VIBORHER – Solrød
    Facebook Twitter Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • Solrød Center
    VIBORHER – Solrød

    Nyt fra Solrød Centerforening

    0
    By Lotte Bøgevig on 7. september 2022 NYHEDER

    Solrød Center – en bymidte i udvikling

    I denne måned fyldte Solrød Center 47 år. Det blev fejret med en tre dage lang fest og den fik ikke for lidt. Når man fylder år, må man godt blive lidt nostalgisk. 47 år giver både anledning til at se tilbage på, hvordan det hele startede og også til at være stolt over, hvad centret er i dag. Ikke mindst giver det anledning til at fokusere på, hvordan man kan blive endnu bedre. Denne måneds nyheder fra centergaden ser derfor både tilbage og frem. Læs om fødselsdagsfesten, Solrød Centers historie og centerforeningens indsats for at forbedre trafikforholdene i centergaden nedenfor.

    Hip hip hurra – tak for en fed fødselsdagsfest

    Man bliver aldrig for gammel til at feste – tvært imod. Det beviste Solrød Center i weekenden den 1-3 september, hvor centret fejrede flotte 47 år som borgernes samlingspunkt i hjertet af Solrød.

    Der var ikke sparet på noget, da Solrød Center skød september måned i gang med en kæmpe fødselsdagsfest, som varede intet mindre en tre dage. Weekenden igennem var centret fyldt med glade fødselsdagsgæster, som kom for at feste med og nyde det hyggelige program bestående af både koncert, events og konkurrencer.

    Fredag spillede BlackBoned Blues op til en fed fest, og lørdag bød på legeland med hoppeborg og andedam til de mindste solrødder, men de lidt større var inviteret til fællesdans på torvet ved Strandvejen, hvor instruktører fra Love2Dance underviste alle deltagere i line dance og latininspirerede rytmer.

    Fødselsdagen fortsætter frem til slutningen af september med sjove konkurrencer – b.la. en doodle-konkurrence, hvor centerets brugere kan være med til at designe Solrøds helt eget shoppenet med små, enkle stregtegninger. Man kan læse mere om konkurrencerne på solrodcenter.dk.

    Fra græsmark til shopping centerSolrød Centers 47 års fødselsdag giver anledning til at se tilbage på, hvordan det hele begyndte, og til at hylde det ønske om at skabe en bymidte med liv og vækst, som centret blev født ud af, og som stadig definerer det moderne center, vi har i dag.

    Siden Solrød Center blev grundlagt for 47 år siden, er centeret vokset til at huse over 50 butikker, 12 spisesteder og hele 5 fødevarebutikker. Selv om meget er sket, defineres centret stadig af den vision, som lå til grund for opførelsen – nemlig et ønske om at skabe en samlende bymidte med liv og vækst.

    Det hele startede den 29. oktober 1975, hvor byrådet i Solrød besluttede at opføre et center, som skulle skabe synergi mellem grønne miljøer og erhvervsdrivende butikker. Forbilledet var sjovt nok hollandsk – byrådet fik nemlig idéen efter en inspirationstur til Holland, hvor de besøgte centre, som havde netop denne samlende og vækstskabende funktion i lokale samfund.

    Under planlægningen af centeret blev det besluttet, at centret skulle være en åben gade, hvilket underbyggede synergien mellem natur og kultur – en synergi som den dag i dag er med til at definere Solrød Center og differentiere sig fra andre shoppingcentre og bymidter.

    Før opførelsen var området en stor og øde mark så kontrasten til centret, da det stod færdigt i 1976, var enorm. Det samme var begejstringen over indvielsen af centret. Da snoren blev klippet over i november 1976 deltog hundredvis af kommunens borgere, som trodsede kulden for at deltage i festlighederne og fejre det nye center.

    Stemningen var ligeledes i top, da Solrød Center i starten af denne måned kunne fejre 47 år med at servicere borgerne i Solrød og omegn. Her var der både koncert, fællesdans, børneunderholdning og konkurrencer. Arrangementet er et godt eksempel på, at Solrød Center ikke bare er et shoppingcenter, men også et centrum som samler borgerne og skaber liv i bymidten – netop som man håbede på i 1975.

    Det skal tydeliggøres, at centergaden har status som en gågade

    Centerforeningen og Solrød kommune er gået i dialog omkring, hvordan trafiksikkerheden i centergaden kan forbedres, så det bliver tydeligt for alle, at gående trafikanter har forrang. Nu er flere nye tiltag blevet planlagt.

    I 2021 fik centergaden status som gågade, så de gående nu har forrang. Desværre oplever centrets butikker, at nogle tohjulede trafikanter stadig betragter centergaden som cykelsti, hvilket kan skabe uheldige og til tider farlige situationer.

    Derfor er centerforeningen gået i dialog med kommunen om, hvordan trafikforholdene kan forbedres i centergaden. Udfaldet af første møde om emnet er, at centerforeningen har fået tilladelse til at ophænge bannere, som kan tydeliggøre overfor de tohjulede trafikanter, at de skal holde tilbage for de gående. Ligeledes har kommunen indvilliget i at undersøge muligheder for at opsætte fartnedsættende foranstaltninger langs det markerede område, som cyklister henstilles til at benytte, så den tohjulede trafik naturligt vil nedsætte hastigheden på strækningen.

    Centerchef Susanne Kaihøj er glad for, at kommunen er lydhør overfor at gøre noget ved den nuværende trafikale situation i centergaden:

    ”Det er enormt vigtigt, at centrets besøgende kan føle sig trygge ved at opholde sig på centergaden og benytte de byrum, som netop er skabt til ophold og hygge. Derfor er jeg glad for, at vores dialog med kommunen og store indsats for at gøre opmærksom på vigtigheden af at forbedre de nuværende forhold og skilte ser ud til – i hvert fald i nogen grad – at blive hørt”, forklarer centerchefen, og tilføjer:

    ”Vi er selvfølgelig ikke helt i mål endnu, og derfor vil vi løbende arbejde på at få gennemført yderligere tiltag, som kan forbedre trafiksikkerheden, så alle trafikanter har en god oplevelse med at færdes i centergaden.”

    For mere information kontakt centerchef i Solrød Center Susanne Kaihøj på info@solrodcenter.dk eller på telefon +45 23 11 19 22.

    Kilde: Solrød Centerforening

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Boliger for seniorer i Solrød

    Familiekoncert med Bilband!

    Kvinder – tag vare på jer selv og jeres krop.

    DIN VEJ TILBAGE I JOB

    Queen sing along-gudstjeneste

    Solrød Kommune får ny personalechef

    Kystsikringen øst for Strandvejen kommer tættere på færdiggørelse med sandfodring af klitterne

    Jersie Hallens vand- og varmeinstallationer bliver renoveret

    Solrød Kommune er nødsaget til at lave reduktioner i driften

    Preben Svanekiær fylder 85.år

    Kronik fra Borgmester Emil Blücher

    NYT fra Havdrup kirke

    Rosa uden filter

    FUSION FLYTTER EFTER 17 GODE ÅR I SOLRØD CENTER TIL NY ADRESSE PÅ SOLRØD STRANDVEJ

    El-virksomhed i Havdrup gennem 100 år: Vi er ikke noget uden vores medarbejdere

    CLUBTAN i Solrød: At tage sol skal være som en skønhedsbehandling

    Februar i Jersie – Kr.Skensved kirke

    Kystens Boliger: Tid til forandring

    Vi kan også i Solrød …. vil du være med i REPAIR CAFE ??

    Arbejdet med helhedsplanen for Havdrup By fortsatte med et fremtidsværksted

    ANNONCE
    TILMELD NYHEDSBREVET

    ANNONCE
    FACEBOOK
    Netavisen Solrød
    ANNONCER
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    7. februar 2023

    Boliger for seniorer i Solrød

    7. februar 2023

    Familiekoncert med Bilband!

    7. februar 2023

    Kvinder – tag vare på jer selv og jeres krop.

    2. februar 2023

    DIN VEJ TILBAGE I JOB

    2. februar 2023

    Queen sing along-gudstjeneste

    1. februar 2014

    Solrød Kommune søger forpagter til kioskerne

    2. februar 2014

    Varmens dag

    10. februar 2014

    Netto udvider butikken i Solrød Center

    12. februar 2014

    Lone Hertz holder foredrag om livskvalitet

    19. februar 2014

    Ny ŠKODA Yeti

    ANNONCE
    ANNONCER
    TILMELD NYHEDSBREVET

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2023 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.