Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Nuri: Jeg har solgt Grandpa og udvider Dantes

    0
    By Lotte Bøgevig on 26. oktober 2022 NYHEDER

    26 år. Så længe har Nuri Deveci langet pizzaer og andet godt over disken til sultne Solrød-borgere i Granpa Pizza på strandvejen i Solrød.

    Men efter mange overvejelser har Nuri solgt den fra. For fem år siden købte han nemlig Dantes Restaurant i Solrød Center, og det blev for meget at drive to steder.

    – Vi bliver jo alle sammen ældre, så jeg skulle af med én af dem. Jeg købte faktisk i sin tid Dantes, fordi jeg troede, at Grandpa skulle lukke efter nogle problemer med udlejeren. Men det gik så i sig selv, og så stod jeg med to forretninger. Men nu er Grandpa solgt og drives videre af andre, siger Nuri Deveci.

    Hos Dantes laver de bl.a. pizzaer, burgere, bøffer og så sælger de rigtig mange plankebøffer, og det er en restaurant, hvor der hos Grandpa kun var takeaway.

    Udvidelse med ekstra lokale

    Nuri har til gengæld valgt at udvide Dantes Restaurant. I lokalet ved siden af, hvor der i løbet af årene har ligget en slikbutik, skrædder og senest en secondhand-butik, har Nuri nu overtaget lejemålet og udvidet restauranten.

    – Lokalet var faktisk en del af restauranten for 20-25 år siden. Så lavede man i stedet to lejemål. Men nu har vi revet væggen ned, og så har vi fået 20-25 ekstra pladser, så nu kan vi have op til 70-75 gæster i restauranten. Vi har jo en del selskaber, og når vi har haft selskaber, har vi måtte lukke for vores andre kunder, og det har vi været lidt kede af. Men med det ekstra lokale kan vi stadig have plads til andre gæster, når vi har selskaber. Det er i hvert fald planen i de her tider, siger Nuri, der er spændt på, hvordan det kommer til at gå.

    Medmindre det er et selskab på 75 mennesker, for så er alle lokaler jo godt fyldt op. Nuri håber også, at de kan bruge den ekstra plads på at lave musikaftener med gode menuer til.

    Stamkunderne er vigtige

    Krisen mærker Dantes ikke det helt store til endnu. Prisniveauet er ikke så højt i restauranten, og det giver selvfølgelig bedre muligheder for at holde på kunderne. For de faste kunder er der mange af.

    – Stamkunderne er jo næsten 98 % af vores kundegruppe. Mange kender man fra byen, og det er de samme mennesker, der kommer her. Og nu har jeg været her i 26 år, så dem, jeg så som barn i Grandpa dengang, er nu selv blevet voksne og kommer med deres børn. Det er rigtig sjovt, siger han.

    Derudover kommer der en del foreninger og klubber og spiser på Dantes. Selvom restauranten er den primære del af Dantes, er der også en del takeaway. Og nu er de lige begyndt at levere maden som noget helt nyt.

    – Alle andre steder kan man få levering, så det har vi også lavet her nu. Man skal jo være med på det hele, siger Nuri, der selv bor i Greve, men altså fast er kommet i Solrød i 26 år for at servere pizza og andet mad til Solrødderne.

    – Det er jo ligesom mit andet hjem, slutter han.

    Kilde: Viborher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.