Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Nu også med personligt kompetencebevis

    0
    By Lotte Bøgevig on 8. december 2014 NYHEDER

    Køge Handelsgymnasium har sammen med Mitkompetencekort.dk givet de næsten færdige studenter i 3m et individuelt kort over deres personlige kompetencer. Kortet generes ud fra en af markedets mest brugte personlighedstest nemlig MPA fra Master A/S.
    Køge Handelsgymnasium har udvalgt 3m, som deltagere i pilotprojektet, hvor Lone Zibrandtsen fra Mitkompetencekort.dk har kørt de studerende gennem en proces for at kortlægge deres kompetencer – så til sommer står de ikke blot med studenterbevis i hånden – de har også et kompetencekort, der gør dem målrettet på deres personlige egenskaber og interesser, som måske sporer dem mere målrettet ind på deres fremtidige karriereveje.

    ”3m, som til daglig går på innovationsretningen på Køge Handelsgymnasium har lige fra start været meget interesserede og nysgerrige i projektet,” fortæller Lone Zibrandtsen fra Mitkompetencekort.dk.

    ”Kompetencekortet erhverves ved, at jeg har undervist de studerende i det globale og danske arbejdsmarked. Efterfølgende har jeg undervist dem i de personlige egenskaber, som kompetencekortet beskriver. Mellem undervisningstimerne har de studerende udfyldt den personlige test online,” fortæller Lone Zibrandtsen.

    ”Alle elever har herefter fået en halv times individuel coachsamtale,” siger Lone Zibrandtsen og fortsætter: ”En test uden en reflekterende samtale, hvor personen selv kan eksemplificere sine egenskaber, har i min optik ingen effekt. Det er netop refleksionen, der gør, at en profil bliver genkendelig. Og genkendeligheden er altafgørende, hvis man gerne vil bruge og udnytte sine personlige kompetencer i samarbejde med sine fagkompetencer”.

    Dygtigere end kineserne
    Formålet med projektet er at højne opmærksomheden på, at arbejdsmarkedet har behov for at job og person matcher hinanden. Mennesker, der bruger deres personlige egenskaber, er mere robuste på arbejdsmarkedet,” fortæller Lone Zibrandtsen.

    ”Undersøgelser viser klart, at mennesker der trives, producerer meget mere.  Og netop trivsel på den lange bane er en af de vigtigste grundstene i mit arbejde”, siger Lone Zibrandtsen.

    ”Al for mange mennesker rammes af stress relaterede sygdomme og fremtidsudsigterne ser dystre ud. Hvis vi skal være robuste og bæredygtige på arbejdsmarkedet, så skal vi værne om vores personlige egenskaber,” siger hun.

    ”Sidste års TV programmer om kinesiske klasser kontra danske klasser viser en klar forskel. Og hvilke forudsætninger har vi så i Danmark og Europa for at hamle op med de dygtige kinesere?” spørger Lone Zibrandtsen.

    ”Kulturelt er vi ikke presset af mangel på mad, vand og bolig, hvis vi ikke har et arbejde. Derfor kan vi ikke konkurrere på de parametre. Kineserne vægter ikke i deres uddannelsesforløb det sociale særlig højt – så det er måske lige dér, at vi så skal sætte ind,” siger Lone Zibrandtsen.

    ”Så hvis vi kombinerer hjerne og hjerte i vores jobindsatser, så trives vi bedre og producerer mere. Og måske producerer vi også mere intelligent, når vi tager kroppens psykologiske parametre med i opgaveløsningen,” siger Lone Zibrandtsen.

    Køge Handelsgymnasiums uddannelseschef Palle Birch siger om arbejdet med kompetencekort: ”Det er vigtigt for de unge at have en god uddannelsesmæssig ballast og en masse kompetencer i et samfund, der udvikler sig med stor hastighed. Vi har løbende samarbejder med virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner, og de anser såvel uddannelse som personlige kompetencer som vigtige aspekter hos fremtidens medarbejdere. Derfor har pilotprojektet været en kærkommen lejlighed til at forsøge at sætte fokus på de personlige kompetencer hos vores studerende,” siger Palle Birch.

    ”At de studerende bliver bevidste om egne kompetencer hjælper dem ikke blot på en videregående uddannelse eller en erhvervskarriere – også i deres umiddelbare fremtid – til sommer – hvor de studerende skal igennem et krævende eksamensforløb, hjælper viden om personlige kompetencer dem med prioritering og strukturering af eksamensarbejdet”, siger Michael Laugesen, lærer og innovationskoordinator på Køge Handelsgymnasium.

    Skal man vælge ungdomsuddannelse til sommer, er det værd at notere sig, at Køge Handelsskole holder åbent hus for unge og deres forældre torsdag den 15. januar 2015 kl. 17. Her er det muligt at høre om Køge Handelsgymnasium og de merkantile erhvervsuddannelser EUD (afløseren for HG) og den nye EUX, som er en ny praktisk uddannelse med gymnasiale niveauer.

     

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    Postkort fra Vinden

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    Rytmik, grin og aftensmad: Nyt tilbud til småbørnsfamilier

    Rektors debut i farverigt optog

    Monstertegneworkshop på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Solrød taber terræn i kampen om virksomheder og arbejdspladser

    Falck skal drive det operative beredskab i Køge, Solrød og Stevns

    Veteraner samlet om dart, respekt og sammenhold

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    ”Når Frederik bliver konge, så stopper jeg med at arbejde”

    Beat og Brøl i Dinosaurland

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Tag med tilbage til 90’erne

    Kan du huske for 25 år siden?

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    Nye hjerner og maskiner i Havdrup: Lokale unge trækkes ud af værelserne med brætspil og cirkustricks

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    10. september 2026

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    10. september 2026

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    10. september 2026

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    8. september 2026

    Postkort fra Vinden

    8. september 2026

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.