Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    • DØDSANNONCER
    VIBORHER – Solrød

    Negativ indlånsrente: Så meget koster det dig

    0
    By Lotte Bøgevig on 16. november 2020 NYHEDER

    Negativ rente på indlån i bankerne bliver stadig mere almindeligt, og det betyder alt andet lige en ekstra regning til mange danskere. Ifølge nye beregninger fra Spar Nord betyder de negative renter i mange tilfælde en ekstraregning på flere tusinde kroner årligt, hvis indlånet overstiger de stadig faldende beløbsgrænser for negativ forrentning.

    De seneste år er danskernes opsparinger vokset markant, og alene i løbet af 2020 er det samlede indlån steget med hele 28,6 milliarder kroner. Det viser de seneste tal fra Nationalbanken, som opgør det samlede private indlån i danske pengeinstitutter til 830,4 milliarder kroner ved udgangen af september. Det svarer til et gennemsnitligt indlånsbeløb på cirka 143.000 kroner per dansker i september.

    Selvom den store opsparingslyst umiddelbart kan synes positiv, så risikerer danskere med større indlån at miste mange tusinde kroner på det årligt. Negativ rente på bankindlån bliver nemlig stadig mere udbredt, og beløbsgrænsen for negativ forrentning er nu typisk nede på 100.000 – 250.000 kroner. Sammen med inflationen – om end beskeden – betyder det i praksis, at værdien af opsparingen smuldrer.

    – De negative indlånsrenter er en konsekvens af Nationalbankens historisk lave renteniveau, der lige nu lyder på -0,60 procent, og som forventes at fortsætte på det ekstremt lave niveau en del år endnu. For den enkelte dansker betyder det, at opsparing af større beløb på indlånskonti i bankerne løber op i en omkostning, som over tid ikke er helt ubetydelig, forklarer chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm og fortsætter:

    – Du mister nemlig ikke kun penge på den negative indlånsrente. Du har også inflationen – altså de generelle prisstigninger – imod dig, og ifølge Det Økonomiske Råd forventes den at ligge på 1,3 procent i 2021.

    Tab på næsten 20.000 kroner

    Beregningerne fra Spar Nord viser, at en person med en opsparing på 250.000 kroner i 2021 vil miste 3.250 kroner i købekraft alene som følge af inflationen. Det vil således resultere i et samlet tab på hele 12.000 kroner i perioden fra 2021 til 2025 under forudsætning af, at renten er 0 procent, og at Det Økonomiske Råds prognose om inflationen holder.

    – Har du så mange penge stående i banken, at du også bliver ramt af negative renter, ser det endnu mere skidt ud for udviklingen af opsparingens værdi. Hvis du eksempelvis betaler negativ rente af 100.000 kroner, koster det dig 600 kroner i renter i 2021. Lægger du det sammen med tabet af købekraften som følge af inflationen, vil det resultere i et samlet tab i købekraften på i alt 5.150 kroner før skat i 2021. Og kigger du frem mod 2025, vil det tilsvarende resultere i et samlet tab i købekraften på intet mindre end 19.200 kroner før skat, forklarer Martin Lundholm.

    Er du blandt de personer, der har et endnu større indestående på eksempelvis 500.000 kroner eller 1 million kroner, stiger tabet af købekraft tilsvarende.

    Sådan undgår du negativ rente

    Selvom det på nogle områder er positivt med de store opsparinger, så fremhæver Martin Lundholm, at der er alternativer til opsparing på indlånskonti, som er værd at overveje:

    – Fordelen ved at have penge stående i banken er, at du ved præcis, hvor meget du taber i modsætning til, hvis du investerer i aktier eller andre værdipapirer. Omvendt er du med store indlån så at sige garanteret et tab, hvilket ikke er tilfældet ved andre typer investeringer, forklarer Martin Lundholm og fortsætter:

    – Udover at investere i aktier og obligationer kan det også være en mulighed at investere pengene i fast ejendom som et sommerhus eller i andet med brugsværdi. Det kan være en udbygning af huset, en renovering af badeværelset eller noget helt tredje, der øger boligens værdi. Det er dog vigtigt, når du investerer, at du altid sikrer, det sker i overensstemmelse med din risikoprofil og tidshorisont.

    Martin Lundholm fremhæver desuden, at det også er muligt at give nogle af pengene væk i gaver til børn, børnebørn, et godt formål eller afdrage på lån:

    – Har du eksempelvis et bil- eller boliglån, kan det være en fordel at afdrage på det. På den måde kan du måske minimere både dine udlåns- og indlånsrenter, slutter han.

    Tabel: Tab ved negativ indlånsrente

    Om beregningerne

    Beregningerne er udarbejdet af Spar Nord og tager udgangspunkt i en beløbsgrænse på opsparingen på 100.000 kroner samt en rente på minus 0,60 procent. Inflationen bygger på et skøn udarbejdet af De Økonomiske Råd.

    I beregningerne er omkostningerne for negativ indlånsrente beregnet dels for første år (2021) og dels for de næste fire år (2021-2025). De nominelle omkostninger angiver det beløb, som betales til bankerne i rente, mens de reale omkostninger også tager højde for inflationen og svarer således til købekraften. Tallene er angivet før skat.

    Kilde: Spar Nord

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kronik af Emil Blücher

    Vi mindes de døde

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    Foredrag med Kristian Leth

    Klumme af Brian Mørch

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.