Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Miljømirakel i Solrød: Biogas bidrager betydeligt til at nå klimamål

    0
    By Lotte Bøgevig on 10. januar 2024 NYHEDER

    Solrød Biogas og Solrød Bioenergi løser efterhånden mange problemer på én gang: De to virksomheder genbruger organiske restprodukter fra industri og landbrug, anvender madaffald fra hovedstadsområdet og Solrød og producerer grøn, vedvarende energi. Det erstatter fossile brændstoffer og giver mindre forurening – men det hele startede med stank fra rådden tang ved Køge Bugt

    På de to anlæg Solrød Biogas og Solrød Bioenergi er der efterhånden skabt et grønt miljømirakel, hvor produktionen af biogas reducerer forureningen og fremstiller store mængder af grøn energi, der bliver til elektricitet, fjernvarme, grøn gas og organisk biogødning til landbruget.

    Startskuddet var et stort problem med stanken fra rådden tang ved kysten langs Køge Bugt, og løsningen på det har udviklet sig til et grønt miljøeventyr. Her bidrager man nu effektivt til at arbejde frem mod landets klimamål, samtidig med at vigtige næringsstoffer tilbageføres fra husholdningerne til landbruget.

    – Vi havde dengang nogle folk med en dristig og visionær idé, der har forandret udfordringer til nye og bedre løsninger, forklarer Niels Hörup, som gennem mange år var borgmester i Solrød og fortsat er formand for selskabet Solrød Biogas, som Solrød Kommune ejer.

    Det estimeres, at biogasanlæggene samlet bidrager til en drivhusgasreduktion på 99.000 tons. Det svarer til udledningen fra over 13.000 danskere årligt ifølge Danmarks Statistik

    Fri for russisk gas

    Selv om naturgas er på vej til at blive udfaset som energi til opvarmning af boliger, så er gas fortsat en vigtig energikilde. I den grønne omstilling spiller biogasproduktion en væsentlig rolle i et komplekst energisystem. Biogassens fleksibilitet og stabilitet muliggør integration med andre vedvarende energikilder. Den kan anvendes til elproduktion, til fjernvarme og direkte opvarmningsformål, til procesenergi i virksomheder, som brændstof i transport og som leverandør af overskudsvarme til fjernvarmenettet.

    Hos Solrød Biogas alene fremstilles årligt 18 mio. m3 biogas, og i naboanlægget Solrød Bioenergi, der er ejet af virksomheden Bigadan, omdannes samtidig madaffald, som bliver til endnu mere grøn energi.

    – I den nuværende situation får biogas en stadig vigtigere rolle i omstillingen af energiforsyningen i landet, og det er med til at gøre Danmark fri fra afhængigheden af russisk gas, fremhæver Niels Hörup.

    Et grønt columbusæg

    Kaj Holm Rasmussen, der har været direktør for Solrød Biogas siden 2015, er stolt af, hvor langt man er kommet med genbrug, grøn energi og reduktion af CO2-udledningen gennem de lokale aktiviteter:

    – En tidligere klimaminister – Lars Chr. Lilleholt – har med rette kaldt det for ‘et grønt Columbusæg’, der løser flere problemer på samme tid. Her tager vi tang fra stranden, gylle fra landbruget, rester fra industriproduktion og bakterier til at producere biogas. Det giver os elektricitet og varme, og restproduktet erstatter kunstgødning i landbruget. Samtidig genanvender vi spildprodukter og får miljøvenlig energi, og på den måde reduceres CO2-udslippet kraftigt, når el og fjernvarme ikke længere produceres med kul eller affaldsforbrænding, forklarer han.

    Kaj Holm fortæller stolt om, hvordan anlægget siden etableringen har tiltrukket internationale og nationale delegationer, inspireret undervisningen i folkeskolen om grøn energiproduktion og haft tusindvis af besøgende om året. Ser man bort fra Corona, har der i de senere år været op mod 2.500-3.000 årlige besøgende.

    Tæt på leverandører og kunder

    Ved siden af Solrød Biogas har Bigadan, der også står for driften af biogasanlægget, for et par år siden opført anlægget Solrød Bioenergi, som forvandler madaffald fra Hovedstadsområdet og Solrød Kommune til biogas.

    Ifølge Erik Lundsgaard, der er driftschef for begge anlæg, var det oplagt for Bigadan at placere det nye anlæg ved siden af den eksisterende biogasproduktion i Solrød. Det giver en række fordele med en fælles drift, og samtidig er placeringen i Solrød tæt på både leverandører og kunder.

    – Madaffaldet, der først skal sorteres for at undgå plastik og andet, kommer fra en række kommuner i Københavnsområdet og Solrød. Vores produktion af renset gas, der kan bruges i naturgasnettet, er jo også tæt på mange kunder her ved Køge Bugt. Dermed bliver der ikke så store afstande med transport, og det er også vigtigt for miljøet, forklarer Erik Lundsgaard.

    Med samarbejdet mellem de to anlæg er der sket meget siden etableringen af Solrød Biogas, hvor biogasproduktionen nu også er baseret på madaffald.

    – Med koblingen spiller biogasanlægget en central rolle for både at realisere Solrød Kommunes ambitiøse klimamål og for at understøtte kommunens grønne indsats på affaldsområdet. Anlægget udgør et væsentligt led i kæden for at øge genanvendelsen og tilbageføre vigtige næringsstoffer fra vores forbrug til landbruget, understreger Niels Hörup.

    Biogasanlægget har stadig en fornuftig tilbagebetalingstid, hvor omkring halvdelen af den samlede gæld er blevet afbetalt. For Solrød Kommune, der ejer anlægget, udgør Solrød Biogas dermed en investering med lav risiko og betydelige positive effekter for klima og miljø.

    Kilde: Lindskov

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Debatindlæg: Ti måneder mellem møderne: Er støjbekæmpelse virkelig en prioritet?

    Fra verdensrekorder under isen til sikkerhed i 10 kilometers højde

    Solrød Comets’ U17-herrer kronet som suveræne mestre i 1. division

    Cykelferie uden grænser – foredrag med Jens-Erik Larsen

    Nyt kompetencecenter skal forebygge selvmord – samtidig får flere hurtig hjælp lokalt

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    KØGE KULTUR FOND KALDER PÅ ANSØGERE

    Mystisk episode i Solrød: Pige ramt af hagl på egen trampolin

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Fra idé til succes: Aqua Fitness i Svøm for Sjov har skabt en ny motionsbølge i Solrød

    Debatindlæg af Mads Ramstedt

    LOPPEMARKED i Solrød Landsby 2026

    Spil dig sund – brætspil holder hjernen skarp

    Frivillige søges til Havets Folkemøde i Solrød Kommune

    Festlige sommerkoncerter med gospelkoret Joyful Noise

    Nyt fra Jersie Kirke

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Grøn udvikling, stabile investeringer og stor lokal opbakning

    Kronik af Emil Blücher

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    9. juni 2026

    Debatindlæg: Ti måneder mellem møderne: Er støjbekæmpelse virkelig en prioritet?

    8. juni 2026

    Fra verdensrekorder under isen til sikkerhed i 10 kilometers højde

    8. juni 2026

    Solrød Comets’ U17-herrer kronet som suveræne mestre i 1. division

    8. juni 2026

    Cykelferie uden grænser – foredrag med Jens-Erik Larsen

    5. juni 2026

    Nyt kompetencecenter skal forebygge selvmord – samtidig får flere hurtig hjælp lokalt

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.