Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Køges byløft i unges optik

    0
    By Lotte Bøgevig on 13. april 2015 NYHEDER

    Tre af de forbundne partnere i Campus Køge afholdt den 24-timer lange Medicicamp, som er en årlig tilbagevendende konkurrence. 180 studerende fra de tre gymnasiale ungdomsuddannelser i Køge – Htx på EUC Sjælland Køge, Køge Gymnasium og Køge Handelsgymnasium – mødtes på Køge Gymnasium om innovation i et fagligt og socialt krydsfelt på tværs – om hvordan Køges byrum kan gøres mere attraktivt for borgerne.

    Torsdag den 9. april til fredag den 10. april blev der arbejdet på højtryk med fysisk udgangspunkt i Køge Gymnasiums multisal. 180 deltagere fra de tre gymnasiale ungdomsuddannelser i Køge havde sat hinanden stævne for at dyrke fagligheder på tværs ved 2015-versionen af Medicicamp.
    Fra Køge Gymnasium deltog 1k og 1f med underviserne Lene Rønsholt og Henriette Anbro. Fra EUC Sjælland kom 1a, 1b og 1c med underviserne Carina Olsen og Kim Jacobsen, mens Køge Handelsgymnasium var repræsenteret med innovationsklasserne 1m og 1l samt underviserne Anders Kaarsholm, Rolf Højmark og Christine Hestbech Lauridsen. Uddannelsernes forskellige tilgange til faglighed kommer i fokus på Medicicampen – for det er i krydsfeltet, det spændende opstår: Htx bibringer projektet teknik, Stx billedkunst og matematik, mens Hhx har fokus på innovation og udvikling.

    Forskellighed en dyd
    De studerende bliver sat i grupper af seks – på tværs af klasse og uddannelse.
    ”De studerende bliver blandet, så ingen arbejder sammen med nogen, de kender. Medicicamp er skabt med fokus på det faglige og det sociale på tværs af uddannelserne. Vi er inspireret af renæssancens tilgang til opfindelser og ideudvikling som fx fyrstefamilien Medici i Firenze var det. I et arbejdskrydsfelt mellem filosoffer, videnskabsmænd og kunstnere, så nye banebrydende opfindelser dagens lys. Vi overfører det her til de tre ungdomsuddannelsers forskellige tilgange til teori og praksis – og lader de studerende opdage de gode samspil, der opstår i tværfaglige møder,” fortæller Anders Kaarsholm fra Hhx.
    ”Vi ønsker med Medicicamp, at alle studerende tager hjem med en god oplevelse i bagagen fra 24 timer sammen med andre unge, og at de har fået konkrete erfaringer i at være gode samarbejdspartnere og lært at agere med andre i en stor gruppe. Fra torsdag til fredag arbejder de 29 grupper med at frembringe ideer til at gøre Køges byrum attraktivt – og fredag skal de i konkurrence foran et eksternt dommerpanel,” supplerer Kim Jacobsen fra Htx.

    Fælles kickstart
    ”De studerende ankommer med deres optikker på faglighed, og sammen bliver de præsenteret for en række elementer, der skal danne grundlag for døgnets arbejde,” siger Henriette Anbro fra Stx og fortsætter: ”Sammen har de studerende været på byvandring i Køge by, hvor de på en række lærerbesatte poster skulle have byens døde punkter for øje. Grupperne skulle tage selfies sammen på de opmærksomhedspunkter, som de edterfølgende ville udsætte for innovation. På den måde arbejdede grupperne på Facebook, Instagram og Snapchat undervejs i campen,” fortæller hun.

    ”Med afsæt i byvandringen fik de studerende i fællesskab en række oplæg til at blive klogere på byudvikling og byplanlægning, materialer og innovation. Vi havde besøg af Esben Danielsen, der fortalte om sine erfaringer med at skabe små velfungerende rum på fx Roskilde Festival og på Musicon-området i Roskilde. Klaus Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning talte om byens nye miljøvenlige materialer fx nano diamanttråd og intelligent glas. Forsker Malene Freuendahl Petersen fra RUC gav eksempler på byudvikling i Nordhavn og Nørrebrogade. Da det teoretiske grundlag med eksempler var lagt, gik de studerende i gang med arbejdet med idegenerering, projekt og model – kun afbrudt af aftensmad og nattesøvn på Køge Gymnasium,” fortæller Henriette Anbro.

    Ekstern vurdering ved finalen
    Kl. 12 fredag gik konkurrencerne i gang. Et dommerpanel bestående af Stig Sirich Andersen (national projektleder på KOMP-AD, ZBC), Jørgen Steensgaard Madsen (formand, Metal Sydøst), Kim Rozalski (formand 3F Sydsjælland), Palle Birch (Hhx uddannelseschef), Dorthe Pedersen (lektor ved CBS), Sasja Brovall Villumsen (undervisningsansvarlig på KØS) og Anton Svendsen (centerchef i Stevns kommune og formand for Køge Gymnasiums bestyrelse) vurderede holdenes præstationer. De gik i mindre grupper rundt og vurderede de studerendes projekter i form af model og et minuts pitch. Ideerne blev vurderet efter kriterier omkring innovation, æstetik, realiserbart, producerbart, virkningsgradsamt økonomi.
    Dommerpanelet udvalgte fire grupper til den store finale. Hold Å præsenterede ideen om en motionsrute med aktiviteter gennem byens døde punkter tilrettelagt den enkeltes behov og tid. Hold W arbejdede med Køge Å for at bringe naturen tættere på bymennesket – en glasfacade med nanoteknik, så man kan se fiskene og mulighed for at trække fiskefoder for aflevering af affald. Hold F introducerede en interaktiv legeplads ved KØS med mulighed for at røre ved kunsten. Hold B fremviste en port til Køge by med platforme med springvand og gangbroer.
    Vinderne i årets Medicicamp blev hold Å bestående af Simon Hjarsø (Hhx), Daniel Dennis Borella (Hhx), Maria Skytt Olsen (Htx), Andrea Larnkjær (Htx), Nicoline Borgquist (Stx) og Julie Lykke Adelfalk (Stx). Dommerne valgte motionsruten som vinder, fordi den fik borgerne ud i hele byrummet og ud af fitnesscentre. Gruppen blev præmieret med gavekort fra Køge Handelsstandsforening for deres gode ide.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    SOLRØD CENTER FEJRER 50 ÅR MED TRE STORE JUBILÆUMSDAGE

    Solrød Kommune: “Vores ønske er at gøre beredskab til noget, vi taler om sammen”

    B-Bikes inviterer hele lokalområdet til Halloween – og samler ind til Julemærkehjemmene

    Solrød Family Outdoor får donation på 5.000 kroner

    Mere tid til at være barn – vi øger tiden i børnehaven

    En masse glade cyklister indtog Centergaden i Solrød Strand

    Timber Team Racing byder Sandmaster Danmark velkommen som ny i Seven Racing

    Jonas Ring Madsen: “Vi prioriterer velfærd og stærke fællesskaber”

    Et enigt byråd står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Debatindlæg: Hvis du måtte ændre tre ting ved folkeskolen – hvad skulle det så være?

    5.000 spark og højt humør i Solrød Idrætscenter

    Efterårsfernisering på Solrød Bibliotek og Kulturhus – 20 år med kunst og mangfoldighed

    Gå-Holdet Solrød jagtede trolde i Hedeland

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    Postkort fra Vinden

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    Rytmik, grin og aftensmad: Nyt tilbud til småbørnsfamilier

    Rektors debut i farverigt optog

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    21. september 2026

    SOLRØD CENTER FEJRER 50 ÅR MED TRE STORE JUBILÆUMSDAGE

    21. september 2026

    Solrød Kommune: “Vores ønske er at gøre beredskab til noget, vi taler om sammen”

    21. september 2026

    B-Bikes inviterer hele lokalområdet til Halloween – og samler ind til Julemærkehjemmene

    17. september 2026

    Solrød Family Outdoor får donation på 5.000 kroner

    17. september 2026

    Mere tid til at være barn – vi øger tiden i børnehaven

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.