Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød
    Adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, og kædedirektør i fakta, John Hornbech Christensen, ved den nyopsatte hjertestarter ved fakta i Kastrup. Den er en af 40 hjertestartere, som udvalgte fakta-butikker har modtaget i forlængelse af Hjerteforeningens Landsuddeling 2019. Foto: Kristian Brasen/Hjerteforeningen

    Hjerteforeningen sætter 40 hjertestartere op på dagligvare-kæde. Det er fakta

    0
    By Lotte Bøgevig on 22. januar 2020 NYHEDER

    Et enestående samarbejde mellem fakta (en del af Coop) og Hjerteforeningen betyder, at der i uge 3 og 4 vil blive monteret 40 døgntilgængelige hjertestartere på udvalgte fakta-butikker rundt omkring i Danmark

    Hjerteforeningen gennemførte i april 2019 en meget succesfuld Landsuddeling, hvor ca. 6000 frivillige gik sig til en hjertestarter. Konceptet var – og er fortsat i 2020 – at man ved som gruppe at gå 15 ruter i forbindelse med Hjerteforeningens dør-til-dør-indsamling får en hjertestarter og et varmeskab monteret af en professionel elektriker fra TS-gruppen præcis dér, hvor gruppen ønsker det.

    Den overvældende opbakning fra Danmarks befolkning til Landsuddelingen 2019 resulterede i, at der i alt vil blive opsat 400 hjertestartere. Langt de fleste hos de grupper, der gik sig til en hjertestarter. Men fordi engagerede mennesker uden tilhørsforhold til en specifik gruppe valgte at gå for den gode sag – at få flere døgntilgængelige hjertestartere – er der skabt råderum til også at sætte hjertestartere op andre steder.

    – Da vi i forvejen har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med fakta, var det oplagt at tilbyde fakta 40 hjertestartere, der kan hænge uden for deres butikker. Fakta er jo kendt for en synlig, lokal tilstedeværelse, og mange lokalsamfund vil på den måde få ekstra tryghed og sikkerhed, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

    Hjertestartere lukker huller på Danmarkskortet

    Fakta og Hjerteforeningen har i fællesskab udpeget de fakta-butikker, hvor der er længst til en registeret hjertestarter, og hvor man således kan lukke et “hul” på Danmarkskortet.

    – Vi er meget glade for at kunne tilbyde vores kunder, vores ansatte og lokalbefolkningen den tryghed, det medfører at have en 24-7 tilgængelig hjertestarter på plads lige uden for butikken. Vi nærer ambitionen om at spille en positiv rolle lokalt, og samarbejdet med Hjerteforeningen er et stort skridt i den retning, siger John Hornbech Christensen, kædedirektør for fakta.

    Som del af samarbejdet modtager faktas butiks- og souschefer i de 40 butikker Hjerteforeningens Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning, så man er bedre rustet til at træde til, “hvis lynet slår ned”.

    Samarbejdet udbygges i 2020

    Fakta bliver de formelle ejere af de 40 hjertestartere. Men for at sikre funktionsdueligheden har fakta valgt at abonnere på Hjerteforeningens nye tilbud – en ServicePlus-aftale, der inkluderer overvågning, service, udskiftning af batterier og elektroder (pads) samt reparation og evt. erstatning af hjertestartere og varmeskabe.

    – Det er vigtigt for at os at vide, at vores nye hjertestartere virker og bliver behørigt vedligeholdt. Derfor har vi betroet Hjerteforeningen denne opgave, fortæller John Hornbech Christensen.

    Desuden har fakta valgt at være en hovedsponsor for Hjerteforeningens Landsuddeling 2020. Det indebærer blandt andet, at deltagerne i Landsuddelingen kan hente indsamlingsmaterialer i deres lokale fakta-butik helt op til Landsuddelingen søndag den 3. maj, ligesom fakta bakker op om Landsuddelingen i butikkerne, i tilbudsaviser og på andre medier.

    – I Hjerteforeningen er vi meget taknemmelige for faktas store støtte til vores arbejde. I forvejen modtager vi mere end en million kroner om året fra faktas kunder, idet man i alle faktas butikker kan donere sin returpant til hjertesagen. Og det betyder meget for os, at fakta bidrager aktivt til gennemførelsen af Landsuddelingen 2020, for vi håber på, at vi i det kommende år kan sætte yderligere mellem 400 og 500 hjertestartere op i Danmark, siger Anne Kaltoft.

    FAKTA-BOKS OM LANDSUDDELINGEN:

    Søndag d. 3. maj 2020 afholder Hjerteforeningen for anden gang Landsuddeling. Alle kan starte en gruppe, og Hjerteforeningen giver hjertestartere til alle grupper, der tilsammen dækker mindst 15 indsamlingsruter den 3. maj 2020. Man kan deltage i en gruppe med naboer, familie, kolleger, sportsklubben, osv.

    Går man som gruppe 15 indsamlingsruter tilsammen, får gruppen:

    • En kvalitetshjertestarter
    • Et udendørs klimaskab til hjertestarteren
    • Montering af autoriseret elektriker
    • Et gratis Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning
    • Et års ServicePlus-aftale
    • Som noget nyt i år giver Hjerteforeningen også et års ServicePlus-aftale, der indeholder overvågning og fuld service, så hjertestarteren altid er funktionsdygtig.

    Læs mere og tilmelding på: gådigtilenhjertestarter.dk

    FAKTA-BOKS OM HJERTESTARTERE (*):

    Hvis personen med hjertestop bliver stødt med en hjertestarter inden 3 til 5 minutter efter hjertestoppet, kan overlevelsen være op til 50-70 %.

    I dag (2018) stødes 9 % af personer med hjertestop uden for hospital med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Det er en syvdobling fra 1,3 % i 2001. I det offentlige rum bliver der stødt med en hjertestarter i 19 % af alle tilfælde med hjertestop, inden ambulancen når frem. I private hjem stødes 6,4 % med en hjertestarter, før ambulancen kommer frem.

    Kilde: Hjerteforeningen

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    REPAIR CAFÉ SOLRØD ØNSKER GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

    Det Danske Madhus skal også fremover levere maden til Plejecenter Christians Have

    Solrød Foto overdrages pr. 1. januar til Jonas

    Ny rektor på SOLRØD GYMNASIUM

    Julemarked i Solrød /Jersie 2025

    Ny centerchef skal lede Solrød Kommunes arbejde med by og bæredygtighed

    Nyt byråd konstitueret med ny udvalgsstruktur på trapperne

    Stor gevinst for Solrød Kommune: Sælger biogasanlæg til Bigadan

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Solrød Kommune tester videoopkald i nationalt samarbejde om velfærdsteknologi

    Havets Folkemøde kommer til Solrød i 2026

    Det brede danske boligmarked er mere balanceret

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Decembernyt fra Havdrup Kirke

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Glædelig jul

    Klumme af Brian Mørch

    De ni læsninger i Solrød Strandkirke

    Hos Pennie tager de al stress ud af Black Friday

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    9. december 2025

    REPAIR CAFÉ SOLRØD ØNSKER GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

    9. december 2025

    Det Danske Madhus skal også fremover levere maden til Plejecenter Christians Have

    8. december 2025

    Solrød Foto overdrages pr. 1. januar til Jonas

    8. december 2025

    Ny rektor på SOLRØD GYMNASIUM

    4. december 2025

    Julemarked i Solrød /Jersie 2025

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2025 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.