Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Helhedsplan skal sikre Uglegårdsskolen for kommende generationer

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. april 2026 NYHEDER

    Den karakteristiske træskole med kanalen gennem midten og de åbne læringsmiljøer er for mange borgere i Solrød Kommune noget helt særligt. Nu tager byrådet næste skridt i arbejdet med at sikre den ikoniske Uglegårdsskole for fremtiden.

    Af Solrød Kommune

    I mere end 50 år har Uglegårdsskolen været et samlingspunkt i Solrød Kommune, der har dannet fundament for udviklingen af generationer af børn og unge. Og det er ikke kun skolens hjerterum og gode læringsmiljø, der kendetegner den, også skolens ikoniske arkitektur er med til at gøre den til noget helt særligt.

    Netop arkitekturen har sikret skolen status som fredet bygning, og det stiller helt særlige krav til, hvordan den kan vedligeholdes og udvikles. Det betyder, at renovering af skolen skal planlægges i en samlet helhed, hvor både arkitektur, funktion og krav fra myndigheder bliver tænkt sammen.

    Derfor har byrådet nu besluttet at sætte gang i arbejdet med en helhedsplan for renoveringen af skolen med hjælp fra specialiserede rådgivere. Planen skal skabe et samlet overblik over skolens tilstand og danne grundlag for de kommende års vedligeholdelse og renovering.

    ”Uglegårdsskolens fredning stiller os som kommune over for et særligt ansvar. Vi er stolte af bygningen og dens historie, men fredningen gør også opgaven mere kompleks. Vi har før tænkt i 10 års planer for renoveringen, men det er nødvendigt med en helhedsplan, der går endnu længere tid frem og ser hele renoveringen som en samlet opgave med rådgivere, der har erfaring med fredninger – også for at undgå, at vi laver noget arbejde, som ikke bliver godkendt,” siger borgmester Emil Blücher og fortsætter:

    ”Renoveringen handler i sidste ende om elever og læreres trivsel, og når tag, vinduer og toiletfaciliteter ikke er i orden, går det ud over alle dem, der har deres dagligdag på skolen. Her hjælper en helhedsplan også til, at renoveringsarbejdet kan planlægges, så det forstyrrer hverdagen på skolen mindst muligt:”

    Designmanual og mulig fondsstøtte

    Helhedsplanen skal blandt andet samle den eksisterende viden om skolens tilstand og føre til en designmanual og en plan for renoveringer over de kommende år. Samtidig skal planen være med til at forbedre mulighederne for at opnå fondsstøtte til dele af arbejdet.

    ”Det er en renoveringsopgave, der kan løbe op i et meget stort millionbeløb. Derfor er det afgørende, at vi griber opgaven rigtigt an fra start, og hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få fondsstøtte, kræver det, at vi har en solid og gennemarbejdet plan,” siger borgmesteren.

    Fakta

    Byrådet besluttede på byrådsmødet den 27. april 2026 at sætte gang i udarbejdelsen af en helhedsplan for renoveringen af Uglegårdsskolen. Der er sat 1,5 mio. kr. af til udarbejdelse af helhedsplanen og herunder også hjælp fra specialiserede rådgivere i budgettet for 2026.

    I budgetoverslagsårene 2027-2029 er der desuden afsat 43,5 mio. kr. til renovering i forbindelse med helhedsplanen.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Dyk ned i urternes magiske univers

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Kronik af Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kor for børn og unge

    Borgerne spørger – borgmesteren svarer

    Boligmarkedet boomer: Mæglere fra Havdrup åbner i Viby

    VELKOMMEN TIL SOLRØD BYFEST 28. maj – 30. maj

    Kom maj du søde milde

    Team Solrød er klar til comeback efter stille år

    Gardinmanden giver stafetten videre efter 46 år

    Solrød Lakrids udvider: Nye bolsjer og karameller hitter

    Barselscafé: Workshop i førstehjælp – lær at give din baby førstehjælp

    Lærling fra Havdrup scorede sølv ved DM Skills

    Solrød Rundt Løbet går efter rekord – og stemningen bliver vildere end nogensinde

    Læserbrev af Kim Kliver (V)

    Læserbrev af Flemming Warhøi (LA)

    En festlig weekend i Solrød Kunstforening!

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    5. maj 2026

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    5. maj 2026

    Dyk ned i urternes magiske univers

    29. april 2026

    Maj nyt fra Solrød sogn

    29. april 2026

    Kronik af Emil Blücher

    29. april 2026

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.