Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Havdrup Gymnastik imponerede

    0
    By Lotte Bøgevig on 23. marts 2015 HAVDRUP, SPORT

    Havdrup Gymnastik sluttede vintersæsonen med et brag af en opvisning lørdag den 21. marts 2015 i Havdrup Idrætscenter med rekord antal tilskuer – endnu engang! Det var en stolt og meget bevæget formand for Havdrup Gymnastikopvisning, som skød årets opvisning i Havdrup Idrætscenter i gang. Omkring 1200 tilskuer og opvisende gymnaster gæstede opvisningen denne eftermiddag og stemningen var høj. Efter endnu en fantastisk vintersæson med 805 medlemmer i gymnastiksalen og Havdrup Idrætscenter, fik mange af de dygtige gymnaster vist hvad de havde trænet og øvet igennem vinteren, og i går var der flere nye hold på gulvet, bl.a. børneboksehold, Havdrup Hawks Cheerleaders og Funky Ladies. Det var en festlig eftermiddag fyldt med musik, spring og kolbøtter, og gymnasterne havde en fest på gulvet som meget symbolsk blev afsluttet med et brag fra konfettirør som pustede konfetti ud over de dygtige Super springere som sluttede årets opvisning. DJ Smiley styrede musikken og sørgede for, at tonerne kom rigtigt ud af højtalerne og gav alle den mest optimale musikoplevelse igennem dagen. Formanden opfordrede tilskuerne til at blive og se de sidste hold samt overvære udmarchen hvor der blev udtrukket flotte præmier på den betalte entrebillet, og langt de fleste tilskuer fulgte opfordringen og blev til det sidste til stor glæde for de sidste hold der skulle opvise, som blev begavet med store klapsalver.
    Kvaliteten denne eftermiddag var høj, og tilskuerne blev flot underholdt af dygtige dansepiger og seje cheerleaders, hvis instruktører leverede et meget professionelt show, og alle lige fra de små gymnastikrollinger på et par år til de aldrende seniorer så ud til at nyde hvert et sekund. Det var interessant at se, at gymnastik foreningen kan mere end dans og spring, og taget var ved at løfte sig da de små boksere skulle løbe om kamp med deres træner, som måtte give fortabt og overlade sejren til de små. De utroligt dygtige Super Springere afsluttede opvisningen, og der var knald på musikken og gymnasterne, som leverede en helt unik opvisning. Super Springerne har fået optimale springfaciliteter med den nye pomfritgraven der blev indviet for bare et par uger siden i Hal 2. Det kan ses på den udvikling der sker på holdet, at der lægges meget tid og kræfter i konstant at forbedre springteknik og sværhedsgrad, men holdet emmer også af et utroligt godt sammenhold og man kan mærke hvor meget de unge mennesker trives som holdkammerater. Årets Super Springer blev udråbt til opvisningen, og i år blev Simone Vinther-Madsen meget velfortjent udpeget som årets superspringer. Simone er foruden dygtig gymnast på Super Spring også et engageret medlem af hjælpeinstruktørteamet i Havdrup Gymnastikforening. Ved opvisningen blev også gymnastikforeningens vandrepokal uddelt. Pokalen uddeles hvert år ved gymnastikopvisningen til en ny årets modtager, og kan gives til alle som har med gymnastikforeningen at gøre, men udnævnelsen til pokalmodtager kendetegnes ved, at modtageren skal have gjort noget særligt for gymnastikforeningen. Bestyrelsen havde i år udpeget ægteparret Linda og Carsten Eiberg Dahl Pedersen til at modtage vandrepokalen for deres indsats som hjælpere i alle henseende, og for at hylde at de videre giver den foreningsånd, som de har fået fra deres forældre, til næste generation.

    I år blev lang og tro tjeneste også hyldet, idet formand for hovedbestyrelsen, Anette Gammelvind, overrakte gymnastikforeningens bestyrelsesmedlem Egon Christensen et æresbevis som æresmedlem af HGI. At blive æresmedlem opnås kun af de få der igennem et langt liv dedikerer deres tid og energi i en af HGI’s afdelinger. Samtidig blev instruktør Torben Andersen årets modtager af Hovedbestyrelsens pokal, som tak for hans store arbejdsindsats for gymnastikforeningens springhold, og for det arbejde han har udført i forbindelse med opførslen af både en springgrav og en pomfritgrav i hal 2.

    Dette års opvisning viser, at Havdrup Gymnastikforening hver år formår at sætte barren højere end året før, og man kan vist roligt sige, at vintersæsonen blev afsluttet med et festfyrværkeri af underholdning, stemning og dygtige gymnaster denne eftermiddag i Havdrup Idrætscenter.

    Havdrup Gym foto Jimi 010

    Foto af Jimi A. Bøgevig

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Solrød Tennis Klub indgår sponsoraftale med OK

    Extreme Muay Thai vinder medaljer ved VM

    Havdrup U15 piger vandt sølv i søndags

    Stolt cheftræner: Vi klarede det sgu!

    Havdrup’s 1 hold vinder serie 2.

    Tennis Klub har 50 års jubilæum

    Nyt trænerteam ser frem mod 1. division trods udfordringer

    HavdrupListen – Havdrups stemme i byrådet

    FDF Havdrup arrangerer igen Havdrup familieløb.

    Solrød-kvinder er klar til forårets oprykningsspil

    Vokseværk: Mange nye spillere har givet Solrød FC-kvinder et stærkere fundament

    Årets Hjemmebanedag var en succes

    Havdrups U11 Drenge deltog i Kronborg Cup

    Sommernyt fra Havdrup Gymnastik

    Flot punktum: Solrød FC-kvinder sluttede på førstepladsen

    Er du den nye Holger Rune ?

    Gør morsdag til familiensdag.

    Drømmer du om at spille tennis, eller vil du gerne i gang igen? Nu har du muligheden.

    HAVDRUP BØRNEROCK

    Dennis har udviklet slagteren i SuperBrugsen Havdrup: Vi vil gerne være en madbutik

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    12. december 2025

    Ny flertalsgruppe fremlægger politiske pejlemærker for de kommende fire år

    11. december 2025

    Alle sten skal vendes i den omdiskuterede sag om salg af Solrød Biogas

    9. december 2025

    REPAIR CAFÉ SOLRØD ØNSKER GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

    9. december 2025

    Det Danske Madhus skal også fremover levere maden til Plejecenter Christians Have

    8. december 2025

    Solrød Foto overdrages pr. 1. januar til Jonas

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2025 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.