Selv om Store Bededag ikke længere er en fridag, markeres dagen – fredag den 16. maj – med fællessang og de traditionelle, varme hveder.
Store Bededag er faktisk ikke en helligdag, der har sin oprindelse fra Biblens fortællinger, men er snarere samlende for en række bededage, hvor man oprindelig bad for fred og trivsel i en tid med krig og epidemi. I dag forbinder vi snarere dagen med konfirmationer og varme hveder.
I år markerer vi Store Bededag i Jersie Sognehus med en kort andagt, varme hveder og fællessang.
”Imens vi nyder de varme hveder, er der planlagt fællessang, hvor alle kan synge med, så meget de lyster. Vi har valgt salmer og sange fra Højskolesangbogen, som passer til dagen”, siger organist Esben Nordborg Møller, der vil slå tonen an på klaveret.
Tid og sted
Store Bededag med fællessang og varme hveder foregår fredag den 16. maj kl. 16-17 i Jersie Sognehus, Birkevænget 40 (ved Jersie Station). Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
Fakta om de varme hveder
De varme hveder har faktisk sin rod i historien. Siden 1686 har vi i Danmark holdt Store Bededag. Aftenen før skulle al handel og alle beværtninger lukke kl. 18. Håbet var, at folk ville møde ædru op i kirken dagen efter. På selve Store Bededag – den ’ekstraordinære almindelig bededag ’ – var der ingen, som arbejdede. Der var i stedet hele tre gudstjenester, og først da sidste gudstjeneste var færdig, sluttede fasten. Bageren havde bagt hvedeknopper dagen før, som man så kunne varme og spise efter gudstjenesterne. I dag venter vi ikke til dagen efter, men nyder de friskbagte hveder med det samme.
Kilde: Jersie Kirke