Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    0
    By Lotte Bøgevig on 7. maj 2026 KIRKERNE

    Når et elsket menneske dør, kan sorgen være overvældende, og den efterladte kan få følelser som afmagt, forladthed, ensomhed og tab af tryghed i tilværelsen.

    Af Solrød Sogn

    Det skete for et tidligere medlem af sorggruppen i Solrød Strandkirke, da hendes mand døde i oktober sidste år.

    Nogle måneder efter dødsfaldet var hun stadig meget trist, og en præst anbefalede hende derfor at komme med i Greve-Solrød Provstis sorggruppe for voksne.

    ”Min mand havde været tiltagende hjertesvækket i mange år, og til sidst følte jeg, at jeg næsten havde mistet mig selv i et forløb, der var præget af min mands mange indlæggelser. Det er ret hårdt at være pårørende til en med svær sygdom. Sorggruppen gav mig begyndende ro til at trække vejret og tænke på mig selv. Jeg fik nogle redskaber til at tage nogle pauser fra min sorg; bruge naturen, lytte til musik og gå i kirke. Jeg blev fyldt af taknemmelighed for livet igen”, fortæller det tidligere sorggruppemedlem.

    Det, der specielt hjalp hende, var, at deltagerne hver gang havde en halv time, hvor de talte med en af sorgvejlederne og derefter fik bevidnet deres sorg af de andre i gruppen.

    ”Der kunne jeg tale om savnet og de mange nye udfordringer og problemer, der havde optaget mig siden sidst og få input til, hvordan jeg kunne komme videre. I starten tænkte jeg meget over, hvad jeg skulle sige, men da jeg blev tryg ved gruppen, blev det nemmere at snakke om det, der fyldte hos mig. Langsomt fik jeg det bedre og kunne skimte mit gamle positive og stærke jeg igen”, siger hun.

    Hun gik i sorggruppen i fem måneder sammen med seks andre, der har mistet en pårørende. Flere af dem taler hun stadig godt med, for de kender hinandens sorg og savn, og det gør samtalen ukompliceret.

    Sorggruppen styres af vejlederne Hanne Thiim og Mona Møberg Larsen, der er præst i Solrød Kirker.

    ”Lige for tiden er der en kort venteliste til sorggruppen. Hvis nogen har mistet en nær pårørende og har behov for at komme med i gruppen, kan de komme til en forsamtale, og så finder vi sammen ud af, om gruppen er noget for dem. Mennesker i sorg har brug for hjælp og at tale om deres sorg. Ens venner kan have svært ved at tale om den afdøde og vil ikke spørge ind til, hvordan det går. Men man skal huske, at en sørgende ikke kan blive mere ked af det, end de er i forvejen”, siger Mona Møberg Larsen.

    Præst Mona Møberg Larsen opfordrer til at kontakte hende eller Hanne Thiim, hvis man har mistet en nær pårørende og vil have hjælp til at tackle sorgen.

    Ifølge hende er det ikke terapi, der foregår, men det virker helende at dele sine tanker med andre i en lignende situation.

    ”Deltagerne bliver selvfølgelig berørt af, hvad de andre fortæller, men de reflekterer over det imens, og kan bruge det til selv at komme videre i deres proces. Der opstår ofte en nærhed i gruppen, som mange har glæde af”, siger Mona Møberg Larsen.

    Faktaboks

    • Greve-Solrød Provstis sorggruppe er for voksne.
    • Gruppen mødes hver anden tirsdag i ulige uger kl. 18-21 i Solrød Strandkirke.
    • Mona Møberg Larsen og Hanne Thiim er sorgvejledere.
    • Mona kan træffes på mobil 4412 7041 eller mml@km.dk.
    • Hanne kan træffes på mobil 2360 2101.
    • Du skal have en forsamtale med Mona og Hanne for at blive optaget i sorggruppen.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Nyt fra Jersie Kirke

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kom maj du søde milde

    Sisters of Mercy fortolker Leonard Cohen

    Familiegudstjeneste med Disney-sange, Kalle Kamel og påskeæg

    Syng ind i foråret med gospel

    Det sker i Havdrup Kirke – se hvad der venter

    Vil du i kirke til påske?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    Marts nyt fra Havdrup kirke

    Konfirmand sing along-gudstjeneste blev en stærk fællesoplevelse

    Festlig fastelavn

    Lysfest, jazz og pandekager

    Hør Brian Holm fortælle om sit begivenhedsrige liv den 25. februar kl. 19 i Solrød Strandkirke

    Februar i Havdrup kirke

    December nyt fra Havdrup Kirke

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    22. juni 2026

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    22. juni 2026

    Mindre senior og ældrevenlige boliger i Solrød

    22. juni 2026

    Kronik af Emil Blücher

    20. juni 2026

    Afgående formand ser tilbage på år med udvikling, fællesskab og frivillighed i Solrød FC

    19. juni 2026

    Sommerudstilling med lokale kunstnere på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.