Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Maj nyt fra Havdrup Kirke

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. april 2025 KIRKERNE

    Havdrup Kirke efter kalkning indvendig

    Duuu – uuu – ooh siger orglet …

    Der kommer hele tiden sjove lyde fra kirken, siger graverpigerne i Havdrup. Lydene kommer fra orglet, som orgelstemmeren lige nu har godt fat i efter mere end 3 måneders indpakning, mens kirken er blevet kalket indvendig.

    Organist Peter Plougmann går rundt som katten om den varme grød og venter på, at orgelstemmeren er færdig, så han kan tage orglet i brug igen og øve sig til den første konfirmation om få dage. I de sidste måneder har der været både fugt og træk i kirken, så det er helt nødvendigt, at det skal stemmes, siger Peter. Jeg er bare lidt utålmodig …

    Havdrup Kirke blev taget i brug igen Skærtorsdag. Væggene var lysende hvide og lysekronerne strålede, men organisten måtte nøjes med at spille på klaver.

    Havdrups kreative præster i fuld vigør

    Havdrup Kirke er beriget med to præster, Bente Lybecker og Kristine Stricker Hestbech, som på hver deres måde inspirerer og skaber nyt til menighed og lokalsamfund.

    Præst Bente guider til Gud i ny bog

    Forlaget Eksistensen har netop udgivet Bente Lybeckers anden bog ”Det kærlige tilbageblik”, som ligger i naturlig forlængelse af hendes første bog fra 2020 ”I orkanens øje”, en brugsbog om kristen spiritualitet.

    ”Det kærlige tilbageblik” er navnet på en bøn, som stammer fra Jesuiterordenens grundlægger Ignatius af Loyola. Han var særlig kendt for mottoet ”At få øje på Gud i alt”. Med bønnen som den røde tråd guider Bente os til at rette opmærksomheden mod Gud i en travl hverdag, både i vores ydre og indre verden. (Læs mere på havdrupkirke.dk)

    Siden 1. februar har Bente haft studieorlov, som hun har brugt til at forberede en lærebog om åndelig vejledning. Bente Lybecker er tilbage fra sin orlov den 1. maj og har gudstjeneste igen i Havdrup Kirke søndag den 18. maj.

    Præst Kristine fremavler ny æblesort: Gammel Havdrupæblet

    I 2012 kom Kristine Stricker Hestbech med i et æbleprojekt på Københavns Universitet sammen med 150 andre fra hele landet, som skulle være med til at fremavle nye æblesorter i Danmark. I 2025, for en måneds tid siden, modtog hun besked om, at universitetet nu har udtaget 23 kvalitetsæbler fra projektet, som kan blive registreret som nye æblesorter.

    Blandt de 23 udvalgte var et af Kristines æbler: Gammel Havdrupæblet!

    Lærerig proces

    Kristine kastede sig ud i projektet med stor entusiasme og lærte meget undervejs: Før i tiden var det ofte i de store haver ved lærerboliger og præstegårde, at man avlede nye æblesorter frem, så hvad var mere ligetil end at sige ja tak? Godt nok er præstegårdshaven stor, men det kræver også meget plads pludselig at have 120 træer i vækst! (Læs hele Kristines beskrivelse på havdrupkirke.dk)

    Ukendt donor

    Når man laver æbler fra kerne, bliver æblet ikke som modertræet, for æbleblomsten er blevet bestøvet med pollen fra et ukendt æbletræ, som bien har besøgt. Man kender altså modersorten men ikke fadersorten, siger Kristine.

    Æblesmagning til høst i præstegårdshaven

    Lige nu står modertræet fuld af blomsterknopper med grene, der vokser ind over kirkemuren fra præstegårdshaven.

    Jeg har købt 10 grundstammer, og til næste forår vil jeg pode grene fra mit modertræ på stammerne, og på den måde få 10 nye Gammel Havdrup æbletræer. Men indtil da håber jeg på en god blomstring og bestøvning, så jeg kan invitere til æblesmagning til høst i september i præstegårdshaven, slutter Kristine.

    Kilde: Havdrup Kirke

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nyt fra Jersie Kirke

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kom maj du søde milde

    Sisters of Mercy fortolker Leonard Cohen

    Familiegudstjeneste med Disney-sange, Kalle Kamel og påskeæg

    Syng ind i foråret med gospel

    Det sker i Havdrup Kirke – se hvad der venter

    Vil du i kirke til påske?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    Marts nyt fra Havdrup kirke

    Konfirmand sing along-gudstjeneste blev en stærk fællesoplevelse

    Festlig fastelavn

    Lysfest, jazz og pandekager

    Hør Brian Holm fortælle om sit begivenhedsrige liv den 25. februar kl. 19 i Solrød Strandkirke

    Februar i Havdrup kirke

    December nyt fra Havdrup Kirke

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    15. juni 2026

    Medaljer til Budokan ved Gladsaxe Karate Cup

    12. juni 2026

    Den Mobile Blodbank kommer til Solrød – der er brug for blodgivere

    12. juni 2026

    Sommerbogen 2026: Solrøds børn inviteres med i Danmarks største læsekonkurrence

    9. juni 2026

    Debatindlæg: Ti måneder mellem møderne: Er støjbekæmpelse virkelig en prioritet?

    8. juni 2026

    Fra verdensrekorder under isen til sikkerhed i 10 kilometers højde

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.