Solrød Sogn er et livligt sted med masser af kirkelige handlinger, sang, musik og aktiviteter for folk i alle aldre. Vi har to kirker – Solrød Strandkirke (den hvide ved stranden) og Solrød Kirke (den gule i landsbyen) og to kirkegårde.
Vi mangler en kirkeværge til at holde tilsyn med kirkens bygninger og kirkegårde. Arbejdet udføres i
samarbejde med kirke- og kirkegårdsudvalget, der hører under menighedsrådet samt personalet i kirkerne
og på kirkegårdene.
Kirkeværgens opgaver:
• Holde øje med, at kirkebygninger med inventar og omgivelser holdes i god stand og vedligeholdes.
• Har ansvaret for at føre tilsyn med kirkegårdene, bygninger på kirkegårdene, maskiner og materiel.
• I tilfælde af mangler skal du sørge for at afhjælpe disse, f.eks. rekvirere håndværkere.
• Du skal føre tilsyn med, at reparationer og andet arbejde udføres tilfredsstillende.
• Du er forpligtet til at deltage i det årlige kirkesyn og provstesyn.
Aflønning:
• At være kirkeværge er et frivilligt arbejde i folkekirken, som aflønnes med 10.000 kr. pr. år med
mulighed for tillæg.
Har du interesse for vedligeholdelse og renovering af bygninger, grønne områder og kirkegårde, er det
måske lige dig, vi mangler.
Vil du vide mere?
Kontakt daglig leder Trine Rasmussen på tlf. 8140 0706 eller mail dagligleder@solrodkirker.dk.
Ansøgning sendes til Solrød Sogns menighedsråd 7203fortrolig@sogn.dk eller daglig leder Trine Rasmussen,
Mosevej 1, 2680 Solrød Strand mrk. ”Ansøgning kirkeværge”.
Der er ansøgningsfrist onsdag den 30. april.
Læs mere om Solrød Sogn på vores hjemmeside solrodkirker.dk
Kilde: Solrød Sogn