For at vi i denne tid med risiko for smitte med coronavirus kan passe bedst muligt på vores ældre og mest udsatte borgere, er det fra og med i dag ikke længere tilladt at besøge Plejecenter Christians Have, rehabiliteringsafsnittet på Plejecenter Christians Have eller vores forskellige botilbud.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har pålagt alle kommuner i hele landet at udstede et besøgsforbud.
Det er en meget svær situation for både beboere og pårørende, men vi gør naturligvis vores bedste for at opretholde en tryg og rar atmosfære, og vi tager os af beboere på bedste vis.
I ganske særlige tungtvejende tilfælde så som fx ved kritisk sygdom vil det fortsat være muligt at aflægge et besøg. I så tilfælde skal du som pårørende kontakte den relevante leder.
Kilde: Solrød Kommune
Deltag i debatten