Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    5-klasse legede iværksætter for en dag i ErhvervsCentret

    0
    By Lotte Bøgevig on 16. februar 2015 NYHEDER

    Er der mange kunder, der ringer til jer? Tjener I millioner? Hvad fik jer til at blive iværksætter? Hvad er det sjoveste ved at være iværksætter?

    Spørgelysten var stor, da 23 børn fra Hundige Lilleskoles 5-klasse besøgte ErhvervsCentret, der huser Greve Vækstfabrik og Greve-Solrød ErhvervsService. Her kan borgere med en iværksætter i maven henvende sig og ganske gratis få individuel vejledning og sparring til at tænke deres idé godt igennem og udvikle en forretningsplan. Erhvervsservicen har til formål at sikre, at nye iværksættere kommer godt fra start med deres virksomhed, og at de i sidste ende kommer til at tjene penge på deres gode idé.

    Brugbart at sætte iværksætteri på skoleskemaet
    Skolebørnene kom for at blive klogere på iværksætteri og møde nogle ’vaskeægte’ lokale iværksættere, som bor til leje i et kontorfællesskab i ErhvervsCentret på Korskildelund 6 i Greve Kommune.

    – Vi har glædet os til at besøge Greve Vækstfabrik. Det er et rigtig godt arrangement, der har gjort os alle sammen meget bevidste om, hvad der skal til for at blive iværksætter. Det har været interessant for børnene at se og høre om de muligheder, der i Greve for at blive iværksætter og tale med nogle af de iværksættere, der er en del af Greve Vækstfabrik, fortæller Thea Tønnesen, som til daglig er lærer på Hundige Lille Skole. Hun håber, at besøget kan sætte nye tanker i gang om, hvad børnene vil, når de bliver store:

    – Nu har de fået øjnene op for, hvad det vil sige at leve som iværksætter og hvad forskellen er i forhold til at være lønmodtager, og hvor de kan gå hen, hvis de en eller anden dag vil prøve kræfter med iværksætteri. For det nytter jo ikke noget bare at have fået en god idé, tilføjer Thea Tønnesen.

    Iværksætters råd: Sørg for at få en uddannelse, erhvervserfaring og et godt netværk
    Et liv som selvstændig har mange fordele – blandt andet friheden – men det kræver også knofedt. Dette budskab kom tydeligt ud over rampen, da iværksætter Marianne Bigum fortalte om sine erfaringer som selvstændig:

    – Det er en stor glæde at drive sin egen forretning og være ’sin egen herre’, for så kan man selv bestemme mere. Du er din egen chef, og du bestemmer selv, hvornår du vil møde og gå hjem og holde fri. Men som iværksætter skal du som udgangspunkt have en uddannelse og en god portion erhvervserfaring og kende en masse mennesker og arbejde med det, som du er god til og brænder for. Og så skal du være flittig og god til at sælge dig selv. Det betyder, at du skal kunne forklare kunderne, at du kan noget, som har værdi for dem, understreger Marianne Bigum, der selv lever af at hjælpe kunder med at skrive ansøgninger til store fonde – det man kalder fundraising.

    Marianne Bigum bruger selv sine forskellige netværk til at gøre sig synlig: Det betyder i praksis, at jeg får drukket en masse kopper kaffe med eksisterende og nye kunder. Og det skal ikke være en hemmelighed, at det tager lang tid og koster masser af energi at få hevet nye opgaver i land – specielt i starten, fortæller Marianne Bigum.

    Opgave: Tænkt som en iværksætter og start din egen forretning op
    Erhvervsudviklingskonsulent Berit Frederiksen Leloup fra Greve-Solrød ErhvervsService havde som en del af arrangementet forberedt en opgave til klassen, som de skulle løse i grupper. Opgaven gik ud på, at børnene skulle prøve at tænke som en iværksætter og starte en forretning op. Første skridt var, at de skulle blive enige om en god idé til et nyt produkt og så beskrive ideen. Nogle af de overvejelser, som børnene skulle gøre sig var: Hvilke produkter skal jeg have på hylderne, hvem skal købe mine produkter, og hvordan skal mine produkter markedsføres?

    En af grupperne opfandt en ’multifunktionel og mobil børne- og teenagesofa med hjul på og indbygget popcornmaskine samt strømforsyning til fx krøllejern og god opbevaringsplads i armlænene fx til make-up’.

    – Jeg er meget imponeret over børnenes iver under gruppearbejdet og deres kreativitet, da de skulle komme op med ideer til nye produkter. Grupperne var også skarpe i deres forslag til slogans og i deres bud på, hvem deres produkter henvender sig til, og hvor og hvordan de bedst kan sælge dem til kunderne, understreger Berit Frederiksen Leloup.

    Nye unge iværksætterspirer på vej i Greve Kommune
    Som en opmuntring til de elever, der har lyst til at gå videre med tanken om at starte egen virksomhed op, fortalte Berit, at børnene i deres alder godt kan etablere et firma med CVR-nummer. Men det indebærer, at forældrene står som ejere, indtil de er myndige. Man kan dog søge om dispensation, fra man er 15 år, hvis man selv vil stå som ejer af firmaet. Men det kræver en godkendelse af statsamtet, samt at værgerne påtager sig en række forpligtelser på vegne af barnet.

    Og måske er der sået en masse frø for nye iværksætterspirer i Greve Kommune. I hvert fald er der ingen tvivl om, at børnene havde en god og udbytterig dag i ErhvervsCentret:

    – Jeg synes, at det har været sjovt at besøge iværksætterne og selv prøve at skulle få en god idé og markedsføre den. Jeg har fået lyst til at være iværksætter måske i et halvt år for at prøve det af. Du skal jo kunne tjene mere, end produktet koster at lave, forklarer Viktor fra 5-klasse på Hundige Lille Skole.

    Jeg vidste ikke, at man skal tænke på så meget og gøre så mange forskellige ting, for at lykkes med at starte en forretning, siger Cecilie fra 5-klasse på Hundige Lille Skole, og klassekammeraten Fiona supplerer: Jeg har fået rigtig meget ud af at komme her i dag. Det var ret sjovt at arbejde i en gruppe med at få en idé til et produkt og tænke det hele igennem. Når jeg bliver stor, kunne jeg tænke mig at blive iværksætter og designe mit eget tøj og sælge det via min egen webshop og også i butikker.

    Fakta om iværksætteri i Greve Kommune
    Der er fremgang for både iværksættere og etablerede virksomheder i Greve Kommune: Overlevelsesraten for iværksættere ligger et godt stykke over landsgennemsnittet. Det betyder, at flere iværksættere lykkes med at blive til nye virksomheder, der bidrager med nye arbejdspladser.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Mad og Musik i 2026

    Kræftens Bekæmpelse Solrød lokalforening afholder generalforsamling og foredrag om senfølger.

    Hvad er vigtigst for dig ved det kommende folketingsvalg?

    Fra vision til virkelighed: Byrådet godkender næste skridt for Solrød Bymidte

    Hvorfor har vi ikke et museum i Solrød?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    Marts nyt fra Havdrup kirke

    Klumme af Brian Mørch

    50 år med fællesskab: Solrød Center fejrer jubilæum med stort løb og eksklusiv jubilæumstrøje

    Debatindlæg: ChatGPT – trussel eller mulighed i vores hverdag?

    Ny bager har hurtigt fået fodfæste i Solrød

    Slidgigt – den mest udbredte gigtsygdom i Danmark

    Kronik af Emil Blücher

    Strid om padelcenter: Nu skal uvildige jurister se på sagen

    Fra praktikant til ejer: 21-årige Jonas tager over i Solrød Foto

    Borgmesteren inviterer til kaffemøder

    Middelalderens kirkelige ritualer

    Røveri i MENY Solrød udviklede sig voldeligt – butikstyv skubbede detektiv omkuld

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    4. marts 2026

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    4. marts 2026

    Mad og Musik i 2026

    4. marts 2026

    Kræftens Bekæmpelse Solrød lokalforening afholder generalforsamling og foredrag om senfølger.

    2. marts 2026

    Hvad er vigtigst for dig ved det kommende folketingsvalg?

    26. februar 2026

    Fra vision til virkelighed: Byrådet godkender næste skridt for Solrød Bymidte

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.