VIBORHER – Solrød
    Facebook Twitter Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • Solrød Center
    VIBORHER – Solrød

    250.000 nysgerrige danskere stormer nyt boligsite

    0
    By Lotte Bøgevig on 30. september 2015 NYHEDER

    Interessen for at se værdien af egen og naboernes bolig har på få dage fået flere end 250.000 danskere til at klikke ind på Danmarks nye website for boligejere Bolighed.dk. Det nye site anslår blandt andet en her-og-nu værdi på de fleste danske ejerboliger, og appellerer med sit indhold meget klart til danskernes store interesse for bolig.

    Muligheden for at se værdien af egen og naboernes bolig har på få dage tiltrukket flere end 250.000 unikke brugere til Danmarks nye digitale samlingssted for boligejere Bolighed.dk.

    Bolighed.dk samler til en start boligdata for flere end 1,25 millioner danske ejerboliger og giver således for første gang danskerne oveblik over ikke kun de godt 70.000 boliger, der er til salg – men derimod over de fleste af landets ejerboliger (med undtagelse af fritidshuse, villalejligheder og andelsboliger). Og det har tydeligvis ramt en nerve hos de boliginteresserede danskere.

    Drømmestart for Bolighed

    Direktør i Bolighed.dk Niels Ranum glæder sig ud over de mange brugere også over, at brugerne af bolighed.dk opholder sig relativt lang tid på sitet og gennemsnitligt undersøger 4-5 forskellige boliger.

    – Bolighed.dk har umiddelbart vist sig at have en meget stor tiltrækningskraft på danskerne, siger Niels Ranum og uddyber:

    – 250.000 unikke brugere på så få dage overstiger i den grad vores forventninger. Og vi kan samtidig se, at brugerne opholder sig relativt lang tid på sitet og kigger på en række forskellige boliger ud over deres egen. Dermed tyder det på, at vi rammer ned i noget rigtigt med ambitionen om et gennemsigtigt boligmarked, siger Niels Ranum.

    18-doblet boligmarked

    De oplysninger, der findes på Bolighed.dk, er samlet i et såkaldt BoligCV, som blandt andet er skabt med afsæt i en lang række offentligt tilgængelige oplysninger om den enkelte ejerbolig samt handler af sammenlignelige boliger i nabolaget.

    Ud over den anslåede værdi omfatter BoligCV’et også en prognose for de kommende 12 måneders værdiudvikling, estimeret liggetid ved salg samt en vurdering af, hvor attraktiv boligen er i forhold til naboerne og andre boliger i området.

    – Selv om vi først lige har startet rejsen, tror vi den massive interesse er et tegn på, at vi kan tilføre boligmarkedet nye dynamikker ved at dække foreløbig 1,25 millioner boliger – altså næsten 18 gange flere end de cirka 70.000 boliger, der løbende er til salg, siger Niels Ranum.

    Du kan selv påvirke dit BoligCV

    Niels Ranum hæfter sig ved, at du som bruger selv har rig mulighed for at påvirke dit BoligCV. Det gælder eksempelvis, hvis du ønsker et alternativt bud på din boligs værdi fra en ejendomsmægler, som har bedre mulighed for at tage højde for en eventuel herlighedsværdi, som ikke afspejles i offentlige data. Derudover kan du tilføje billeder og beskrivelser af boligen og indgå i privat dialog med andre boligejere, ligesom du kan markere din bolig som ’Måske-til-Salg’ og derigennem teste interessen for den.

    – Dermed bliver Bolighed.dk ikke blot en præsentation af offentlig data og vores værdiberegninger men på sigt et netværk, hvor boliginteresserede kan udvikle, dele og have dialog om de oplysninger, der er nu og på sigt bliver tilgængelige på Bolighed.dk, afslutter Niels Ranum.

    Bolighed.dk ejes af Nykredit, Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank, der ser et stort potentiale i at være en del af det nye digitale samlingssted for landets boligejere.

     

    Hvad kan Bolighed.dk?

    Bolighed.dk gør det nemmere og mere overskueligt at være boligejer i Danmark og præsenterer blandt andet:
    •Anslået værdi: En maskinel beregning af boligens anslåede værdi.
    •Boligens attraktivitet: Et udtryk for, om boligens kvadratmeterpris er højere eller lavere end gennemsnittet for lignende boliger.
    •Værdiudvikling seneste 12 mdr.: Den historiske værdiudvikling for boligen er estimeret med udgangspunkt i historiske data for salg af lignende boliger i samme område.
    •Værdiprognose næste 12 mdr.: Tallet beregnes med udgangspunkt i en række makroøkonomiske prognoser for bl.a. renteudvikling, demografi, beskæftigelse og økonomisk vækst.
    •Nabolaget: Kortudsnit med værdier, priser og liggetider for dit nabolag.
    •Upload af fotos samt information om boligen og nabolaget: På dit BoligCV kan du tilføje dine egne fotos og beskrivelser af boligen og dit nabolag.
    •Måske til salg: Med ‘Måske til salg’ markedsfører du din bolig helt gratis så længe, det passer dig. Og det koster dig ikke noget at forbedre dit BoligCV med alle de billeder og beskrivelser, du har lyst til. ‘Måske til salg’ rummer hverken forpligtelse til at sælge eller til at svare på henvendelser fra interesserede købere, og du kan altid fjerne markeringen igen.
    •BoligVærdi: BoligVærdi app’en giver mulighed for at sende billeder og eventuelt en kort tekst om boligen til en lokal Nybolig mægler, der efterfølgende præciserer boligens anslåede værdi.

    Hvad er Bolighed.dk?
    •Bolighed.dk trækker data fra BBR, Google Maps samt data over historiske handler i området.
    •Bolighed.dk er fra fødslen et mobiloptimeret site, men vil snart komme som app i Apples App Store og Google Play.
    •Bolighed.dk vil løbende tilføje nye data og ny funktionalitet.
    •Bolighed.dk har allerede nu en meget stor mængde data og præsenterer det for hver enkelt ejerbolig i et BoligCV™. Dem rummer Bolighed.dk til en start flere end 1,25 millioner af.
    •Bolighed ApS ejes af de fire banker Nykredit, Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Vold på værtshus i Solrød Center

    Greve Museum scorer toppoint hos Slots- og Kulturstyrelsen

    Historisk gåtur på Mosede Forts volde

    Fra alle os til alle jer: GOD SOMMER

    God og stor nyhed: Vi får padeltennis til Solrød

    Sommer for børn i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Sogneudflugt til Bosjökloster i Skåne

    Flotte nye stolaer i Havdrup. Se dem til sommerens gudstjenester

    Kronik: Offentlig smalkost kommer til at ramme Solrød Kommune

    Endnu flere penge i integrationspuljen: Nye muligheder for støtte til ukrainske flygtninge

    Nu vil Solrød FC med i kampen om oprykning til 1. division

    10 års jubilæum i Tatakau Karate

    Sognecaféen ændrer mødedag fra august

    STUDENTER SPRINGER UD FRA SOLRØD GYMNASIUM

    Nikolaj Weyser Mortensen bliver ny kommunaldirektør i Solrød Kommune

    Ingemann til friluftsgudstjeneste i Havdrup

    Syng og leg med dit barn i Solrød Strandkirke

    Opgaveudvalget om helhedsplan for Havdrup er vedtaget

    Flere muligheder til borgerne i Solrød Kommune

    Nu er den her: Visionen for Solrød Landsby er klar

    ANNONCE
    ANNONCE
    FACEBOOK
    Netavisen Solrød
    ANNONCER
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    5. juli 2022

    Vold på værtshus i Solrød Center

    5. juli 2022

    Greve Museum scorer toppoint hos Slots- og Kulturstyrelsen

    5. juli 2022

    Historisk gåtur på Mosede Forts volde

    5. juli 2022

    Fra alle os til alle jer: GOD SOMMER

    1. juli 2022

    God og stor nyhed: Vi får padeltennis til Solrød

    1. februar 2014

    Solrød Kommune søger forpagter til kioskerne

    2. februar 2014

    Varmens dag

    10. februar 2014

    Netto udvider butikken i Solrød Center

    12. februar 2014

    Lone Hertz holder foredrag om livskvalitet

    19. februar 2014

    Ny ŠKODA Yeti

    ANNONCE
    TILMELD NYHEDSBREVET OG VIND!

    ANNONCER
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2022 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.