Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Thomas og eleverne på Talentvejen

    0
    By Lotte Bøgevig on 17. juni 2014 NYHEDER

    I skoleåret, der går på hæld, har underviser Thomas Nielsen på Køge Handelsskoles Merkantil HG ung afdeling og et hold elever deltaget i projekt Talentvejen, som kobler teori og praksis i et samlet undervisningstilbud.

    I disse dage sættes punktum for mange elever og studerendes ungdomsuddannelser, når døren til sidste eksamen lukkes, og værket krones med hue og uddannelsesbeviser. Men en gruppe elever på første år på deres uddannelse på Merkantil HG afdeling har allerede deltaget i en ceremoni med diplomoverrækkelse i en ganske særlig anledning. De har nemlig deltaget i projekt Talentvejen, som håndplukker særlig talentfulde elever på både den merkantile grunduddannelses første og andet år.

    ”Projekt Talentvejen er finansieret af EU’s socialfond og Erhvervsministeriet, og det gennemføres af 13 erhvervsskoler over hele Danmark i samarbejde med Håndværksrådet i perioden 1/1 2013 – 31/12 2014”, fortæller underviser Thomas Nielsen.

    ”Med Talentvejen kan vi gøre noget ekstra for skolernes talenter. Eleverne er blevet udvalgt i samarbejde med skolens kontaktlærere og på baggrund af et elektronisk spotteværktøj udarbejdet af psykologer. På vores udgave af Talentvejen har elever fra begge årgange modtaget undervisning på skolen hver anden fredag og været i en praktikvirksomhed de øvrige fredage. I virksomheden har de afprøvet teori fra undervisningen af i praksis – og kommet tilbage til undervisningslokalet med konkrete eksempler fra dagligdagen i virksomheden,” siger Thomas Nielsen.

    Virkelig ”live”
    ”Det har været et krav, at eleverne bliver mødt med autentiske opgaver i autentiske virksomheder, og de kommer i dialog med rigtige kunder i kød og blod. Vi har haft samarbejde med en række virksomheder i Køge, som har haft eleverne i to skiftehold så at sige. Andreas Drews, Sara Witchen Petersen, Amalie Rosten Madsen og Signe Lykkegaard har været i Aktiv Fritid. Christopher Wessing, Daniella Greve Skovengaard, Helene Kjær Pedersen og Mathias Luis Dahlgaard var i Baby Sam. Alexander Spring, Mathias Trodyb, Mathias Rahbæk Hjarsø og Sean Downes var i El-giganten. Even Sean Rasmussen og Kasper Falk Wong var i jem & fix. Nanna Lykke Frederiksen og Stine Dreyer Larsen var i Kvickly, mens Sofie Bredgaard var i XL-byg.

    El-giganten, Aktiv Fritid, jem & fix, Baby Sam, XL byg og Kvickly skal alle have stor tak for deres deltagelse i årets projekt. De har stillet konkrete opgaver til eleverne – både opgaver, der har stimuleret deres talent og rutineprægede opgaver, som dagligt skal løses i virksomheden,” fortæller Thomas Nielsen.

    ”Når eleverne er på skolen, får de undervisning i de fagelementer, som er relevante i forhold til de aktiviteter, de udfører i virksomheden, fx markedsanalyse og dataindsamling. Samarbejdet med virksomhederne har fungeret rigtig godt. De har været meget åbne over for at tage imod eleverne og vil flere steder gerne fortsætte samarbejdet også fremover,” siger Thomas Nielsen.

    ”Eleverne har også udtrykt stor begejstring for at få mulighed for at komme i en autentisk virksomhed og få mulighed for at have vaskeægte kundekontakt og ikke bare lege med i et salgsrollespil på skolen. De har fået lov at sælge produkter til vaskeægte kunder, dekorere butikkers udstillinger, redigere tilbudsaviser, før de gik i trykken, tilrettelægge og udarbejde dataindsamlinger og udføre spørgeskemaundersøgelser på rigtige kunder samt planlægge og afvikle modeshow – det har været helt fantastisk!”, siger Thomas Nielsen.

    Man kan læse meget mere om projektet på www.talentvejen.nu

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.