Er titlen på en kunstnerisk set spændende fortolkning af universet, som udgør den kommende udstilling i Portalens smukke galleri i regi af Kunstforeningen Køge Bugt.
Af Flemming Deichmann
Det er Kunstgruppen ARTLUMINIS, bestående af de to kunstnere Ina Wittbold og Mette Hansgaard, som står bag en visuel fortolkning af det de kalder ”Ole Rømereffekten”, der bygger bro mellem videnskab og kunst. Det er en udstilling, der reflekterer over lysets mange roller fra den kosmiske skala til livet på jorden.
Der er fernisering lørdag den 22. august 2026 kl. 14

Kunstnerne ønsker at præsentere en unik udstilling, der lader temaet ”Lysets tøven” komme til udtryk i blandt andet malerier og skulpturer inspireret af universet og teleskopet med forbindelser til både Ole Rømers og den moderne forskning. De har tre inspirationskilder til at indfri deres målsætning:
Rømereffekten, lyset og Universet med bindeled til livet på jorden. “Lysets Rejse” er et eksperimentelt udstillingsprojekt, der forener kunst og videnskab i et poetisk univers. Inspireret af 350-året for Ole Rømers epokegørende opdagelse af lysets hastighed, udforsker projektet, hvordan denne erkendelse fortsat former vores forståelse af kosmos.

I samarbejde med forskere fra Institut for Fysik og Astronomi (IFA) ved Aarhus Universitet, er målet at skabe en serie af værker herunder malerier, keramik og potentielle installationsprojekter. Disse værker vil fortolke lysets bevægelse, stjerners rytme og menneskets oplevelse af kosmos gennem forskellige kunstneriske udtryk.
Udstillingen vil præsentere malerier, mixed media, skulpturer og installationskunst. Udstillingen dykker ned i lysets materialitet og dets tøven som en metafor for erkendelse og tid.
Der vil blive afholdt et ”Artist Talk” arrangement den 29. august 2026 kl. 14-15.30.
- Udstillingen afholdes fra 22. august til 12. september 2026.
- Udstillingen er åben fredage kl. 15-17 og lørdage kl. 13-16
NB! De medsendte fotos af to af værkerne er med tilladelse fra kunstnerne.
På vegne af Kunstforeningen Køge Bugt
Venlig hilsen
Flemming Deichmann
Formand



