Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    300 medlemmer af Ældre Sagen Solrød overværede et blændende godt foredrag om slidgigt, som fysioterapeut m.m. Mark Abildhauge leverede med lune.

    Ældre Sagen Solrød: Nye aktiviteter og medlemmer giver travlhed som aldrig før

    0
    By Lotte Bøgevig on 20. april 2026 NYHEDER

    Efter et velbesøgt Årsmøde står det igen klart, at bestyrelsen i Ældre Sagen Solrød fortsat har arbejdstøjet på til glæde for alle, der nyder godt af lokalafdelingens mange og alsidige aktiviteter.

    Af Kirsten Beyer Olrik

    Bordtennis i Havdrup, Akrylmaling, begynder Tai Chi og træning af flere ”vindueskiggere” er blot nogle af de nye aktiviteter, der er startet eller snart bliver det.

    For med godt 5.500 medlemmer lokalt er det vigtigt fortsat at sætte nyt i gang, og det lever den 7 m/k store bestyrelse i Ældre Sagen Solrød med formand Bente Helring i spidsen bestemt op til.

    På det seneste Årsmøde fik de fremmødte et godt indblik i lokalafdelingens stigende aktivitetsniveau, gode økonomi samt visioner og planer for tiden, der nu kommer, og de gik også hjem med visheden om, at den lokale implementering af den nye Ældrelov og nye Sundhedslov bliver fulgt tæt.

    Bente Helring undlod dog ikke at gøre opmærksom på, at der netop på grund af det stigende aktivitetsniveau er brug for flere frivillige – aktuelt til start af træning af ”vindueskiggere” i Havdrup, men også til flere andre aktiviteter, for: 300 deltager i motion hos Ældre Sagen Solrød – bl.a. stolemotion, træning i naturen, pickleball, cykelvenner, krolf og aquaspinning, og dertil kommer 739, der er tilmeldt gratis fitness i motionscentret i Solrød Idrætscenter.

    Bente Helring er fortsat formand for Ældre Sagen Solrød og opfordrer flere til at melde sig som frivillig.

    Der spilles bridge, billard, forskes i slægter, læres nye sprog, foretages tryghedsopkald, udføres handy-opgaver, hvor egne evner ikke strækker, hjælpes med det digitale i it-caféer, arrangeres Spis Sammen i samarbejde med andre i både Solrød Aktivitetscenter og Havdrup Sognehus – og besøgsvenner besøger besøgsværter. For nu blot at nævne nogle af de mange aktiviteter. Og dertil kommer demens-området med Torsdags Café og enkeltstående arrangementer.

    Godt 170 frivillige tæller Ældre Sagen Solrød nu, men flere – mange flere – er altså velkomne. Interesserede må meget gerne kontakte Bente Helring eller et af de andre bestyrelsesmedlemmer, også gerne med forslag til en ny aktivitet, man vil stå for. Kontakt-info findes på vores hjemmeside.

    Et tilløbsstykke

    Enkeltstående aktiviteter har der været og kommer der flere af, men det seneste – et foredrag om slidgigt med Mark Abildhauge – blev et tilløbsstykke, som lokalforeningen ikke tidligere har set magen til.
    Foredraget skulle finde sted i AFC, men over en nat blev alle pladser booket, og det lykkedes at flytte foredraget til Solrød Gymnasium, hvor de i alt 300 pladser også hurtigt blev booket, og de fremmødte blev ikke skuffet.

    Mark Abildhauge er fysioterapeut, personlig træner, coach og erfaren foredragsholder med særlig interesse for bevægelse, smerter og livskvalitet. Med sit gode lune og helt nede på jorden formåede han at inspirere og aktivere hele forsamlingen, og der blev udført squat, masseret fødder med bold, grinet og lyttet.

    Seniorer i job

    Generation+ er et forløb, som Ældre Sagen og Coop har udviklet sammen. Det er et fleksibelt jobkoncept for dem, der har lyst til at arbejde nogle få timer om ugen.

    På den baggrund inviterede lokalafdelingen for nylig til et opstartsmøde, hvor 35 medlemmer deltog, og 20 lod sig skrive op med henblik på et videre forløb.

    Fra Coops side er der lagt op til tre prøvevagter med undervisning og praktisk arbejde i den butik, medlemmet bliver tilknyttet, og derefter vurderer medlemmet og butikken sammen, om de ønsker at indgå et mere forpligtende samarbejde, naturligvis lønnet.

    Apropos lønnet – så er det ulønnet at være frivillig i Ældre Sagen. Til gengæld får man som frivillig en masse gode oplevelser, bliver en del af et større fællesskab og – ikke mindst – oplever glæden ved at gøre noget godt for andre. I Solrød kommer dertil to årlige gode frokoster m.m. for alle frivillige – som tak for indsatsen.

    Vidste du …

    • at alle kan blive medlem af Ældre Sagen, når de er fyldt 18 år? Kontingentet er hurtigt tjent hjem, hvis man benytter sig af de rabatter og tilbud, som medlemmerne får.
    • at du kan læse mere om Ældre Sagen Solrød og alle vores aktiviteter på vores hjemmeside: aeldresagen.dk/lokalafdelinger/solroed
    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Rekord i Solrød-Greve: Røde Kors samlede 140.000 kroner ind

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    17-årig fra Solrød Strand imponerede i sit første racerløb

    Efterårsferie på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    25. oktober 2026

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    25. oktober 2026

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    23. oktober 2026

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    25. oktober 2026

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    25. oktober 2026

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    23. oktober 2026

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.