Vi taler meget om børns trivsel i disse år og det er godt.
Men alt for sjældent taler vi om de voksnes.
For et barn kan ikke trives i et miljø, hvor de voksne ikke gør det.
Det gælder i daginstitutionerne, i skolerne, i dagplejen og i hjemmet.
Jeg møder pædagoger, lærere og dagplejere, der elsker deres arbejde, men som løber hurtigere end nogensinde.
Der bliver talt om normeringer, læreplaner og handleplaner, men ikke om arbejdsglæde.
Vi taler om børns stress og uro, men glemmer, at det ofte spejler de voksnes hverdag. Når voksne er pressede, trætte eller mister følelsen af at slå til, så påvirker det børnene mere, end vi tror.
I mange år har jeg arbejdet med børn – både i institutioner og som privat børnepasser. Jeg ser, hvor stor forskel det gør, når de voksne har overskud.
Når der er ro i maven, tid til fordybelse og plads til at følge børnenes rytme, så sker der noget helt særligt: børnene bliver mere nysgerrige, trygge og sociale.
Den ro og det overskud, der skal til for at skabe trivsel, kan man ikke skrive sig frem til i en læreplan. Det skal mærkes, leves og prioriteres.
Og det begynder hos de voksne. Vi kan ikke forvente, at børn lærer empati, tålmodighed og glæde, hvis de ikke møder det hos os.
Derfor bør vi turde tage voksnes arbejdsvilkår og trivsel alvorligt, når vi taler børnepolitik. For kvaliteten i daginstitutioner og skoler handler ikke kun om antal voksne, men om, hvordan de har det.
Et smil, et roligt blik eller et varmt ord kræver energi, overskud og arbejdsglæde.
Hvis vi virkelig vil børns trivsel, skal vi begynde med at skabe rammer, hvor de voksne kan trives.
Det kræver ledelser og politikere, der tør sætte mennesker før måltal.
For børns trivsel spejler de voksnes – de lærer af det, vi gør, ikke kun af det, vi siger.
Pernille Breinholdt Jepsen
Kandidat til kommunalvalget 18. Nov.
Liberal Alliance Solrød