Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Radulf Gruppe, Det Danske Spejderkorps i Solrød & Jersie får donation

    0
    By Lotte Bøgevig on 2. september 2024 NYHEDER

    Radulf Gruppe, Det Danske Spejderkorps i Solrød & Jersie får doneret en Fremtidens Spejderhytte af Den A.P. Møllerske Støttefond

    Børn og unge i Radulf spejdergruppe har svært ved at få armene ned, da de netop har modtaget den glade nyhed om, at Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget dem en helt ny spejderhytte, som skal opføres på deres grund. Fremtidens Spejderhytte er udviklet gennem en arkitektkonkurrence med inputs fra spejdere og FDF’ere i hele landet med formålet om at designe en hytte som bedst muligt understøtter børn og unges friluftsliv året rundt. I alt opføres der 32 eksemplarer rundt om i hele landet.

    ”Vi kan slet ikke få armene ned. Vi har igennem flere år arbejdet hårdt på at få forbedret vores fysiske rammer for børnene, og at vi nu kan opføre en Fremtidens Spejderhytte på vores grund, det gør, at det bliver endnu sjovere at være spejder her i Solrød og Jersie fortæller gruppeleder Kenneth Petersen.

    ”Opførslen af Fremtidens Spejderhytte på vores grund er en blåstempling af vores gruppes positive udvikling og den kæmpe indsats vi gør for børn og unge i området. Vi glæder os helt vildt til at tage den i brug og invitere endnu flere børn og unge ud til at lave sjove og udviklende friluftsaktiviteter” uddyber Kenneth Petersen.

    Hytten er et resultatet af et unikt samarbejde

    Udviklingen- og opførslen af Fremtidens Spejderhytte er en del af et større samarbejde mellem Den A.P. Møllerske Støttefond, spejderbevægelsen og FDF, der tilsammen repræsenterer over 100.000 børn og unge, der ugentligt mødes i en spejderhytte eller et kredshus. Mange af disse bygninger er dog nedslidte efter årtiers brug, og derfor har Fonden bevilget 140 millioner kroner til at sikre et ’kvalitetsløft af spejderhytter og kredshuse’ i hele landet.

    “Det er en meget glædelig nyhed, at vores lokale spejdergruppe er blandt modtagerne af en af Fremtidens Spejderhytter. Denne donation er en stor hjælp for spejdergruppen, som først og fremmest giver os muligheden for at forbedre vores hårdt prøvede fysiske rammer. Samtidig bliver den nye spejderhytte rammen om fællesskab, friluftsliv og oplevelser i naturen for børn og unge nu og i generationer fremover. Vi er dybt taknemmelige for hvordan, Den A.P. Møllerske Støttefond virkelig investerer i frivillighed og foreningsliv” siger Morten Gade, generalsekretær for Det Danske Spejderkorps.

    Udover opførslen af 32 hytter har Fonden også støttet klimavenlig renovering af 68 lokale foreningers eksisterende hytter.

    Hvad er tankerne bag designet af Fremtidens Spejderhytte?

    Fremtidens Spejderhytte er tegnet af arkitektfirmaet LETH & GORI, der sammen med Rønnow Arkitekter og VEGA landskab har skabt et koncept som nytænker den klassiske spejderhytte i både form og funktion. Designet har fokus på at åbne hytten mere op mod omgivelserne og ’trækker naturen ind og inviterer spejdere til at være udenfor’ bl.a. ved at have en udendørs bålplads, som ’omfavnes af spejderhytten i et stort koncentrisk omslag’.
    Fremtidens Spejderhytte er en enkel kompakt hytte, der er let at renovere og vedligeholde for at sikre længst mulig levetid. Hytterne bliver først og fremmest bygget af træ for at sikre det mindst mulige klimaaftryk.

    Fakta om Fremtidens Spejderhytte
    1. Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 140 millioner kroner til et kvalitetsløft af spejderhytter og kredshuse i hele landet gennem et unikt samarbejde med FDF og spejderbevægelsen, der til sammen repræsenterer over 100.000 børn og unge.
    2. 68 lokale foreninger fra hele landet har allerede fået bevilget støtte af Fonden til at renovere deres eksisterende hytter og kredshuse på en miljøvenlig måde. I alt har over 8.200 medlemmer fra over 100 foreninger fået gavn af projektet.
    3. Fremtidens Spejderhytte er designet af arkitektfirmaet LETH & GORI, der sammen med Rønnow Arkitekter og VEGA landskab vandt en arkitektkonkurrence afholdt af Fonden. Læs mere om designet her (rendering vedlagt).
    4. Fremtidens Spejderhytte er en kompakt hytte, der er let at renovere og vedligeholde for at sikre længst mulig levetid. Hytterne bliver først og fremmest bygget af træ for at sikre det mindst mulige klimaaftryk.
    5. Hytten tilbyder aktiviteter både inde og ude, oppe og nede. Overdækkede terrasser og udearealer i ly og læ af regnen og vejret, shelterpladser under den store åbne tagkonstruktion og opbevaringsrum, der kan folde sig ud og åbne op for et hav af aktiviteter. Overalt på hyttens facader er der plads til at hænge udstyr op. Lige fra økser til potter.”

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.