Økonomiaftalen som er indgået mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening, markerer et kursskifte i dansk økonomi. I de kommende år kommer det offentlige til at lette trykket på speederen, og også lokalt i Solrød Kommune, får det betydning for os.
For mens man i sin private husholdning selv afgør, hvor mange af ens penge som man vil anvende på forbrug, og hvor mange man vil anvende på byggeprojekter, forholder det sig anderledes i en kommune.
I den kommunale verden har vi således en serviceramme og en anlægsramme som vi skal holde os inden for. Og netop anlægsrammen står til at blive reduceret for 2023, hvilket kan tvinge byrådet til at foretage en række nødvendige prioriteringer.
Fra 126 mio. kroner til 75 mio. kroner
Helt konkret er det forventningen, at Solrød Kommune må lave anlægsprojekter for mellem 70-75 mio. kroner. Sammenholdt med de hidtidige planer for 2023, er det noget af et fald, da vi oprindeligt har haft budgetteret med at skulle bruge 126 mio. kroner på anlæg næste år.
Og for at det ikke skulle være nok, er de 126 mio som vi førhen har budgetteret med, vel at mærke “gamle” priser, fra før priserne på byggeopgaver røg til himmels.
Anlægsprojekter er et vidt begreb, og dækker alt fra når der lægges nye fliser i Solrød Center, til når kommunen renser forurenet jord, større renoveringer og nybygninger.
Reelt set sidder vi derfor med et dobbelt problem. Vi skal for det første fjerne projekter for mere end 50 mio. kroner, og derefter skal vi så prioritere yderligere, da projekterne må forventes at være steget i pris, siden budgettet blev lagt i efteråret 2021.
Med andre ord kalder de næste år på skarp prioritering, hvis der skal være råd til at udvide kapaciteten på eksempelvis skole, daginstitution- og ældreområdet. Min vurdering er at opgaven sagtens kan løses – men vi må indstille os på, at visse projekter som ikke er “need to have” enten må skubbes eller helt aflyses.
Højere serviceniveau end staten beregner
Jeg støder tit på borgere, som tænker at økonomien i Solrød helt naturligt må være fornuftig, da vi har mange gode skatteborgere i vores kommune. Samtidig har vi en socioøkonomi der gør, at vores borgere er mindre ressourcekrævende.
Der er blot ét problem: Staten ved godt at vi har gode skatteborgere i Solrød, og at de er mindre ressourcekrævende end gennemsnittet. Og her kommer udligningssystemet så i spil. Tallene køres gennem statens store regnemaskine, med det resultat, at vi må sende store millionbeløb til andre danske kommuner, som har knapt så ressourcestærke borgere.
Ja, spørger vi staten, har Solrød Kommune faktisk et højere serviceniveau, end hvad de regner sig frem til at det skal koste at drive en kommune, med vores størrelse og befolkningssammensætning.
Den kedelige realitet er derfor, at Solrød-borgerne ganske vist betaler meget i skat, men at vi ifølge staten ikke bør have et højere serviceniveau end andre kommuner af den grund.
Kilde: Emil Blúcher