Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Børns Vilkår

    Børn får flere kram i børnehaven, når de har en yndlingsvoksen

    0
    By Jimi Bøgevig on 19. september 2019 NYHEDER

    Hvert femte barn i alderen 5-7 år oplever, at de ikke får kram af de voksne i børnehaven. Det gælder især børn, som ikke har en yndlingsvoksen blandt personalet. Samtidig siger hvert fjerde barn, at der ikke er nogen af de voksne, som er gode til at trøste, viser ny rapport fra Børns Vilkår

    “Hvis man slår sig, så skal man selv finde ud af det.” Sådan lyder det fra et af de børn, som er blevet interviewet til Børns Vilkårs rapport ‘Tryghed i børnehøjde: Tryg tilknytning i dagtilbud’, der undersøger, hvordan 5-7-årige oplever relationen til de voksne i dagtilbuddet.

    Rapporten bygger på 18 kvalitative interviews fra seks dagtilbud og en spørgeskemaundersøgelse blandt 560 børnehavebørn i 48 dagtilbud.

    “Danske børn er typisk i institution i 7-8 timer om dagen, og det er derfor helt afgørende for deres trivsel og udvikling, at de har trygge relationer til de voksne i dagtilbuddet. Af samme grund er det stærkt bekymrende, at hvert femte barn i undersøgelsen siger, de ikke får kram, og at hver fjerde ikke synes, der er nogen blandt de voksne, der er gode til at trøste,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

    Yndlingsvoksne gør en afgørende forskel

    Undersøgelsen viser, at det især er de børn, som har en yndlingsvoksen blandt personalet, der oplever, at de har mulighed for at få kram og bliver inddraget i dagens program.

    Det er dog langt fra alle børn, der har en yndlingsvoksen. Undersøgelsen viser, at hvert fjerde barn ikke har en voksen, de allerbedst kan lide, eller ikke ved, om de har en yndlingsvoksen. Og der er stor kønsforskel: 82 procent af pigerne har en voksen, de særligt godt kan lide, mens det kun gælder 68 procent af drengene.

    “Pædagoger kender godt til, at børn har yndlingsvoksne, men i en travl hverdag er det for mange mere praktisk, hvis børnene kan bruge flere voksne end én. Vi kan dog se, at det betyder rigtig meget for børnenes trivsel, at de har en voksen, som de føler sig ekstra trygge ved, og som er god til at aflæse, hvornår de f.eks. har brug for et kram. Her er det vigtigt at være særligt opmærksom på de børn, hvis signaler kan være sværere at aflæse, og som derfor risikerer at blive overset,” siger psykolog i Børns Vilkår, Malene Angelo.

    Hun peger på, at børn, som er overladt for meget til sig selv i børnehaven, risikerer at udvikle uhensigtsmæssige strategier til at løse konflikter og trøste sig selv – og dermed kan få svært ved at håndtere svære situationer senere i livet.

    Bedre normering – og kvalitet

    For at kunne imødekomme børnenes behov for yndlingsvoksne, er det afgørende, at der er nok hænder i dagtilbuddene. En bedre normering kan dog ikke stå alene, siger direktør Rasmus Kjeldahl:

    “Vi skal have flere voksne i dagtilbuddene, og det er meget vigtigt, at det er nærværende voksne. Udover bedre normeringer skal vi derfor styrke rammerne om det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene og sikre, at kvaliteten af pædagoguddannelserne bliver løftet.”

    Nøgleresultater fra rapporten:

    Hvert fjerde barn har ikke en yndlingsvoksen
    74 pct. af børnene i undersøgelsen svarer, at de har en yndlingsvoksen i børnehaven, forstået som en voksen, de allerbedst kan lide. 12 pct. har ikke har en yndlingsvoksen, og 14 pct. ved ikke, om de har en yndlingsvoksen. Piger har i højere grad end drenge en yndlingsvoksen: Det gælder hhv. 82 pct. af pigerne mod 68 pct. af drengene.

    6 ud af 10 børn har oplevet at blive skældt ud i børnehaven
    Heraf svarer 13 pct. af børnene, at de tit får skæld ud. 1 ud af 5 børn, der har prøvet at blive skældt ud, svarer, at de blev bange eller forskrækkede. Dobbelt så mange drenge (16 pct.) som piger (8 pct.) oplever, at de ofte får skæld ud af en voksen i børnehaven.

    Hvert femte barn oplever ikke at få kram

    65 pct. af børnene siger, at de får kram af en voksen i børnehaven, 21 pct. oplever ikke at få kram, og 14 pct. svarer “ved ikke”. Der er samtidig forskel på drenge og piger: Mens 25 pct. af drengene oplever, at de ikke bliver krammet af personalet, gælder det 16 pct. af pigerne.

    Hvert fjerde barn oplever ikke, at der er nogen blandt de voksne i dagtilbuddet, der er god til at trøste
    3 ud af 4 børn svarer, at der er en voksen i børnehaven, der er god til at trøste, mens 1 ud af 4 ikke oplever dette.

    Børnene hjælper sig selv og hinanden, når de voksne ikke er tilgængelige
    Flere børn fortæller i den kvalitative analyse om situationer, hvor der ikke er en voksen i nærheden til at reagere ved f.eks. drilleri, konflikter eller behov for trøst. Det går på tværs af børnenes fortællinger, at de hjælper hinanden, når der ikke er en tilgængelig voksen, f.eks. når personalet er til pause.

    Børn, der oplever at blive mødt af en voksen i børnehaven, er gladere for at gå der
    75 pct. af børnene oplever, at en voksen i børnehaven er glad for at se dem, når de kommer morgenen. 8 pct. af børnene oplever ikke, at en voksen i børnehaven er glad for at se dem, og 17 pct. svarer “ved ikke”. Mens 87 pct. af de børn, der oplever at blive mødt af en glad voksen om morgenen, kan lide at gå i børnehave, gælder det kun 70 pct. af de børn, der ikke oplever at blive mødt af en glad voksen om morgenen.

    Børn, der har en yndlingsvoksen, oplever i højere grad at blive inddraget i dagens program i børnehaven
    67 pct. af de børn, der har en voksen, de særligt godt kan lide, oplever også, at de får fortalt, hvad der skal ske i løbet af dagen. Det samme gælder 53 pct. af børnene uden en yndlingsvoksen.

    Om rapporten

    Rapporten undersøger børnehavebørns muligheder for at skabe tryg tilknytning til personalet i dagtilbud. Den bygger på en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse blandt børn i alderen 5-7 år, der gik i dagtilbud i vinteren og foråret 2019. Rapporten er finansieret af Stryhns Familieselskab og er en del af et partnerskab på småbørnsområdet.

    Kilde: Børns Vilkår

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Solrød Golfklub samlede 23.457 kroner ind til kampen mod brystkræft

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Succes på Solvænget – nye fjernvarmeprojekter afventer politisk afklaring

    Et kærligt opråb til sommerens gæster ved Kalkgraven i Karlstrup

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    DE FØRSTE STUDENTER PÅ SOLRØD GYMNASIUM 2026

    Vil du med på kirkerejse sydpå?

    Sommergudstjenester – indenfor og udenfor

    Klumme af Brian Mørch

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Mindre senior og ældrevenlige boliger i Solrød

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    21. juli 2026

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    20. juli 2026

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    13. juli 2026

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    6. juli 2026

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    3. juli 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.