Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    • DØDSANNONCER
    VIBORHER – Solrød

    VækstFabrik Greve sætter turbo på iværksætternes forretning

    0
    By Lotte Bøgevig on 5. oktober 2015 NYHEDER

    I løbet af sommeren er seks nye vækstfabrikanter startet op i iværksættermiljøet Vækstfabrik Greve. Kontorfællesskabet med den særlige pionerånd og erfaringsudvekslingen blandt iværksætterne sætter hurtigt skub i forretningen.

    En af de nytilkomne iværksættere i Vækstfabrik Greve er mentor og rådgiver Claus Blynert, der er indehaver af Blynert – Med sjæl & tanke. Den 1. august 2015 fik Claus Blynert en kontorplads i Vækstfabrik Greve i ErhvervsCentret på Korskildelund 6 i det centralt beliggende erhvervsområde Greve Main. Han er godt tilfreds med at være blevet en del af Greves stærke iværksættermiljø. Herfra har han lige indgået et unikt samarbejde med Vallensbæk Kommune om at få ledige borgere med særlige udfordringer i arbejde.

    – Jeg har gennem længere tid overvejet at blive en del af et dynamisk iværksættermiljø med en ideel beliggenhed, hvor jeg kan udvide mit netværk, få faglig sparring og ideudveksle med andre ligesindede i samme situation, der ser min virksomhed med friske øjne. Samtidig er det et stort plus for mig, at jeg med min kontorplads i Vækstfabrik Greve møder mine kunder i professionelle rammer, hvor der er gode IT-faciliteter, fri parkering, friskbrygget kaffe og en venlig modtagelse af gæster i receptionen, fortæller Claus Blynert. Han ser det også som en fordel, at han via kontorpladsen i Vækstfabrik Greve har adgang til professionelle mødelokaler i de øvrige 11 vækstfabrikker fordelt i Region Sjælland.

     En kontorplads i Vækstfabrik Greve er eftertragtet Vækstfabrik Greve har plads til i alt 18 vækstiværksættere. Med til en kontorplads hører et udviklingsforløb for virksomheden, hvor der både indgår sparring, workshops og mulighed for at indgå i et innovationsforløb eller få en mentor.

    – Vi oplever i øjeblikket en pæn efterspørgsel på vores kontorpladser i Vækstfabrik Greve. Både de lukkede kontorpladser, faste pladser og såkaldte flyverpladser på delebasis er efterspurgte. Det er meget typisk, at vi ser flere, som springer ud i en tilværelse som selvstændig efter en lang sommerferie, hvor de har haft tid og lejlighed til at overveje situationen og drøfte det med deres familie og træffe en beslutning, forklarer erhvervs- og udviklingskonsulent Mette S. Nielsen og fortsætter: Men heldigvis har vi stadig flere ledige pladser i Vækstfabrik Greve. For vi har lige sagt farvel til nogle af de ’gamle’ iværksættere, som har vækstet sig ud af vækstfabrikkernes start-up koncept.

    Claus Blynert glæder sig til at kunne tilbyde sine klienter de nye trygge og professionelle rammer blandt andet i projektet med Vallensbæk Kommune, hvor han skal hjælpe ledige med at rykke ved deres mentale forhold til mad og bevægelse i hverdagen på enkle måder med det for øje at give dem et større velvære, et højere selvværd og mere selvtillid. Som fagligt udlært butiksslagter og uddannelser som vægtstopformidler og mentor ved Claus Blynert, hvad de psykologiske mekanismer bag et stort vægttab handler om. Han ved tilmed også på sin egen krop, hvad et vægtproblem handler om. Han har selv været på en vægtrejse, hvor han gik fra at veje 185 kg i 2008 til i 2015 at ramme normalvægten 88 kg.  

    – I min rådgivning af eksempelvis overvægtige, tager jeg udgangspunkt i vores ofte fastlåste vaner og tanker om mad, og så hjælper jeg overvægtige med igen at huske, hvordan det egentlig føles at være mæt og sulten. Vejen til et vægttab er ikke endnu en slankekur men en ’forandring på den fede måde’ – altså et reelt kursskifte i opfattelsen af, hvad det vil sige at spise for at blive mæt og få energi til at bevæge sig i moderate mængder, fortæller Claus Blynert og tilføjer, at det er en tilgang, der også egner sig til at komme mange andre dårlige vaner til livs.

     Fakta om Vækstfabrik Greve 

    Vækstfabrikken er et særligt koncept, hvor vækstorienterede iværksættere tilbydes en kontorplads og et udviklingsforløb, hvor der både indgår sparring, uddannelse og en mentorrelation. Ideen er at sikre, at flere iværksættervirksomheder kommer godt fra start, overlever og udnytter deres fulde potentiale optimalt. Det er muligt at blive vækstfabrikant på en fuldtidsplads til kr. 2500,- eller en flyverplads for kun kr. 1250 om måneden. Der er 12 vækstfabrikker fordelt i hele Region Sjælland. Når man har plads på Vækstfabrik Greve, har man lov til at benytte de øvrige vækstfabrikker som arbejdspladser også. For at få en plads i Vækstfabrik Greve, skal man have en samtale med en konsulent fra Væksthus Sjælland for at sikre, at virksomheden passer ind i det miljø af øvrige virksomheder, som er tilknyttet vækstfabrikken. Desuden er det et krav, at virksomheden har potentiale for vækst.

    Vækstfabrik Greve har til huse i ErhvervsCentret, der ligger i et grønt industriområde i Greve tæt ved motorvejen, lufthavnen og København. Her er fri parkering, elevator, elektronisk adgangskontrol og en bemandet reception, der tager imod telefonopkald, gæster og post. ErhvervsCentret tilbyder møde- og konferencelokaler med plads til 2-50 personer samt kantine, køkken og madordning. I huset er der også adgang til lagerplads, kopimaskine, trådløst netværk/IT-forbindelse og gode badefaciliteter.

     

    Billedtekst: Claus Blynert, der er indehaver af Blynert – Med sjæl & tanke, er lige flyttet ind i Vækstfabrik Greve, hvortil der i øjeblikket er stor søgning til og godt gang i forretningen for de nytilkomne iværksættere.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    Foredrag med Kristian Leth

    Klumme af Brian Mørch

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    26. oktober 2026

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    26. oktober 2026

    Foredrag med Kristian Leth

    26. oktober 2026

    Klumme af Brian Mørch

    26. oktober 2026

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    26. oktober 2026

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    26. oktober 2026

    Foredrag med Kristian Leth

    26. oktober 2026

    Klumme af Brian Mørch

    26. oktober 2026

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.