Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Unge hjælper andre unge til uddannelsesvalg

    0
    By Lotte Bøgevig on 15. oktober 2015 NYHEDER
    Foto: Jennifer Jensen
    Ung-til-Ung fortæller 8.klasses elever om den gymnasiale vej.
    Af: Enete Marie Overgaard, praktikant fra Ørestad Gymnasium

     Med erhvervsskolereformen er det blevet forældrenes ansvar at hjælpe de uddannelsesparate elever i 9. og 10. klasse med at vælge ungdomsuddannelse. Det har fået UUV Køge Bugt til at afholde uddannelsesaftener, som klæder 8.-klasseelever og deres forældre på til at vælge.

    For andet år i træk arrangerer UUV Køge Bugt til uddannelsesarrangementer rettet mod de cirka 2000 elever og deres forældre, som bor i Køge, Stevns, Solrød og Greve Kommune. Arrangementet kalder de ‘ung til ung’. Her møder elever i 8. klasse og deres forældre unge elever fra både gymnasiale og erhvervsuddannelser, som fortæller om deres uddannelsesvalg, drømme og hverdag på uddannelsen.

    Statsministerens åbningstale: Overgangen fra skole til ungdoms-uddannelse skal forbedres

    Inspirationen kommer oprindeligt fra UU Lillebælt, som afholder noget lignende. Afdelingsleder på UUV Køge Bugt Pia Hegner fortæller, at arrangementerne er en stor succes med positiv respons fra deltagerne både i år og sidste år.

    “Det er vigtigt for os at holde arrangementerne, så elever og forældre kan få information om de ungdomsuddannelser, eleverne kan vælge imellem. Det tilgodeser også, at forældrene i dag skal involveres mere og tidligere i elevernes valg af uddannelse, så de kan hjælpe dem på rette vej”, siger Pia Hegner.

    Eleverne kan identificere sig med de unge

    I går var 300 elever og forældre samlet på Solrød Gymnasium med seks UU-vejledere og 18 elever fra ungdomsuddannelser – de såkaldte uddannelsesguider. Efter en kort velkomsttale begyndte aftenens program, hvor 8. klasseeleverne og deres forældre skulle igennem to runder – én med elever fra det almene gymnasium, handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium, og én med tre elever fra erhvervsskoler og EUX.

    Med oplæg fra vejledere og de unge uddannelsesguider kunne eleverne og deres forældre blive klogere på uddannelsesmulighederne efter 9. og 10. klasse. Og det er en fordel, forklarer Pia Hegner.

    “Det virker rigtig godt at få unge elever fra de forskellige ungdomsuddannelser til at fortælle om deres uddannelser. Det giver folkeskoleeleverne et andet syn på uddannelser, end de får fra UU-vejlederne”, fortæller Pia Hegner.

    Ny undersøgelse: Færre føler sig hjulpet af UU-vejledningen

    Det kan Louise, som er elev i 8.a. på Holmeagerskolen i Greve og deltog i arrangementet, sagtens nikke genkendende til:

    “Det hjælper vildt meget, at der står en uddannelsesguide, fordi jeg ser deres perspektiv, og fordi de er i det lige nu. Jeg tror, det havde været rigtig tungt, hvis det var en vejleder, der havde stået og snakket i mange timer”.

    Louise hælder mest til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, fordi hun godt kan lide at arbejde med hænderne. Men hun er lidt bekymret over, om hendes venner, som stiler mod en gymnasial uddannelse, vil tænke, at hun vælger den lette vej og ikke er lige så klog som dem. Og det er netop de fordomme, aftenen kan være med til at nedbryde, mener Pia Hegner.

    Frivillige Uddannelsesguider

    UUV Køge Bugt har et korps på 61 frivillige uddannelsesguider, som er fordelt ud over de ti arrangementer med 18 pr. gang. Uddannelsesguiderne får et lille tilskud til at dække omkostninger ved deltagelsen, og de fleste uddannelsessteder giver også madbilletter eller lignende for deres indsats. De unge kan også skrive det på CV’et – og hvis de er guider to år i træk, skriver UUV Køge Bugt en udtalelse til deres CV.

    Nye værktøjer til 8.-9.-klasseelevers uddannelsesvalg

    “Uddannelsesguiderne rykker sig også meget ved at deltage – det lærer dem blandt andet at tale foran et publikum”, forklarer Pia Hegner.

    Jonas Mølvig, som er elev på Solrød Gymnasium og en af uddannelsesguiderne, fortæller:

    “Når jeg står her og fortæller, ung til ung, kan 8.klasse-eleverne bedre relatere sig til virkeligheden og den pågældende uddannelse, end hvis en 50-årig vejleder stod her. Vi oplever også, at elever kommer hen til os og stiller spørgsmål i stedet for til deres vejledere. Vi kan jo også fortælle om alt det sociale, festerne, lektierne og så videre.”

    Også blandt forældrene var der begejstring over Uddannelsesguiderne:

    “Det er en super god ide, fordi de kan give et indblik i hverdagen, skolegangen og det sociale – sådan nogle ting, som en vejleder ikke kan”, siger Peter Hastrup, far til en 8. klasseelev.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.