Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    • DØDSANNONCER
    VIBORHER – Solrød

    Tillykke til 6 gazeller fra Greve – en af dem bor til leje i ErhvervsCentret

    0
    By Lotte Bøgevig on 25. november 2015 NYHEDER

    Seks Greve-virksomheder er netop kåret som årets gazeller af Dagbladet Børsen. Gilead Sciences Denmark Aps er som den eneste blandt årets Greve-gazeller genganger fra sidste år på Børsens liste over fremadstormende danske virksomheder.

    Gilead Sciences forsker, udvikler og markedsfører lægemidler til brug på hospitaler verden over. Den danske virksomhed er en del af det nordiske selskab med regionalt hovedkontor i Stokholm. Gilead Sciences Denmark Aps vækst tilskrives af den danske direktør Kennet Brysting det faktum, at virksomheden med lanceringen af en række nye produkter til bekæmpelse af hiv, hepatitis C og leukæmi har dækket et stort medicinsk behov hos alvorligt syge mennesker.

    – Det er fantastisk, at vi for andet år i træk modtager et gazellediplom og en gazellestatuette som et bevis på, at vi er inde i en meget positiv udvikling, hvor vi oplever en stor interesse for vores lancering af nye produkter til bekæmpelse af en række livstruende sygdomme, fortæller Nina Knudsen, der er leder af det regulatoriske område på Gileads kontor i Greve.

    Gilead Sciences Denmark Aps spurter frem som en gazelle for andet år i træk Siden september 2010 har Gilead Sciences Denmark Aps lejet kontor i ErhvervsCentret i Greve, der i dag huser syv medarbejdere mod fire for to år siden, og endnu en ny medarbejder er på vej.

    – Vi har gennem de sidste år været inde i en god spiral, hvor vi er lykkedes med at skabe overskud, vækst og nye arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at vi nyder gavn af at have kontor i ErhvervsCentret. En af fordelene er fx, at vi her har fleksible rammer til at udvide med flere medarbejdere, udtaler Nina Knudsen og fortsætter: Vi har skiftet til større kontor, og vi har kunnet afholde en nordisk salgskonference for vores nordiske kolleger i ErhvervsCentrets auditorium. Når vi har gæster på besøg, føler de sig godt tilpas i de gode møde- og konferencefaciliteter og påskønner den imødekommende service fra ErhvervsCentrets personale.

    Greves borgmester Pernille Beckmann glæder sig over hæderen til de seks Greve-gazeller, hvoraf de fire er helt nye på Dagbladet Børsens gazelleliste med i år i alt 1461 danske virksomheder.

    – Det er dejligt at få et synligt bevis på, at vi her i Greve har en stærk iværksætter- og virksomhedskultur i fremgang inden for forskellige brancher, produkter og services. Vi er stolte over, at vi i år har seks lokale virksomheder med på gazellelisten over virksomheder i kraftig vækst, og hvor flere er helt nye gazeller. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske dem alle stort tillykke, siger Pernille Beckmann.

    Også Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed glæder sig over den ære, der tilfalder Greve-gazellerne.

    – Vi glæder os over, at vi her i Erhvervscentret gennem årene har haft kontakt med og huset flere Greve-gazeller. Vi er også stolte over, at Greve-gazellerne i år repræsenterer virksomheder med speciale inden for vidt forskellige forretningsområder. Vores mål her i kommunen og ErhvervsCentret er fortsat at stå på hovedet for at styrke dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv, så vi kan understøtte iværksætteriet, innovationen og væksten i den private sektor, udtaler Tina Charlotte Koeffoed.

    Følgende seks Greve-virksomheder er i år kåret som gazeller: Gilead Sciences Denmark Aps, Grafisk Rådgivnings Aps, Mt Gulvdesign Aps, Primero A/S, Renas A/S og S.A.I. Danmark A/S.

    Fakta: Hvad er en gazellevirksomhed? Gazelle er en betegnelse for en hurtigt voksende virksomhed, der som minimum har fordoblet sin omsætning over en fireårig periode. Udtrykket udspringer af den årlige gazelleundersøgelse, som er blevet udarbejdet af Dagbladet Børsen siden 1995.

    Billedtekst: Hassan Aladdin, der er Medical Manager i Gilead Sciences Denmark, er stolt over, at virksomheden for andet år i træk er kåret som gazelle af Dagbladet Børsen.

     

    Navn By Antal gazelle kåringer Vækst i procent Omsætning/bruttores.
    Gilead Sciences Denmark Aps Greve 2 291,6 13859
    Grafisk Rådgivning Aps Greve 3 155,0 4325
    Mt Gulvdesign Aps Greve 1 325,1 3031
    Primero A/S Greve 1 164,1 2411
    Renas A/S Greve 1 324,3 14901
    S.A.I. Danmark A/S Greve 1 118,0 3431
    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    Foredrag med Kristian Leth

    Klumme af Brian Mørch

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    26. oktober 2026

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    26. oktober 2026

    Foredrag med Kristian Leth

    26. oktober 2026

    Klumme af Brian Mørch

    26. oktober 2026

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    26. oktober 2026

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    26. oktober 2026

    Foredrag med Kristian Leth

    26. oktober 2026

    Klumme af Brian Mørch

    26. oktober 2026

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.