Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Succesrig Solrød-iværksætter startede som 14-årig

    0
    By Lotte Bøgevig on 8. april 2022 NYHEDER

    Da Isabella Laybourn var i starten af teenageårene, begyndte hun at sælge smykker via Instagram. I dag driver hun en virksomhed med knapt 20 ansatte og samarbejder med Solrød Kommunes jobcenter. Historien bag udviklingen var noget af det, borgmester Emil Blücher fik fortalt, da han besøgte virksomheden Design by Si.

    Da borgmester Emil Blücher forleden var på virksomhedsbesøg hos Solrøds Strand virksomheden Design by Si, var det en historie ud over det sædvanlige, han fik fortalt om virksomhedens opstart og udvikling. Historien om Design by Si starter nemlig for knap 6 år siden, da Isabella Laybourn som kun 14-årig begyndte at sælge smykker via Instagram. Smykkerne var et restlager fra forældrenes Jimmy og Michelle Laybourns smykkevirksomhed.

    Isabella Laybourn gik dengang i 8. klasse, og hver dag efter skole pakkede og afsendte hun de bestilte smykker hjemmefra ved køkkenbordet. Det skulle vise sig at være tid og engagement godt givet ud, for det hårde arbejde bar hurtigt frugt.

    “Jeg har altid været meget optaget af mode og tøj, og jeg havde mange idéer til forskelligt tøjdesign. Jeg kastede mig derfor ud i at få produceret først bikinier og herefter bukser på en fabrik i Italien,” siger Isabella Laybourn.

    I dag råder Design by Si over godt 3.000 varenumre og har knap 20 ansatte i virksomheden. Heraf er 10 skoleelever, som har eftermiddagsjob som “strygere”, der stryger tøj fra returpakker og gør varer klar til forsendelse. Ud over de mange ungarbejdere, virksomheden har ansat, har virksomheden også udvist socialt ansvar ved at samarbejde med Solrød Kommunes jobcenter om afklaringsforløb og praktikker. Design by Si har også haft praktikanter, der studerer medie- og markedsføring og får en ny praktikant igen til efteråret.

    “Det er altid interessant at komme ud og opleve dagligdagen hos vores lokale erhvervsliv. I dag har det været ekstra sjovt, fordi jeg selv startede en webshop op som 16-årig, så jeg har en vis erfaring med området,” siger borgmester Emil Blücher og fortsætter:

    “Det er også altid spændende at besøge virksomheder, der har ungarbejdere ansat. Det er en vigtig del af unges dannelse, at de har mulighed for at opleve, hvordan en virksomhed fungerer. Det kan måske også inspirere de unge til selv at prøve kræfter med iværksætteri.”

    Borgmester Emil Blücher har besøgt Design by Si, som Isabella Laybourn startede som 14-årig. Foto: Solrød Kommune

    Store på sociale medier

    Succesen med virksomheden er alene opstået på de sociale medier, og det er gået utrolig stærkt med at ekspandere. Design by Si har i dag mere end 95.000 unge følgere på Instagram.

    For at støtte op om deres datter iværksætterdrøm gik Jimmy og Michelle Laybourn med ind i virksomheden, men tanken er, at Isabella Laybourn, der i dag arbejder fuld tid i virksomheden, på sigt skal overtage Design by Si helt.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    8 ER FUNDET – NU MANGLER VI BARE 3

    ”Det er vigtigt at holde et sikkerhedsnet under borgerne”

    SOLRØD CENTER FEJRER 50 ÅR MED TRE STORE JUBILÆUMSDAGE

    Solrød Kommune: “Vores ønske er at gøre beredskab til noget, vi taler om sammen”

    B-Bikes inviterer hele lokalområdet til Halloween – og samler ind til Julemærkehjemmene

    Solrød Family Outdoor får donation på 5.000 kroner

    Mere tid til at være barn – vi øger tiden i børnehaven

    En masse glade cyklister indtog Centergaden i Solrød Strand

    Timber Team Racing byder Sandmaster Danmark velkommen som ny i Seven Racing

    Jonas Ring Madsen: “Vi prioriterer velfærd og stærke fællesskaber”

    Et enigt byråd står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Debatindlæg: Hvis du måtte ændre tre ting ved folkeskolen – hvad skulle det så være?

    5.000 spark og højt humør i Solrød Idrætscenter

    Efterårsfernisering på Solrød Bibliotek og Kulturhus – 20 år med kunst og mangfoldighed

    Gå-Holdet Solrød jagtede trolde i Hedeland

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    Postkort fra Vinden

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    22. september 2026

    8 ER FUNDET – NU MANGLER VI BARE 3

    22. september 2026

    ”Det er vigtigt at holde et sikkerhedsnet under borgerne”

    21. september 2026

    SOLRØD CENTER FEJRER 50 ÅR MED TRE STORE JUBILÆUMSDAGE

    21. september 2026

    Solrød Kommune: “Vores ønske er at gøre beredskab til noget, vi taler om sammen”

    21. september 2026

    B-Bikes inviterer hele lokalområdet til Halloween – og samler ind til Julemærkehjemmene

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.