Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Glade Solrød FC-spillere efter en sæson, der bød på mange sejre, og som har givet forhåbninger om mere succes i efteråret. Til højre ses Nuri Deveci fra den lokale restaurant Dantes, som er holdets hovedsponsor.

    Nu vil Solrød FC med i kampen om oprykning til 1. division

    0
    By Lotte Bøgevig on 27. juni 2022 SPORT

    Kvinderne fra Solrød FC tabte kun en turneringskamp i første halvdel af 2022. Sæsonens sidste kamp, mod Aalborg Freja, blev vundet uden kamp

    Solrød FC er også i efteråret med i kvindernes 2. division, og det er med det bedst mulige afsæt. De vandt nemlig forårets slutspil om at undgå nedrykning med fire point ned til nummer to, BSF, og finalen mod vinderen af den tilsvarende række i Jylland, Aalborg Freja, blev vundet uden kamp.

    – Kampen var ellers programsat efter ønske fra Aalborg Freja, men 24 timer før kampstart fik vi at vide, at kampen var aflyst, da de ikke ønskede at spille den, forklarer Henrik Petersen, der er kvindeformand i Solrød FC.

    I Solrød FC havde man i første omgang heller ikke regnet med, at der skulle spilles sådan en finale, men på kort tid var man blevet klar – men forgæves.

    – Nu er spillerne sendt på en yderst fortjent ferie, så de er klar til at møde igen den 25. juli, fortæller Henrik Petersen, der ser frem til den kommende sæson, hvor målet ifølge kvindeformanden er meget klart:

    – I efteråret spilles der om én oprykningsplads, og den går vi 100 procent efter.

    Førstepladsen giver adgang til forårets kvalifikationsspil til 1. division, hvor Solrød FC var med i sæsonen 2020/2021. Dengang var der dog flere hold med i landets næstbedste række, så nåleøjet er blevet noget mindre.

    Efter sæsonen blev der uddelt priser til tre spillere. Pernille Gohr (til venstre) blev ”årets spiller”, Camille Brandt Andersen (i midten) blev ”årets fighter”, og Amélie Wittenkamp fik prisen for ”årets udvikling”.

    Udfordringer før sæsonen

    Skruer man tiden tilbage til lige inden turneringsstarten i foråret, lå det dog ikke i kortene, at det ville gå så godt for Solrød FC-kvinderne, som tilfældet har været. Flere træningskampe var blevet aflyst, og i marts måtte man med Henrik Petersens ord ”desværre opsige samarbejdet” med Jens Berglid, der kun havde været træner i knap tre måneder.

    – Men vi fik heldigvis hurtigt lavet en aftale med Jesper Petersen, der indtil da havde været assisterende træner. Og det viste sig at være et rigtig godt valg, fastslår Henrik Petersen.

    Med Jesper Petersen i spidsen blev det i foråret til otte sejre, en uafgjort kamp og kun et enkelt nederlag. Og allerede i næstsidste runde var førstepladsen i rækken sikret. Men da der var tale om et nedrykningsspil, var foråret reelt ikke særligt spændende set gennem Solrød FC-briller.

    – Der var tale om en turnering, hvor det kun handlede om at undgå de to nederste pladser, da de ville udløse nedrykning. Da vi havde fire point med fra efteråret, var vi aldrig i nærheden af dem. Måske bør DBU fremover ændre den struktur, da en del kampe savnede den nerve, der er, når der også er oprykning på spil, lyder det fra Henrik Petersen.

    Første 2. divisionskamp i den kommende sæson spilles i weekenden den 13./14. august.

    Kilde: Marco De Los Reyes

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Solrød Golfklub samlede 23.457 kroner ind til kampen mod brystkræft

    Mia Blichfeldt vender hjem til Solrød – og tager fransk stjernespiller med

    Medaljer til Budokan ved Gladsaxe Karate Cup

    Solrød Comets’ U17-herrer kronet som suveræne mestre i 1. division

    Flotte præstationer af SSB’s ungdom ved DM for hold

    Solrød Strand Badminton Klub indgår treårig strategisk partnerskabsaftale med eksisterende sponsor.

    Solrød FC søger frivillige

    Solrød Tennis Klub indgår sponsoraftale med OK

    Extreme Muay Thai vinder medaljer ved VM

    Havdrup U15 piger vandt sølv i søndags

    Stolt cheftræner: Vi klarede det sgu!

    Havdrup’s 1 hold vinder serie 2.

    Tennis Klub har 50 års jubilæum

    Nyt trænerteam ser frem mod 1. division trods udfordringer

    Solrød-kvinder er klar til forårets oprykningsspil

    Vokseværk: Mange nye spillere har givet Solrød FC-kvinder et stærkere fundament

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.