Så var weekenden kommet, hvor vi skulle prøve kræfter med Sveriges bedste 02 piger Brommapojkerne og KBUS to bedste hold, Hvidovre og Sundby. Det var nogle spændte trænere og ledere, som havde glædet sig til at se pigernes niveau mod nogle virkelig dygtige modstandere. Med som assistenttræner var Lærke, som gjorde et flot stykke arbejde.

Vi har på det sidste sagt til pigerne, at de er nået langt, og at de er toppen af poppen i 02 årgangen. Men en ting er, hvad man selv synes, en anden ting er jo at bevise det.

Men det fik vi så endnu en gang bevist at vi er, og det kan og skal vi være stolte af, for det har været en lang kamp. Men heldigvis også en god kamp med mange fede oplevelser og vi håber, at det forsætter i en del år endnu selvom der måske kan komme andre fristelser.

Vi startede turen med en træningskamp lørdag mod Karlshamn, og den blev vundet sikkert 4-0.

Så blev det endelig søndag, og de indledende 3 kampe blev kørt sikkert i hus med 2-0, 0-0 og 2-0. Så var vi klar til kvart finalen, som blev vundet meget overbevisende med 4-0. I de første 4 kampe var det vores boldspillere Tulle, Isabella, Maja og Astrid som viste kvalitet. Tulle og Isabella sørgede for målene, hvor de for det meste viste uhyggelig skarphed foran mål, og Maja og Astrid kørte bolden flot op fra forsvaret.

Så var vi klar til semi-finalen.

Vi fik en dårlig optakt, da Astrid måtte hentes af en ambulance med stærke smerter på rygsøjlen. Pigerne var selvfølgelig rystede efter at deres  holdkammerat lide, men Astrid kunne trods smerter meddele dem at nu skulle de gå hele vejen, ellers blev hun skuffet. Som sagt så gjort – vores kamphunde Naja, Selma, Anna, Fie og P måtte tage over, og med flot fight fik vi 0-0 en kamp der kunne gå begge veje. Heldigvis har vi nogle gode straffeskytter i Isabella, Selma og P, og når så målmand Sofie også begynder at psyke de andre skytter så var den klaret.

Finalen ventede nu mod de meget omtalte Brommapojkerne, og vi må være ærlige at sige, at det måske ikke var helt fortjent at kampen blev 0-0. Men igen trådte vores kamphunde i karakter og Sofie var næsten skræmmende i målet, så vi gik endnu en gang i straffe konkurrencen. Og med en gentagelse af semi-finalens straffekonkurrence så klarede Isabella, Selma, P og Sofie tingene, så vi kunne løfte pokalen.

Deltag i debatten
Del.

Skriv en kommentar