Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Ærefuldt nederlag til Greve

    0
    By Lotte Bøgevig on 16. december 2014 SPORT

    Cirka 600 tilskuere var mødt op til det klassiske lokalopgør mellem SSB og Greve, da de to hold tørnede sammen i den sidste runde i badmintonligaens grundspil torsdag aften.

    På papiret var der lagt op til et tæt slag mellem to hold, der lå tæt på hinanden i tabellen, men hjemmeholdet var hårdt ramt af skader i blandt andet herredouble og -single.

    Alligevel endte første kamprunde med en sejr til hver. I 1. herresingle var Emil Holst tilbage i vanlig stil efter lidt svingende præstationer i de seneste par holdkampe. Uden de store svinkeærinder udmanøvrerede han Greves Joachim Persson i tre sæt. Og da damedoublen samtidig gik til Greve-duoen Rikke Søby Hansen og Kamilla Rytter Juhl med tre endnu mere sikre sæt mod hjemmeholdets Maria Helsbøl og Lena Grebak, var man lige vidt.

    1-1 efter første kamprunde.

    Hård duel i herredouble
    I anden herresingle skulle Jacob Nilsson for anden kamp i træk overtage arbejdet for en stadig skadet Rasmus Fladberg. Trods en flot indsats i første sæt, lykkedes det dog ikke den lokale svensker at holde ved i kampen mod Ka Long Angus Ng, som kunne bringe Greve foran 2-1 i holdkampen med en firesætssejr.

    Der var også hård kamp om pointene på banen ved siden af, hvor herredoublen mellem Solrøds Theis Christiansen og Steve Olsen, der var blevet indkaldt som reserve med tre timers varsel, og gæsternes Jacco Arends og Rasmus Mangor Andersen udviklede sig til en hård og tæt duel.

    Til trods for at de langt fra er sammenspillede som ligapar, var det alligevel Solrød-parret, der, efter en både flot og disciplineret indsats, tog sejren i fire sæt. En flot debut til Steve.

    2-2 efter anden kamprunde.

    Mia fik første nederlag
    Spændingen var dermed intakt inden de sidste to kampe.

    I mixed doublen var Theodor Johansen og Amanda Madsen oppe mod overmagten i form af gæsternes Mikkel Delbo Larsen og Christinna Pedersen. En kamp, Greve-parret hev hjem i tre sæt.

    Dermed var det op til SSB-talentet Mia Blichfeldt at kæmpe for en udligning i hendes kamp mod Greves rutinerede canadier, Michelle Li. Rutinen fornægtede sig dog ikke i en kamp, der aldrig for alvor blev spændende. Greve-sejr med 3-0 i sæt og 4-2 i holdkampen.

    Alligevel var det en rimelig tilfreds træner, Jakob Poulsen, som kunne se tilbage på en kamp, hvor hans reservespækkede mandskab havde bidt godt fra sig.

    – Med de afbud, vi havde, havde jeg frygtet en regulær afklapsning. Men jeg synes, at især HD gør det hamrende godt. Steve går ind med tre timers varsel og går ind og spiller så gode en kamp, det er ret imponerende, sagde han og uddybede:

    – Det var på den ene side sæsonens vigtigste kamp, fordi vi vidste, der ville blive tale om en virkelig flot kulisse. Men samtidig så havde den reelt kun kosmetisk betydning for stillingen i tabellen. Alle kæmper med alt hvad de har, men Greve havde bare et bedre hold i dag. Jeg synes dog, vi har sendt et signal om til de øvrige hold om, at vi ikke bliver sjove at møde i en kvartfinale, og nu må vi så vente og se, hvem modstanderne bliver.

    Kvartfinalerne venter i starten af det nye år, hvor det altså endnu ikke ligger klart, hvem SSB’s modstander bliver.

    SSB mod Greve

    Holdkamp – kampresultater:

    1. HS:

    Emil Holst mod Joachim Persson

    11-9, 12-10, 11-5

     

    DD:

    Maria Helsbøl og Lena Grebak mod Rikke Søby Hansen og Kamilla Rytter Juhl

    9-11, 5-11, 7-11

     

    1. HS:

    Jacob Nilsson mod Ka Long Angus Ng

    11-5, 2-11, 3-11, 5-11

     

    HD:

    Theis Christiansen og Steve Olsen mod Jacco Arends og Rasmus Mangor Andersen

    11-6, 12-10, 4-11, 11-5

     

    MD:

    Theodor Johansen og Amanda Madsen mod Mikel Delbo Larsen og Christinna Pedersen

    7-11, 5-11, 7-11

     

    DS:

    Mia Blichfeldt mod Michelle Li

    7-11, 4-11, 6-11

     

     

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Solrød Golfklub samlede 23.457 kroner ind til kampen mod brystkræft

    Mia Blichfeldt vender hjem til Solrød – og tager fransk stjernespiller med

    Medaljer til Budokan ved Gladsaxe Karate Cup

    Solrød Comets’ U17-herrer kronet som suveræne mestre i 1. division

    Flotte præstationer af SSB’s ungdom ved DM for hold

    Solrød Strand Badminton Klub indgår treårig strategisk partnerskabsaftale med eksisterende sponsor.

    Solrød FC søger frivillige

    Solrød Tennis Klub indgår sponsoraftale med OK

    Extreme Muay Thai vinder medaljer ved VM

    Havdrup U15 piger vandt sølv i søndags

    Stolt cheftræner: Vi klarede det sgu!

    Havdrup’s 1 hold vinder serie 2.

    Tennis Klub har 50 års jubilæum

    Nyt trænerteam ser frem mod 1. division trods udfordringer

    Solrød-kvinder er klar til forårets oprykningsspil

    Vokseværk: Mange nye spillere har givet Solrød FC-kvinder et stærkere fundament

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.