Onsdag den 23.3. afholdt Solrød Gymnasium et kæmpe indsamlingsevent for Ukraine på Solrød Gymnasium.
Et event, der faktisk eksploderede til at blive et magisk og yderst indbringende arrangement takket være et samarbejde mellem elever samt lokale private og erhvervsdrivende. Mellem ansatte og ledelse og ikke mindst med tidligere elev Henrik Svanekiær – den psykologiske magiker, der kan få hårene i nakken til at rejse dig.
213.840 kr til Ukraine fra Solrød Gymnasium
– Vi satte målet højt og håbede at samle 50.000 kr ind til Røde Kors’ arbejde i Ukraine, fortæller koordinator bag eventet, Trine Brix. – Men allerede inden selve eventet har vi på ca. 3 uger indsamlet over 130.000 kr!
I aftes lød der da også et øredøvende jubelråb fra de 4-500 fremmødte. Fra scenen kunne Solrød Gymnasium nemlig annoncere et beløb på 212.627 kr. lidt efter kl. 20. Spar Nord Solrød Strand, der lige som ALUFLAM A/S havde doneret 10.000 kr. dokumenterede beløbet med en kæmpecheck som en sjov og minderig lille gimmick. Det var ikke den eneste check på aftenen. DanBolig ved Jim Riel bragte nemlig en check på 25.000 kr. og gav dermed den største donation. Morgenen efter ventet var beløbet på 213.840 kr, og indsamlingen fortsætter lidt endnu. Hvis man som læser vil støtte, så er linket til gymnasiets røde-kors-indsamling dette:

https://indsamling.rodekors.dk/participant/den-store-sgindsamling-til-ukraine
Alt indsamlet ryger direkte til Røde Kors’ arbejde i Ukraine.
Overvældet over alle de gavmilde lokale sponsorer
– Vi er stolte over hver eneste sponsorgave og hvert eneste beløb vi har modtaget fra både erhvervsdrivende og private, slår rektor Bjarne Thams fast. – Det er overvældende at opleve, hvordan lokalsamfundet, elevers forældre med flere har støttet vores skole i at engagere unge i en god sags tjeneste. Eleverne var medværter, de stod for teknikken, de opførte et nummer fra Teaterkoncerten, havde fået fat i sluschice-maskine og præmiebamser til børnegæsterne, de havde indhentet sponsorgaver, bagt pølsebrød, pizzasnegle, de solgte drikkevarer, lavede kunstkiosk og meget mere.
Solrød Gymnasium havde på aftenen desuden et samarbejde med den godkendte organisation Bevar Ukraine, der i efterfølgende hentede indsamlede supplies og i nær fremtid kører dem helt ind i Ukraine, som de har erfaring med at gøre.

Tro, håb og kærlighed
– Vi vil så gerne træne vores elevers følelse af, at vi KAN GØRE SÅ MEGET GODT, HVIS VI ARBEJDER SAMMEN. Ikke mindst efter at have været adskilte, og ikke mindst i en tid, hvor der på rystende vis igen er krig i europa. Trine Brix afslutter: Vi har alle brug for håb og troen på et fællesskab, der er større end os selv. Det var heldigvis netop dén stemning, der fik taget til at løfte sig under gymnasiets største indsamlingsevent nogensinde.
Kilde: Solrød Gymnasium