Historiefortæller og håndbold
Det er en engageret og erfaren herre, der sidder overfor Deres udsendte i anledning af udgivelsen af sin seneste bog” Danmark under forvandling”. Geert Alex Nielsen har skrevet cirka 30 bøger, heriblandt en god del lærebøger indenfor sine to fag; dansk og historie, som han underviser i på Solrød Gymnasium.
”Jeg er grundlæggende nysgerrig” – forklarer Geert. ”Både på hvordan vi forstår historien og den verden, vi befinder os i, og hvordan vi kan forstå og forklare den”, fortsætter han. ”Det levede og oplevede liv, står altid centralt i mine bøger, ligesom det er vigtigt at knytte forbindelsen til samfundet” – fortsætter han.
Geert har i øvrigt udover sit særdeles produktive virke som lærebogsforfatter, faktisk også har spillet håndbold på elite niveau. Og selvom det er lidt tid siden, så tager det ikke særlig længe for forfatteren at kravle op på den statue, der står ved indgangen til Solrød Gymnasium. At Deres udsendte så samtidig fumler lidt med kameraet, da billedet skal tages, så det tager ekstra tid før at billedet er i kassen, får heller ikke den alsidige herre til at beklage sig. Faktisk springer han bare adræt ned fra statuen og fortsætter med at fortælle, da billedet endelig er taget.
”Traditionelt er historiefaget optaget af at afklare om noget er sandt eller falskt. Men den internationale historieforskning virker nu mere optaget af hvordan almindelige mennesker opfatter deres tilværelse og af hvordan historie bliver fortalt. Den forskydning af opmærksomheden har ført til nogle banebrydende teorier indenfor faget, som bedre gør os i stand til at følge nogle andre spor, der åbner døre til at forstå hvordan fx befolkningen har tænkt og opfattet sin samtid. Det er det mine seneste to bøger, ”Danmark under forvandling” og ”Erindringsmaskinen”, handler om. Jeg kalder det spormetoden” – siger Geert og henviser til inspiration fra italienske kulturhistorikere.
Det er både kompliceret og alligevel ret så ukompliceret, for spor-metoden betyder også at man skal tænke nyt og bruge andre tilgange, for at få indsigt i en historisk periode og dens særlige kultur og tænkemåde. Og andre kilder; ”Vi er vant til at bruge kilder til politiske begivenheder, den slags som ændrer verden og landegrænser, når vi skal skrive historie. Men også andre ting og tekster som fx revysange, reklamer, uddrag fra romaner og nekrologer rummer interessante vidnesbyrd om en epoke og dens kultur. Det vil også sige, at vi alle faktisk uden videre kan fungere som historikere, eller detektiver, som jeg kalder det, for mange af disse kilder er almindeligt tilgængelige, i stedet for at man skal have adgang til statsarkiver osv.” – fortæller Geert. ”Og så gælder det også om at analysere en sprogbrug i den pågældende historiske periode, sprog fortæller os meget mere om os selv end vi umiddelbart tror.” – siger han.
”Spormetoden er i virkeligheden ret enkel at gå til” – afslutter Geert, og tilføjer med en tankekrølle om hvad han selv mener lærebøger skal leve op til, for at være interessante for eleverne at arbejde med; ”bøger skal være velskrevne, selvfølgelig”, med tydeligt tryk under velskrevne. ”Det ligger så underforstået at de selvfølgelig også er engagerende og fagligt fantastiske.