|
83. Rengøringen på skolerne |
Acadresag nr. 14/15246
|
Beslutningstema
Familie- og uddannelsesudvalget skal tage stilling til budgetomplacering fra puljen til implementering af folkeskolereform til styrkelse af rengøringen på 3 af kommunens skoler og orienteres om rengøringen af toiletter. |
|
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der tilføres 61.500 kr. i 2014 og 344.000 kr. i 2015 til ekstra rengøring af toiletter på Uglegårdsskolen, Munkekærskolen og Havdrup Skole finansieret af puljen til implementering af folkeskolereformen.
- Orienteringen om skoletoiletter tages til efterretning.
|
|
Sagsfremstilling
Rengøring på skolerne
Rengøringsbudgettet på skolerne blev tilført 61.730 kr. ved budgetopfølgningen pr. 30. marts 2014, finansieret af puljen til implementering af folkeskolereformen, for at imødekomme konsekvenserne af folkeskolereformens længere skoledag. Den daglige rengøring blev flyttet til senere på dagen, hvilket medfører en merudgift til overenskomstbestemte tillæg til rengøringspersonalet. Derudover er der tilkøbt ekstra toiletrengøring midt på dagen i indskolingshusene på Uglegårdsskolen, hvor der er fælleslokaler skole/SFO.
I skolernes høringssvar til budgetforslaget for 2015-2018 blev der givet udtryk for utilstrækkelig rengøring på skolerne, herunder behov for yderligere rengøring af skoletoiletter.
I budgetaftalen for 2015 – 2018 var der enighed om, at rengøring er et særligt fokusområde i budgetaftalen for 2015 – 2016, hvor der står:
”Rengøringen skal genudbydes i 2015 med start 1. kvartal 2016.
Efter det seneste rengøringsudbud er det Aftaleparternes opfattelse, at der har været behov for en øget kvalitetskontrol af entreprenørernes leverancer, og det kommer bl.a. til udtryk i dette års høringssvar til budgetforslaget.
Med folkeskolereformen er skoledagen blevet længere, og Aftaleparterne er enige om, at de resterende penge 350-400.000 kr. i ”Puljen til implementering af folkeskolereformen” udmøntes inden årets udgang til at styrke rengøringen fra 2015.
På den baggrund er Aftaleparterne enige om, at der skal udarbejdes en foranalyse, der afdækker problemstillingerne og samtidig giver bud på, hvordan der kan udarbejdes innovative løsninger, der ubureaukratisk kan implementeres i spændingsfeltet mellem mest mulig synlig og hygiejnisk rengøring – f.eks. skoletoiletter – indenfor de udbudstekniske regler.”
Der har gennem den seneste tid været en stigende utilfredshed på rengøringsstandarden, hvilket har medført en massiv indsats på kvalitetskontrol for at sikre, at rengøringsfirmaerne leverer den rengøringsstandard, der er udbudt. Skolerne har et medansvar for rengøringen. Skolerne skal sørge for oprydning i klasselokalerne, så de er rengøringsparate. Der bliver ikke gjort rent i lokaler, der ikke er gjort klar til rengøring.
Skole og forældre har et fælles ansvar for at påvirke børnenes adfærd, både når det handler om oprydning i lokaler og brug af skolens toiletter. Skolerne har iværksat processer med inddragelse af eleverne til at tage ansvar for oprydning og toiletadfærd. Det samme vil skolerne opfordre forældre til.
Rengøringsopgaven skal i EU-udbud i 2015. Eksisterende rengøringskontrakter udløber den 28. februar 2016.
Rengøring af skoletoiletter
Den længere skoledag har medført et øget pres på skolernes toiletter og øget behovet for rengøring. Derfor er iværksat rengøring af toiletter midt på dagen på Uglegårdsskolen, Munkekærskolen og Havdrup skole, mandag til torsdag. Skolerne finder ikke behov for ekstra toiletrengøring på fredage, som er kortere, end ugens øvrige skoledage.
På Jersie skole er der ikke behov for ekstra toiletrengøring midt på dagen. Skolen har et lavt elevtal i forhold til antallet af toiletter.
For at sikre rengøringsstandarden føres der jævnligt tilsyn med toiletterne. Der er tilsyn om morgenen inden børnene møder, rengøring mellem 10.30 – 12.00, og rengøring efter skoledagen slutter. Servicemedarbejderne på skolerne gennemgår toiletterne om formiddagen for at checke hygiejnen og undgå tilstopning af toiletter.
Toiletternes vedligeholdelsestilstand er gennemgået. Toiletsæder udskiftes efter behov og i den udstrækning, der er penge i puljen til ejendomsvedligeholdelse. |
|
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgiften finansieres indenfor udvalgets ramme. |
|
Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget. |
|
|
|
84. Organisering og placering af juniorklub |
Acadresag nr. 13/16370
|
Beslutningstema
Familie- og uddannelsesudvalget skal tage stilling til forslag til fysisk placering og organisering af juniorklub for børn fra 1. april i 3. klasse til og med 6. klasse, som skal til høring i skolebestyrelser og Ungdomskolebestyrelsen. |
|
Indstilling
Administrationen indstiller, at følgende forslag sendes til høring i skolebestyrelser og Ungdomsskolens bestyrelse:
- Juniorklubben Strandklubben for børn fra 1. april i 3. klasse til og med 6. klasse opdeles og flyttes til lokaler ved Uglegårdsskolen og Munkekærskolen.
- At fritidstilbuddet til børn fra 1. april i 3. klasse til 6. klasse overgår organisatorisk til skolerne, Uglegårdsskolen, Munkekærskolen, Havdrup skole, fra 1. april 2015.
|
|
Sagsfremstilling
Baggrund
Ved budgetvedtagelsen for 2012 – 2015 var aftaleparterne enige om, at der arbejdes på en placering af juniorklubben i Strandområdet i umiddelbar nærhed af henholdsvis Uglegårdsskolen og Munkekærskolen.
Siden har Byrådet hvert år vedtaget en skoleudbygningsplan, hvor det er planlagt, at juniorklubben Strandklubben på Solrød Gl. skole fysisk skal deles og flyttes til frigjorte SFO-lokaler ved henholdsvis Uglegårdsskolen og Munkekærskolen. Uglegårdsskolens SFO bygning UFC bliver ledig april 2015, når ombygningen af Uglegårdsskolen med fælleslokaler til skole/SFO er færdig. Tilsvarende ombygning af Munkekærskolen gennemføres i løbet af 2015 og 2016 og Munkekær SFO bygning MFC forventes frigjort i 2016. På Havdrup skole ligger juniorklubben fysisk på skolen.
På Familie- og uddannelsesudvalgets dialogmøder med skolebestyrelserne og Ungdomsskolebestyrelsen forår/sommer 2014 blev problematikken om den fysiske placering og organisering af juniorklubberne drøftet. Skolebestyrelserne har fremsendt høringssvar vedrørende klub til budget 2015 – 2018 i maj og september 2014. Der er to hovedsynspunkter. Skolebestyrelserne ved folkeskolerne ønsker juniorklubberne både organisatorisk og fysisk tilbage til skolerne. Ungdomsskolens bestyrelse har tilkendegivet ønsket om at bevare juniorklub og ungdomsklubtilbuddet samlet med egen ledelse i Ungdomsskolen.
Nuværende organisering og fysisk placering af fritidstilbud for børn fra 1. april i 3. klasse til 18 år.
Fritidstilbuddet består af juniorklub for børn fra 1. april i 3. klasse til og med børn i 6. klasse og ungdomsklub fra 7. klasse til 18 år.
Juniorklubben består af 3 afdelinger. Strandklubben på Solrød Gl. Skole og Jersie juniorklub på Jersie skole med børn fra Uglegårdsskolen, Munkekærskolen og børn fra privatskoler. Havdrup juniorklub har lokaler på Havdrup skole og modtager primært børn fra Havdrup skole. Jersie juniorklub lukkes, når de sidste elever overflyttes til Uglegårdsskolens matrikel forventeligt april 2015 og Jersie skole sælges.
Ungdomsklubben har 2 geografiske beliggenheder. Café 2680 i Solrød Idrætscenter og Ungdomsklubben på Havdrup skole.
Alle børn i aldersgruppen kan vælge, hvilken juniorklub eller ungdomsklub, de ønsker at gå i. Børn i 6. klasse kan vælge klub 2680 i stedet for Strandklubben.
Junior- og ungdomsklubben drives efter Ungdomsskoleloven og er organiseret i Ungdomsskolen med egen ledelse, personale og lokaler.
Forslag til flytning af juniorklub for børn fra 1. april i 3. klasse til og med 6. klasse til skolerne fysisk.
Tidspunktet for den fysiske placering afhænger af, hvordan juniorklubberne er organiseret.
Hvis juniorklubben, indgår som en del af hver skoles organisering, kan flytningen ske pr. 1. april 2015. Skolerne vil i en overgangsperiode kunne tilrettelægge klubaktiviteterne indenfor skolens fysiske rammer, indtil de ledige SFO-bygninger er ombyggede, så de kan anvendes både til værkstedsfag og projektaktiviteter i skoletiden og klubaktiviteter efter skoletid.
Fordelen ved en flytning pr. 1. april 2015 er, at børnene i 3. klasse kan blive på skolerne pr. 1. april 2015. Det vil frigøre lokaler på Solrød Gl. Skole til undervisning af elever fra Munkekærskolen i ombygningsperioden i 2015 og 2016. Derefter kan lokalerne frigives til andre formål.
Hvis juniorklubben fortsat skal være en del af Ungdomsskolen, er der to muligheder for fysisk placering. Juniorklubben kan blive samlet på Solrød Gl. Skole eller deles fysisk i to dele, henholdsvis til lokaler på Uglegårdsskolen og Munkekærskolen i takt med at der frigøres SFO-bygninger, der kan ombygges til skole- og klubaktiviteter.
Modeller for fremtidig organisering af fritidstilbud for børn fra 1. april i 3. klasse til 6. klasse.
Implementeringen af folkeskolereformen har sat fokus på organiseringen af fritidstilbuddet.
I folkeskolereformen forudsættes helhedstænkning for den samlede indsats, så børnene får en sammenhængende hverdag, hvor fagopdelt undervisning, understøttende undervisning (USU) og fritidstilbud spiller sammen.
I budgettildelingsmodellen har Byrådet besluttet, at 50% af den understøttende undervisning i skolen skal varetages af pædagoger. Det medfører behov for koordinering, fælles planlægning, fælles kompetenceudvikling og et kontinuerligt tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det er en ny opgave for klubpædagoger, hvor de skal referere til skolens ledelse og arbejde indenfor folkeskolens værdier, mål og rammer.
Som konsekvens af folkeskolereformen besluttede Byrådet den 25. november 2013, pkt. 111, at åbningstiden i juniorklub reduceres med 2 timer dagligt på skoledag fra skoleåret 2014/15.
Der er to hovedmodeller for den fremtidige organisering:
- Den nuværende organisering, hvor juniorklubben er organiseret i Ungdomsskolen, med egen ledelse, personale og lokaler videreføres, uanset fysisk placering af fritidstilbuddet.
- Organisering af fritidstilbuddet på hver af de 3 skoler Uglegårdsskolen, Munkekærskolen og Havdrup skole efter folkeskoleloven som SFO2
Uanset hvilken model der vælges vil følgende være opfyldt for fritidstilbuddet:
- Faciliteter indrettet til fritidspædagogik
- Samme personalenormering (budgettildelingsmodel)
- Være et tilbud lige efter skoletid for de yngre børn med samme lukketider (åbner senere end i dag pga. længere skoledag)
- Fokus på fritidspædagogik.
Model 1 Fortsættelse af nuværende organisering af juniorklub
Fritidstilbuddet for børn fra april i 3. klasse til 18 år organiseres fortsat i selvstændige klubber og organiseres i Ungdomsskolen og drives efter under Ungdomsskoleloven, uanset om Strandklubben fysisk er placeret på Solrød Gl. skole eller i tidligere SFO-lokaler ved Uglegårdsskolen og Munkekærskolen.
Fordele i nuværende model:
- Selvstændig organisering opleves som en kvalitet i forhold til fritidspædagogikken.
- Økonomisk fordelagtig, fordi der ikke skal ydes søskenderabat i fritidstilbud drevet efter ungdomsskoleloven.
Udfordringer i nuværende model:
- Den fysiske afstand mellem skole og fritidstilbud opleves af forældre som en barriere for, at børn fortsætter i klub.
- Begrænsede muligheder for fuldtidsstillinger indenfor klubområdet med en åbningstid på 3,5 timer dagligt på skoledage.
- Planlægning og koordinering af samarbejde mellem skole og fritidstilbud om en sammenhængende dag for børnene på tværs af to organisationer og to lovgivningsområder.
Forslag til organisering af juniorklub for børn fra 1. april i 3. klasse til og med 6. klasse i skolerne
Fritidstilbuddet for børn fra april i 3. klasse til og med 6. klasse organiseres som SFO2 i henhold til folkeskoleloven på hver af skolerne: Uglegårdsskolen, Munkekærskolen og Havdrup skole pr. 1. april 2015.
Skolens leder har den pædagogiske og administrative ledelse af skolens samlede virksomhed. Den daglige ledelse af SFO/SFO2 varetages af en afdelingsleder(SFO-leder), som indgår i det tværfaglige ledelsesteam på skolen.
Fordele ved SFO2-model:
- Hensigten med folkeskolereformen om en sammenhængende dag for børnene – skoledag og fritidstilbud understøttes bedst i en samlet organisation.
- Mindsker kompleksiteten for medarbejdere og ledere vedr. koordinering, ressourcetildeling, prioritering, personaleudvikling, rekruttering af personale mv.
- Større mulighed for fuldtidsstillinger til pædagoger.
Udfordringer:
- Ressourcekrævende at omlægge klubberne til SFO2, fordi indtægten fra forældrebetalingen vil falde, fordi der skal ydes søskenderabat.
Økonomi
Som konsekvens af flytning af juniorklub fra en organisering under ungdomsskoleloven, til en organisering under folkeskoleloven som SFO2, er kommunen forpligte til at betale søskendetilskud.
Søskendetilskud gives, når der er mere end ét barn i husstanden, der går i dagtilbud, fritidshjem, SFO eller privat pasning. Hvis der er mere end et barn i et dagtilbud og SFO, skal der betales fuld pris for den dyreste plads, men kun halv pris for de øvrige pladser i dagtilbud og SFO.
Budget og takst ændres ikke ved flytning af juniorklubben organisatorisk fra Ungdomsskolen til skolerne, idet budgettildelingsmodel og takster er fastsat af Byrådet ved vedtagelsen af budget 2015 og overslagsårene 2016 – 2018
Merudgiften til søskenderabat er skønnet til 386.000 kr. i perioden 1. april – 31. december 2015. Skønnet er beregnet med udgangspunkt i, at der i oktober 2014 ydes søskenderabat til 44% af børnene, som skal starte i juniorklub 1. april 2015 og hvor mange børn, der forventes at være indskrevet i løbet af 2015.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage en beregning af, om merudgiften til søskenderabat kan finansieres af mindreudgift ved færre børn i klubtilbuddet i 2015. Tallene over antal indskrevne børn i perioden august – oktober 2014 viser, at faldet er lidt højere end tidligere år. Det kan indikere, at der bliver færre børn i 2015 end forudsat i budgettet. Men børnetallet er usikkert og kan ændre sig begge veje. Faldet af børn som konsekvens af folkeskolereformen kan ændres til, at flere børn vælger klub, hvis klubben fysisk ligger ved skolerne.
Merudgiften til søskenderabat vil indgå i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015 og søges finansieret indenfor Familie- og uddannelsesudvalgets samlede budgetramme. Hvis det ikke er muligt at finansiere udgiften indenfor udvalgets samlede budgetramme, vil det være nødvendigt at søge udgiften finansieret indenfor det samlede budget, herunder budgetsikkerhedspuljen. Som alternativ kan finansieringen ske ved servicereduktion eller højere takster.
Personalemæssige konsekvenser
Juniorklubmodellen i Ungdomsskolen har ikke personalemæssige konsekvenser, da nuværende organisering fastholdes.
I SFO 2 modellen, hvor opgaven organisatorisk overføres til skolerne, vil medarbejdere blive overført med opgaverne fra Ungdomsskolen til den enkelte skole. Fordelingen af medarbejdere sker forholdsmæssigt på baggrund af antallet af klubbørn, der fordeles på hver enkelt skole.
Herudover vil SFO 2 modellen have konsekvenser i forhold til ledelsesmæssige og administrative ressourcer i Ungdomsskolen, der er knyttet til opgaven.
Tidsplan
Forslaget sendes i høring i bestyrelserne med frist for høringssvar den 21. november 2014. Familie- og uddannelsesudvalget tager stilling til fremtidig organisering og fysisk placering af juniorklubber på mødet 1. december 2014 og videresender udvalgets anbefaling til Byrådet, som træffer den endelige beslutning på mødet den 15. december 2014.
|
|
Finansiering
Sagen har i sig selv ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Sagens bevillingsmæssige konsekvenser afventer endelig beslutning om fremtidig fysisk placering og organisering og vil indgå i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015. |
|
Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget. |
|
Bilag |
|
|
|
|
85. Organisering af ungdomsklub |
Acadresag nr. 14/16057
|
Beslutningstema
Familie- og uddannelsesudvalget skal tage stilling til forslag til ændring af ungdomsklubtilbuddet for unge fra 7. klasse til 18 år, som skal sendes til høring i Ungdomsskolebestyrelsen og skolebestyrelserne. |
|
Indstilling
Administrationen indstiller, at forslaget til ny organisering og indhold af ungdomsklubber for unge fra 7. klasse til 18 år pr. 1. april 2015 sendes i høring i Ungdomsskolebestyrelsen og skolebestyrelser. |
|
Sagsfremstilling
I budgetaftalen for 2015 er aftaleparterne enige om, at der skal større fokus på at forebygge misbrug og kriminalitet. I budgetaftalen står:
”Den forebyggende indsats mod unges misbrug og kriminalitet ønskes forstærket ved at styrke SSP med opsøgende gademedarbejdere. Gademedarbejderne forventes at kunne dæmme op for det hærværk, der sker på institutioners og skolers legepladser i aften- og nattetimerne, og det omfattende graffiti hærværk, der ses rundt om i kommunen
Som konsekvens af den længere skoledag forventes det, at færre børn benytter SFO og klubtilbud. Omfanget af fravalget skal analyseres, for at undersøge muligheder for evt. at frigøre ressourcer til gademedarbejdere”
Solrød Kommunes ungdomsklub er delt geografisk. Havdrup ungdomsklub på Havdrup skole og ungdomsklubben Café 2680 i Solrød Idrætscenter.
Ungdomsklubben i Havdrup er et aftentilbud, mens Klub 2680 også har åbent om eftermiddagen. Klubmedarbejderne udfører lejlighedsvist opsøgende gadearbejde.
Der er ikke brugerbetaling for benyttelse af ungdomsklubberne.
Målgruppen er i Havdrup fra 7. kl. til 18 år, og i Klub 2680 fra 6. kl. til 18 år.
Der har, som i resten af landet, været faldende interesse for ungdomsklubtil-buddet igennem en årrække. På årsplan benytter ca.250 unge ungdomsklubberne i Solrød, svarende til 15 % af de unge mellem 13 og 18 år.
Forslag til organisering pr. 1. april 2015
Ungdomsklubberne organiseres forsat i Ungdomsskolen, under ungdomsskolelederens ledelse. Det sikrer tæt tilknytning til SSP og ungdomsskolens øvrige aktiviteter.
Åbningstiden i ungdomsklubberne skal være fleksible og skal løbende afstemmes med de unges behov. Derudover kan der tilbydes aktiviteter ud over den aftalte åbningstid. Ungdomsklubberne skal have åbent i de 40 skoleuger. Der kan aftales åbningsdage i skoleferier, såfremt de unge er interesserede.
Der normeres et passende antal medarbejdere i åbningstiden i hver klub og én medarbejderne (i hver klub) tillægges en særlig koordinerede funktion vedrørende aktiviteter, mødeplaner, indkøb m.m.
Derudover normeres en pulje timer til opsøgende gadearbejde som disponeres i samarbejde med SSP, når det vurderes, at der er behov herfor.
Forslaget sendes i høring i bestyrelserne med frist for høringssvar den 21. november 2014. Familie- og uddannelsesudvalget tager stilling til fremtidig organisering på mødet 1. december 2014 og videresender udvalgets anbefaling til Byrådet, som træffer den endelige beslutning på mødet den 15. december 2014.
Ungdomsklubtilbuddets indhold
Ungdomsklubberne skal som hidtil fungere som et værested for Solrød kommunes unge, hvor de kan opleve, at være en del af et fællesskab.
Arbejdet med de unge skal tage udgangspunkt i følgende pædagogiske kerneydelser:
- Social inklusion
- Socialisering
- Demokratisering
- Kvalificering
I gadearbejdet skal medarbejderne opsøge de unge på de udendørs mødesteder, hvor de unge samles spontant, ligesom de skal være til stede ved større arrangementer og begivenheder, hvor der forventes mange unge. Hensigten med dette arbejde er at kommer i dialog med de unge og afhjælpe uhensigtsmæssig adfærd, samt at afdække evt. problemstillinger i gruppen eller hos den enkelte unge. Dette arbejde ønskes opprioriteret i den nye struktur.
Gadearbejdet må forventes at afdække forskellige typer af problemstillinger hos grupper af unge, hvorfor der skal være mulighed for i perioder at ansætte projektmedarbejdere med særlige kompetencer i forhold til et givent indsatsområde.
Personale
Som udgangspunkt ønskes stillingerne besat af pædagogisk uddannet personale. I praksis kan der dog blive tale om at deltidsstillinger, som kan besættes med personer, der har gode relationskompetencer og lyst og evner til at lave aktiviteter med de unge
Samarbejde
Medarbejderne skal, i det forebyggende arbejde, bakkes tæt op af kommunens øvrige fagpersoner fra skolerne, SSP(skole,social,politi) og Børn- og Ungerådgivningen. Særligt skal samarbejdet om unge med særlige behov formaliseres
Personalemæssige konsekvenser
Ændret organisering og mere fleksible åbningstider i Ungdomsklubben vil medføre en tilpasning af de personalemæssige ressourcer til disse opgaver. De frigjorte personaleressourcer kan efter konkret vurdering anvendes til de nye opgaver med opsøgende gadearbejde.
Økonomi
Administrationen foreslår, at det opsøgende gadearbejde i et samarbejde mellem ungdomsklubberne og SSP opprioriteres indenfor ungdomsskolen nuværende ramme.
I forslaget fastholdes ressourcetildelingen til ungdomsklubben og begge geografiske ungdomsklubber videreføres, dog med mere fleksibel åbningstid, hvor en evt. kortere åbningstid i klubberne kan tilvejebringe et økonomisk råderum, der kan anvendes til opprioritering af det opsøgende gadearbejde.
Ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015 tages stilling til om der i 2015, om der som konsekvens af den længere skoledag, kan forventes et fravalg af SFO og klubtilbud, der evt. kan frigøre ressourcer til gademedarbejdere. |
|
Finansiering
Sagen har samlet set ingen bevillingsmæssige konsekvenser, men der skal ske bevillingsmæssige budgetomplaceringer indenfor den samlede budgetramme til skoler og fritidstilbud ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015. |
|
Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget |
|
|
|
86. Folkeskolens resultater |
Acadresag nr. 14/11253
|
Beslutningstema
Familie- og uddannelsesudvalget skal tage stilling til temaer til dialogmødet 1. december 2014 med skoleledere og fagkonsulenter og forslag til udsættelse af kvalitetsrapport for skoleåret 2013-14 fra december 2014 til marts 2015. |
|
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Temaet til dialogmødet bliver ”målopfyldelse og resultater i folkeskolen for skoleåret 2013/14”
- Den ”gamle” kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 (frist indgår siddeløbende med Kvalitetsrapport 2.0 med frist 31. marts 2015)
|
|
Sagsfremstilling
Resultater og effekterne af folkeskolens resultater fremlægges. Med skolereformen lægges vægt på, at alle kommuner følger tæt op på elevernes læring og trivsel. Dette har betydning for såvel Byrådets styringsmåde, som administrationens opfølgning i forhold til skoler og skoleledelserne.
Ny Kvalitetsrapport 2.0 som målstyringsredskab
De ændrede krav til kvalitetsrapporten betyder, at den i langt højere grad vil fungere som en afrapportering af de resultater skolerne har nået i forhold til mål. Beskrivelsen af rammebetingelserne er nedtonet. På den baggrund er det tydeligere, hvad der er grundlaget for vurderingen af skolevæsenets kvalitet, nemlig belysning af om de ønskede resultater nås.
Overgangsordning
I skoleåret 2014-15 skal der laves 2 kvalitets rapporter.
- Den vi kender for skoleåret 2013/14 (frist indgår siddeløbende med Kvalitetsrapport 2.0 med frist 31. marts 2015)
- Ekstraordinær kvalitetsrapport 2.0 for skoleåret 2014/15 (frist 31. marts 2015)
Folkeskoleloven
§ 9. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er den 31. marts i lige kalenderår.
Stk. 2. Der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15 med vedtagelse senest den 31. marts 2015 på baggrund af de seneste tilgængelige data.
Målopfyldning for skoleåret 2013-14
Administrationen udarbejder et notat med konkrete resultater til Familie- og uddannelsesudvalgets møde den 1. december 2014. Notatet bliver omdrejningspunktet for en dialog mellem skoleledere, administrationen og Familie- og uddannelsesudvalget.
Der udarbejdes et notat for målopfyldning for skoleåret 2013-14 pr. 1. december 2014, som dialoggrundlag for møde med skoleledere og administration.
Notatet vil indeholde:
- Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne obligatorisk prøver.
- Socioøkonomisk reference
- Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer.
- Andel elever med mindst 2 i gennemsnit
- Inklusionsgrad
- Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning.
- Resultater af de nationale test (mundtlig pga. persondata)
- De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering i folkeskolen. Testene er et pædagogisk redskab til lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen.
|
|
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. |
|
Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget. |
|
|
|
87. Tal fra Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt 2014 |
Acadresag nr. 14/15937
|
Beslutningstema
Familie- og uddannelsesudvalget skal orienteres om ”Tal på vejen 2014” fra Ungdommens Uddannelsesvejledning UUV Køge Bugt om unges valg af ungdomsuddannelse efter grundskolen og indsatsen for de 15 – 17 årige. |
|
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. |
|
Sagsfremstilling
Ungdommens Uddannelsesvejledning – UUV Køge bugt udgiver hvert år hæftet ”Tal på vejen”, med tal der både peger bagud og fremad om elevers uddannelsesparathed ved afslutningen af grundskolen, de unges valg af ungdomsuddannelse og frafald på ungdomsuddannelserne.
Hæftet indeholder tal opgjort samlet for Køge Bugt kommunerne – Solrød, Køge, Greve, Stevns og for hver kommune.
Uddannelsesparathed fra 8. klasse
Det faglige krav for at blive uddannelsesparat er 4 i gennemsnit ved første standpunktskarakter i 8. klasse. De personlige kompetencer har fokus på blandt andet ansvarlighed, motivation og mødestabilitet, mens de sociale kompetencer afspejles i samarbejdsevner, respekt og tolerance. Fra nationalside er det vurderet, at gennemsnitlig 20% af en årgang vurderes ikke-uddannelsesparat.
For UUV Køge Bugt vil andelen af 8. klasses elever fra 2013, der ud fra et karaktergennemsnit på 4, ville være blevet vurderet ikke-uddannelsesparate:
|
Solrød kommune minus
Specialkl. |
UUV Køge Bugt minus
Specialkl. |
Solrød
Med specialkl. |
UUV Køge Bugt med specialkl. |
Ikke uddannelsesparate |
52 |
394 |
58 |
477 |
Afgangselever ialt |
278 |
1705 |
284 |
1788 |
Procent |
18,71% |
23,11% |
20,42% |
26,68% |
Uddannelsesvalg i 2014
Tabellen nedenfor viser uddannelsesønskerne for elever, som har afsluttet 9. og 10. klasse på skole i Solrød Kommune. Specialelever og elever fra andre kommuner er indeholdt i nedenstående data:
|
9. klasse
Solrød |
9. klasse
|
9. klasse
Solrød i % |
9. klasse
UUV i % |
10. klasse |
123 |
764 |
41,4% |
41,3% |
Erhvervsuddannelser |
20 |
172 |
6,7% |
9,3% |
Gymnasiale uddannelser |
146 |
848 |
49,2% |
45,9% |
Individuelle uddannelser |
0 |
7 |
|
0,4% |
Andet (ikke direkte i uddannelse) |
8 |
57 |
2,7% |
3,1% |
Total |
297 |
1848 |
100% |
100% |
Uddannelsesvalg i 2014
|
10. klasse
Solrød |
10. klasse
|
10. klasse
Solrød i % |
10. klasse
UUV i % |
Erhvervsuddannelser |
45 |
134 |
24,2% |
27,5% |
Gymnasiale uddannelser |
132 |
308 |
71,0% |
63,1% |
Individuelle uddannelser
(STU og EGU) |
2 |
11 |
1,1% |
2,3% |
Andet (ikke direkte i uddannelse) |
7 |
35 |
3,8% |
7,2% |
Total |
186 |
1848 |
100% |
100% |
I vedlagte hæfte fra UUV er uddannelsesønskerne specificeret i flere tabeller.
Hæftet indeholder også tabeller, der viser frafald fra ungdomsuddannelserne og et afsnit med særlig fokus på de 15 – 17 årige, der har afbrudt deres uddannelsesplan. |
|
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. |
|
Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget. |
|
Bilag |
|
|
|
|
88. Orientering om underretninger |
Acadresag nr. 13/16509
|
Beslutningstema
Familie- og uddannelsesudvalget orienteres om udviklingen og håndteringen af underretninger på Børne- og Ungeområdet. |
|
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. |
|
Sagsfremstilling
I forlængelse af Overgrebspakken vedtaget den 1. oktober 2013 har Børn og Unge Rådgivningen (BUR), Familieafsnittet, tilrettet praksis og håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet. I henhold til overgrebspakken skal alle underretninger vurderes inden for 24 timer, og der er pligt til at give tilbagemelding til fagpersoner om, hvilke tiltag der forventes iværksat på baggrund af underretningen.
Alle underretninger skal med virkning fra 1.april 2014 indberettes til Ankestyrelsen. Dette sker via det elektroniske journalsystem (DUBU).
Håndteringen af underretninger er beskrevet i en beredskabsplan, som er en del af Handleguiden, som blev vedtaget af Byrådet 26. maj 2014.
Familie- og uddannelsesudvalget orienteres om udviklingen på Børn- og Ungeområdet på det årlige dialogmøde med BUR, hvor der udarbejdes en rapport over aktiviteter og udvikling samt ved budgetopfølgningerne pr. 31/3, 30/6, 30/9.
I følge Serviceloven har både privatpersoner og offentligt ansatte pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn / en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets / den unges sundhed eller udvikling i fare.
Derudover har en fraflytningskommune pligt til at underrette en tilflytningskommune, hvis kommunen finder, at et eller flere børn i en familie eller vordende forældre har behov for særlig støtte.
I lighed med andre kommuner opleves et stigende antal underretninger fra både offentlige og private. Stigningen kan skyldes, at både borgere og professionelle er blevet langt mere opmærksomme på mistrivsel efter stærk medieomtale af sager om overgreb. Endvidere har den ændrede lovgivning sat fokus på fagpersoners opgaver og roller i forhold til underretninger.
Nedenfor er opgjort antallet af underretninger de seneste 5 år:
|
2010
|
2011
|
2012
|
2013
|
2014 (pr. 31.10)
|
Underretninger |
44
|
60
|
129
|
139
|
178
(214*)
|
*Er et estimeret tal for 2014, der forventes at ende på 214 underretninger.
Administrationen vurderer, at langt de fleste underretninger er relevante og medfører behov for enten at tilbyde rådgivning og vejledning eller iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse.
Som anført ovenfor er der med virkning fra 1. oktober 2013 indført en regel om, at en underretning skal vurderes inden for 24 timer. Vurderingen omfatter bl.a., hvorvidt der er behov for en akut indsats eller om sagen kan afvente samtale med forældre og barn.
I det første år efter Overgrebspakkens indførelse, dvs. perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014, er der modtaget i alt 204 underretninger, heraf har 5 underretninger givet anledning til akut indsats. Den akutte indsats har bestået i møde med familien samme dag/dagen efter eller uanmeldt hjemmebesøg.
Af de ovennævnte 204 underretninger vedrører 58 af underretningerne de samme 20 børn/familier. Der synes at være en tendens til, at der modtages underretninger vedrørende det samme barn/familie fra flere instanser indenfor samme periode.
Det stigende antal underretninger har dels medført større fokus på underretninger generelt, dels øget det administrative arbejde. Det øgede administrative arbejde med vurdering inden for 24 timer, kvittering for underretning, førstegangssamtale med barn/forældre, indberetning til Ankestyrelsen samt tilbagemelding til fagpersoner skønnes at være 3 timer pr. underretning/sag. |
|
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. |
|
Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget. |
|
|
|
89. Regnskab 2014 – Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 |
Acadresag nr. 14/11770
|
Beslutningstema
Byrådet orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen og skal godkende de bevillingsmæssige ændringer som følge heraf. |
|
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Budgetopfølgningen tages til efterretning.
- Merudgiften til serviceudgifter omfattet af servicerammen på i alt 7.965.761 kr. finansieres af budgetsikkerhedspuljen.
- Merudgiften på 2.095.000 kr. til udgifter udenfor servicerammen finansieres af kassebeholdningen.
- Merudgiften på 1.765.605 kr. til sociale overførselsudgifter finansieres af kassebeholdningen.
- Mindreudgiften på 500.000 kr. på brugerfinansieret område tilgår kassebeholdningen og indgår i takstberegningen for 2016.
- Merindtægten på 12.163.925 kr. til finansiering tilgår kassebeholdningen.
|
|
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen pr. 30. september 2014 viser, at der samlet set er balance i økonomien i 2014.
Gennemgang af samtlige politikområder viser en forventet merudgift på 8,0 mio. kr. inden for servicerammen, der afbalanceres ved finansiering fra budgetsikkerhedspuljen, hvorved nettobevillingen bliver 0.
På udgifter uden for servicerammen forventes en merudgift på 2,1 mio. kr., på sociale overførselsudgifter forventes en merudgift på 1,8 mio. kr., på brugerfinansieret område forventes en mindreudgift på 0,5 mio. kr. og på finansiering forventes en merindtægt på 12,2 mio. kr. I alt tilføres kassebeholdningen 8,8 mio. kr.
I ”Økonomirapport pr. 30. september 2014” er der en detaljeret gennemgang af økonomien på de enkelte politikområder, samt en oversigt over den forventede likviditet ultimo hver måned.
Status på servicerammen
Den samlede serviceramme kan opgøres således:
Oprindeligt budget |
826,8 mio. kr.
|
+ Bevillinger inkl. byrådsmøde den 6. oktober 2014 |
-2,8 mio. kr.
|
– Reserver (puljer og demografi) |
-2,6 mio. kr.
|
+ Driftsoverførsler fra 2013 til 2014 |
18,3 mio. kr.
|
– Forventet driftsoverførsler fra 2014 til 2015 |
16,2 mio. kr.
|
– Bevillinger fra budgetopfølgning pr. 30. september 2014 |
0,0 mio.kr.
|
= Forventet regnskab 2014 |
823,6 mio. kr.
|
Overskud serviceramme |
3,2 mio. kr.
|
Servicerammen overholdes. Dette skyldes bl.a., at der blev overført 7 mio. kr. til anlæg ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014.
Anlægsrammen for 2014
Gennemgang af skattefinansieret anlæg viser følgende resultat:
Skattefinansieret anlæg
Udgifter i mio. kr. |
Oprindeligt budget 2014
|
Forventet regnskab 2014
|
Merudgift
|
Kvalitetsfond |
23,7
|
34,1
|
10,4
|
Andre anlæg |
34,8
|
47,9
|
13,1
|
Udstykninger |
4,2
|
5,9
|
1,7
|
I alt udgifter |
62,7
|
87,9
|
25,1
|
Der er overført 32,5 mio. kr. i rådighedsbeløb fra 2013 til 2014, og der er overført 7 mio. kr. fra drift til anlæg i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014. Det skønnes i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2014, at der vil blive overført 33,2 mio. kr. fra 2014 til 2015. Hvilket er på linje med overførslen fra 2013.
Skattefinansieret anlæg
Indtægter i mio. kr. |
Oprindeligt budget 2014
|
Forventet regnskab 2014
|
Mindreindtægt
|
Andre anlæg |
-1,0
|
-4,4
|
-3,4
|
Udstykninger |
-22,1
|
-8,7
|
13,4
|
I alt udgifter |
-23,1
|
-13,1
|
10,0
|
Der er overført -7,8 mio. kr. i rådighedsbeløb fra 2013 til 2014. Det skønnes i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2014, at der vil blive overført – 24,3 mio. kr. fra 2014 til 2015. Den primære årsag til mindreindtægten er overførte indtægter til 2015.
Bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2014
Gennemgangen af politikområderne har vist følgende behov for bevillingsmæssige ændringer, der fremlægges til Byrådets godkendelse:
Serviceudgifter indenfor servicerammen, mio. kr. |
Bevillingsmæssige ændringer ved budgetopfølgningen |
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget |
0,7 mio. kr.
|
Familie- og uddannelsesudvalget |
1,0 mio. kr.
|
Social-, sundheds- og fritidsudvalget |
6,3 mio.kr.
|
I alt |
8,0 mio. kr.
|
Gennemgangen viser en forventet merudgift på 8,0 mio. kr., der anbefales finansieret af budgetsikkerhedspuljen (ØU).
Serviceudgifter udenfor servicerammen, mio. kr. |
Bevillingsmæssige ændringer ved budgetopfølgningen |
Social-, sundheds- og fritidsudvalget |
2,1 mio. kr.
|
I alt |
2,1 mio. kr.
|
Gennemgangen viser en forventet merudgift på 2,1 mio. kr. som følge af stigende udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, der anbefales finansieret af kassebeholdningen.
Sociale overførselsudgifter, mio. kr. |
Bevillingsmæssige ændringer ved budgetopfølgningen |
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget |
-0,9 mio. kr.
|
Social-, sundheds- og fritidsudvalget |
2,6 mio. kr.
|
I alt |
1,8 mio. kr.
|
Gennemgangen viser en forventet merudgift på 1,8 mio. kr. Det anbefales, at beløbet finansieres af kassebeholdningen
Brugerfinansieret område, mio. kr. |
Bevillingsmæssige ændringer ved budgetopfølgningen |
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget |
-0,5 mio. kr.
|
I alt |
-0,5 mio. kr.
|
Gennemgangen viser en forventet mindreudgift på 0,5 mio. kr. Det anbefales, at beløbet tilgår kassebeholdningen.
Finansiering, mio. kr. |
Bevillingsmæssige ændringer ved budgetopfølgningen |
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget |
-12,2 mio. kr.
|
I alt |
-12,2 mio. kr.
|
Gennemgangen viser en forventet merindtægt på 12,2 mio. kr. Det anbefales, at beløbet tilgår kassebeholdningen.
Som bilag til sagen er der en oversigt over de enkelte budgetændringer. |
|
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
Merudgiften til serviceudgifter indenfor servicerammen på 7.965.761 kr. finansieres af budgetsikkerhedspuljen.
Merudgiften til serviceudgifter udenfor servicerammen på 2.095.000 kr., merudgiften til sociale overførselsudgifter på 1.765.065 kr., mindreudgiften til brugerfinansieret område på 500.000 kr. og merindtægten fra finansiering på 12.163.925 kr., i alt netto 8.803.320 kr. tilgår kassebeholdningen. |
|
Kompetence til afgørelse
Byrådet. |
|
Bilag |
|
|
|
|
90. Udlændinge- og integrationsøkonomi |
Acadresag nr. 14/13885
|
Beslutningstema
Familie- og uddannelsesudvalget, Social-, sundheds- og fritidsudvalget samt Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om kommunens samlede økonomi vedrørende udlændinge og flygtninge. |
|
Indstilling
Administrationen indstiller at udvalgene tager orienteringen til efterretning. |
|
Sagsfremstilling
På grund af flygtningesituationen i verden og det voksende antal familiesammenførte oplever kommunerne i disse år et stigende udgiftspres, det samme sker i Solrød. Byrådet fik derfor på budgettemadagen den 16. juni 2014 en overordnet orientering om integrationsindsatsen. Det blev på det tidspunkt aftalt, at der i efteråret 2014 skulle fremlægges en analyse af økonomien vedrørende udlændinge- og integrationsindsatsen for de tre udvalg. Analysen er vedlagt som bilag til sagen.
På baggrund af analysen kan konkluderes, at Solrød Kommune i 2013 havde en årlig nettoudgift på ca. 14 mio. kr. til udlændinge og integration, blandt andet fordi kommunen samlet set er bidragsyder i den særlige udlændingeudligningsordning. I 2014 forventes udgiften at ligge på ca. 16 mio. kr. Dette resultat bygger på følgende 4 opgørelser:
1. Nettoudgifter, der direkte kan henføres til integrationsindsatsen for voksne i den 3 årige integrationsperiode.
2. Nettoudgifter til danskundervisning for andre udlændinge.
3. Merudgifter, forbundet med særlige indsatser rettet mod børn af indvandrere og efterkommere (kan ikke opgøres særskilt for børn af flygtninge).
4. Den mellemkommunale udligning vedr. indvandrere og efterkommere.
Økonomien på dette område er komplekst og svært at få overblik over. Indtægterne til kommunen ift. kompensation for den særlige integrationsopgave er nemlig et sammensat system baseret på refusioner, grundtilskud, resultattilskud, almindelige bloktilskud, særlige udlændigeudligning og en del af disse udgifter er tillige dækket af budgetgarantien – hvilket tilsammen vanskeliggør overblikket og betyder, at der er en vis usikkerhed overfor konklusionen. Analysen har dog til formål at synliggøre, om Solrød Kommune er kompenseret i forhold til flygtningeindsatsen eller ej.
En sikker og entydig samlet opgørelse af Solrød Kommunes integrationsudgifter pr. indvandrer eller flygtning er ikke mulig. Opgørelsen kompliceres af, at de forskellige finansieringskilder og tilskudsordninger afhænger af, hvilken personkreds der er tale om, hvor længe personerne har været i landet, hvilken alder personerne har og på hvilket lovgrundlag udgiften afholdes.
Vedr. opgørelse 1:
Integrationsudgifter vedrørende flygtninge og familiesammenførte over 18 år
|
|
Antal
|
Nettoudgift pr. borger i målgruppen (1000 kr.) |
Nettoudgifter i alt for målgruppen (1000 kr.) |
2013 |
70
|
65
|
4.519
|
2014 |
85
|
70
|
5.952
|
Tabellen er en opgørelse af de nettoudgifter der direkte kan henføres til integrationsindsatsen i Solrød kommune, samt kontanthjælp i integrationsperioden, danskuddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud, sagsbehandling og administration mv. Udgifterne er fratrukket de statsrefusioner og tilskud som integrationsområdet er omfattet af.
En gennemsnitsudgift pr. borger over 18 år omfattet af et integrationsprogram, jf. integrationsloven er opgjort til 70.000 kr. i 2014 samt 65.000 kr. i 2013. Baggrunden for stigningen i nettoudgift pr. borger i målgruppen er et stigende forbrug af mentorer (individuel støtte) i den beskæftigelsesrettede indsats. Den øgede brug af mentorer skyldes et opadgående antal flygtninge med psykiske lidelser (særligt fra Syrien).
Der ses en stor vækst i antallet af flygtninge på kontanthjælp i integrationsperioden, der var i 2008, 5 flygtninge på kontanthjælp og i 2014 har vi 65 borgere.
Samlet set udgør andelen af helårspersoner fra ikke vestlige lande på kontanthjælp 33 % af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i Solrød Kommune, i dette tal indgår også personer, der er nået udover den 3 årige integrationsperiode.
Vedr. opgørelse 2:
Der har været en nettoudgift på 249.000 i 2013 til danskuddannelse for andre udlændinge end flygtninge, der var i 2013 tale om 20 helårspersoner. I 2014 forventes en udgift på 286.000 kr.
Vedr. opgørelse 3:
Nedenstående tabel viser en opgørelse på børneområdet over merudgifter forbundet med særlige indsatser vedrørende indvandrere og efterkommere.
Integration af børn |
År |
Alder |
Antal |
Merudgift pr. borger i målgruppe (1000 kr.) |
Merudgifter i alt for målgruppen (1000 kr.) |
2013 |
0-5 år |
45 |
8 |
375 |
|
6-16 år |
35 |
49 |
2.191 |
2014 |
0-5 år |
62 |
6 |
368 |
|
6-16 år |
42 |
55 |
2.479 |
De anførte børn i tabellen er børn af indvandrere og efterkommere og som har været omfattet af aktiviteterne. For børn mellem 0-5 år drejer det sig om sprogstimulering, mens det for børn mellem 6-16 år er særlig tilrettelagt undervisning. De voksende udgifter pr. 6-16 årig skyldes, at det har været nødvendigt, at oprette en ny klasse i slutningen af 2013. Klassen fortsætter hele 2014.
Det er ikke muligt at opgøre udgifterne specifikt i forhold til familiesammenførte til flygtninge. Dels fordi børn samles i de samme undervisningstilbud eller modtager sprogstimulering, når de har behov, hvilket gør det vanskeligt at vide, om børn har opholdstilladelse efter den ene eller anden paragraf. Faktuelt er der en voldsom vækst i antallet af børn af flygtninge, i 2011 var der således 8 børn og i 2014 er der 66 børn. Dette lægger et stort pres på daginstitutioner og skoler.
Vedr. opgørelse 4:
Udgifterne på området er i et eller andet omfang omfattet af den mellemkommunale udlændingeudligningsordning. For en kommune som Solrød, der procentvis har færre udlændinge fra ikke vestlige lande end landet som helhed, betyder det at et nettobidrag til ordningen. Det ses i tabellen herunder.
Solrød kommunes tilskud og bidrag til udligningsordningen vedrørende indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande (1000 kr.) |
|
2013
|
2014
|
Tilskud (-) |
-7.440
|
-7.548
|
Bidrag (+) |
14.028
|
14.328
|
Udligning i alt |
6.588
|
6.780
|
Tabellen ovenfor viser, at Solrød netto bidrager med henholdsvis 6,6 og 6,8 mio. kr. til den mellemkommunale udlændingeudligningsordning. Det samlede beløb, der udlignes for på landsplan, er ca. 3,8 mia. kr. i 2013. Økonomi og Indenrigsministeriet udregnede til sammenligning de gennemsnitlige merudgifter på området på landsplan til ca. 2,3 mia. kr. i 2013.
Udfordringerne
Kommunens indsats er i disse år kompliceret af:
- Den øgede tilgang af flygtninge og den hurtige familiesammenføring, både på voksen og børneområdet.
- Begrænsninger i midlertidige og permanente boligplaceringer, herunder vigtigheden af at familierne ved sammenføring har bolig i permanent skoledistrikt.
- Flygtningenes meget dårligere psykiske tilstand jf. Klinik fra traumatiserede flygtninge i Region Sjælland med udfordringer hos voksne og afledte hos deres børn, herunder de mange afledte tiltag der skal eller bør igangsættes (med kun delvist eller ingen refusion).
- Flygtningenes fortsatte behov for hjælp efter integrationsperioden udløb – der er statistisk overrepræsentation af målgruppen på førtidspensions- og kontanthjælpsområdet, hvilket med deres nuværende dårligere psykiske tilstande kan forventes at øges.
Igangsatte tiltag
Den øgede tilgang af flygtninge har medført forskellige politisk besluttede og administrativt igangsatte tiltag:
- I 2012 bevilgede Byrådet yderligere en medarbejder til området, som arbejder modtagelser og sagsbehandling.
- I november 2013 bevilgede Byrådet en familiekonsulent til støtte og rådgivning til familier med børn som en forebyggende foranstaltning i integrationsperioden (100 % statsrefusion).
- Primo 2013 blev der ansat en mentor (50% refusion) til understøttelse af aktiviteter til integration med særlig fokus på uddannelse og arbejde.
- I 2013 etableredes et sprogskoletilbud i Solrød Kommune (tidligere henvist til Greve) med et helt særlig tilbud om virksomhedspraktikker under sprogskoletilbuddet.
- I 2013/2014 blev der oprettet et særligt modtagerklassetilbud, først på Jersie skole og siden på Havdrup skole.
- Husvildeboliger og lejeboliger, som kommunen disponerer over, er taget i brug til midlertidig indkvartering i 2013/2014.
- Det har i 2013/2014 været nødvendigt med et yderligere tilkøb af specialhjælp hos eksterne leverandører, særligt mentorstøtte til psykisk syge flygtninge.
Fremadrettede tiltag
Denne analyse samt det generelle pres på området gør, at der i øjeblikket tages indledende initiativer ift.:
- Afdækning af behov for flere midlertidige boliger samt afdækning af vedligeholdelse af eksisterende boligmasse versus muligheder for nybyggeri ift. midlertidige boliger.
- Afdækning af behov for støtte i dagtilbud, skoler og Børne- og ungerådgivningen.
- Kvalificering af sprogskoleindsatsen og den tilknyttede virksomhedsindsats.
- Analyse af aktive vejlednings- og opkvalificeringstilbud til flygtninge og indvandrere.
- Realkompetancevurdering – projekt med 10 borgere gennem LBR.
- Kvalificering og vurdering af egne årsværk og indsats – modtagelse mv.
|
|
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da det foreløbig drejer sig om en orienteringssag. |
|
Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget. |
|
Bilag |
|
|
|
|
91. Politisk mødeplan for 2015 |
Acadresag nr. 14/13603
|
Beslutningstema
Familie- og uddannelsesudvalget skal tage stilling til ny mødedato med skolebestyrelsen ved Havdrup skole. |
|
Indstilling
Administrationen indstiller, at dialogmødet med skolebestyrelsen ved Havdrup skole bliver mandag den 16. marts 2015 kl. 19.00 – 21.00. |
|
Sagsfremstilling
Familie- og uddannelsesudvalget godkendte på mødet 22. september 2014 udvalgets mødeplan for 2015.
I mødeplanen for 2015 er fastsat møde med skolebestyrelsen ved Havdrup skole mandag den 23. marts 2015 kl. 19.00 – 21.00.
Mødet foreslås flyttet til mandag den 16. marts 2015 kl. 19.00 – 21.00, fordi der er Byrådsmøde den 23. marts 2015. Byrådets møde er rykket frem til den 2. sidste mandag i marts på grund af påsken. |
|
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. |
|
Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget. |
|
|
|