Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Ny organisationsmodel: Solrød Kommune ruster sig til fremtiden

    0
    By Lotte Bøgevig on 21. december 2023 KOMMUNE

    En bedre fremtidssikret kommune, som kan imødekomme borgerne, erhvervslivet og byrådets behov og krav og samtidig være en god arbejdsplads. Det er hovedformålene med den organisationsændring, byrådet nu har godkendt.

    Der er gået 30 år siden, det helt store helikopterblik faldt over den måde, Solrød Kommune er organiseret på. Der er sket meget på de tre årtier, og direktionen i Solrød Kommune har derfor grundigt overvejet, hvordan kommunen organiseres bedre, så den er i stand til at gå hånd i hånd med udviklingen og samtidig håndtere de mange foranderlige opgaver, det forventes, man som kommune tager sig godt og professionelt af. Det har ført til en plan om forandringer i organisationen, som byrådet nu har godkendt.

    “Siden organiseringen af kommunen sidst blev ændret grundlæggende, er vi blevet 25 procent flere borgere, og vi har som kommune fået nogle helt andre og mere komplekse arbejdsopgaver, end vi havde førhen. Det er derfor på rette tid at ryste posen og sikre bedre sammenhæng mellem, hvilke opgaver der skal løses, hvem der løser dem, og hvordan opgaverne løses,” siger borgmester Emil Blücher.

    Lettere indgang for borgerne

    Målet med tilpasningen af organisationen er, at Solrød Kommune som organisation står bedre rustet til fremtiden fx i forhold til, at der kommer flere ældre borgere, som kommunen skal tage sig godt af, og i forhold til de krav og forventninger, borgere, virksomheder og byrådet stiller til en moderne kommune nu og fremadrettet. Samtidig skal den nye model skabe en mere smidig og let indgang til kommunen for borgerne. Det betyder bl.a., at nogle afdelinger bliver slået sammen for at skabe endnu bedre sammenhæng mellem opgaverne og give medarbejderne bedre mulighed for at trække på hinandens kompetencer.

    Den nye organisationsmodel skal også være med til at støtte op om, at Solrød Kommune også i fremtiden er det bedste sted at arbejde for kommunens mange ansatte.

    Ni forskellige centre

    Med den nye organisationsmodel skal Solrød Kommune fremadrettet organiseres i en centerstruktur, som består af seks fagcentre og tre tværgående centre.

    De seks fagcentre er:

    • Center for Sundhed og Omsorg
    • Center for Borgerservice, Job og Social
    • Center for Børn og Familier
    • Center for Skoler og Dagtilbud
    • Center for By og Bæredygtighed
    • Center for Kultur og Fritid

    De tre tværgående centre er:

    • Center for Politik og Digitalisering
    • Center for Økonomi og Indkøb
    • Center for HR

    Den nye organisationsmodel træder i kraft den 1. februar 2024.

    Fakta

    Byrådet har på byrådsmødet den 20. december 2023 godkendt en ny organisationsmodel for Solrød Kommune med ni centerområder. De kommende forandringer betyder, at budgettet tilpasses, så det matcher kommunens organisationsmodel. Samtidig medfører den nye organisationsmodel administrative besparelser i form af færre chef-/lederstillinger. Dermed opfyldes besparelserne vedr. “Tværgående organisering, lokaleoptimering mv.” i budget 2024-2027 delvist, som er på 1 mio. kr. i 2024, 2 mio. kr. i 2025 og 2026 og 4 mio. kr. i 2027 og efterfølgende år.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.