Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

    0
    By Lotte Bøgevig on 15. januar 2015 KOMMUNE

    Solrød Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling, som Alkohol & Samfund og TrygFonden skyder i gang i uge 3.

    Selv om alle siden 2007 har haft ret til et skræddersyet behandlingsforløb gennem deres kommune, kender 78 procent af danskerne, ifølge en ny meningsmåling, ikke til kommunens alkoholbehandlingsgaranti – ligesom der hersker fordomme og uvidenhed om hvad behandlingen går ud på. På den anonyme net-rådgivning www.hope.dk kan man fra den 13. januar læse mere om kampagnen, finde information om kommunernes gratis behandlingstilbud og lave en anonym test der viser, om man drikker for meget alkohol.

    ”Min far er den sejeste, fordi han er gået i alkohol behandling”. Det er det kontante budskab i kampagne-filmen, som filminstruktør Pernille Fischer Christensen har instrueret i anledning af kampagnen under mottoet ’Få respekten tilbage’, og som henvender sig til både dem der drikker for meget og de pårørende.

    – Alkoholproblemer berører alle samfundslag og en tredjedel af alle danskere har en person i familien, der drikker for meget. Folk med alkoholproblemer venter cirka 10 år, før de beslutter sig for at gå i behandling, og det går hårdt ud over både familien, jobbet, helbredet og økonomien. Derfor er det på høje tid at lave en landsdækkende oplysningsindsats om den redningsplanke, som alle danskere i dag har lige rundt om hjørnet; nemlig kommunernes gratis behandlingstilbud, siger Allan Jonas, projektleder i Alkohol & Samfund.

    – Mange tror, at alkohol behandling er noget med antabus eller døgnbehandling, hvor man bliver revet ud af sin hverdag. Men kommunernes gratis behandling rummer en bred vifte af tilbud, og den enkelte borger får et skræddersyet forløb. For eksempel kan man i mange tilfælde vælge et ambulant terapi-forløb, så man kan passe sit job og ikke behøver være væk fra familien. Man har også mulighed for at henvende sig anonymt, fortæller Mette Meldgaard, områdechef for sundhed i TrygFonden.

    Solrød Kommune bakker op
    Solrød Kommune bakker allerede nu aktivt op om kampagnen, og deltager i oplysnings-indsatsen. Der er bl.a. hængt plakater op på offentlige steder, og der er delt infosedler ud til bl.a. kommunens praktiserende læger.

    – Netop de mange typer af tilbud og kompetencerne til at inddrage hele familien, ikke mindst børnene, er én af de helt store styrker ved kommunernes behandlingscentre, siger Anette Søgaard Nielsen, bestyrelsesformand i Alkohol & Samfund og forsker på Syddansk Universitets forskningsenhed for klinisk alkoholforskning.

    Hun understreger, at den offentlige behandling tager afsæt i en lang række af godkendte behandlingsmetoder i stedet for blot én bestemt behandlingsform. Og lykkes det ikke i første omgang at blive alkoholen kvit, så gælder den gratis behandlingsgaranti stadig.

    – Der findes ikke én opskrift på behandling, som passer til alle borgere med alkohol problemer, derfor er fleksibiliteten i den kommunale behandling af stor betydning. Alkohol behandling er en stor omlægning af liv og vaner, og ligesom med motion eller rygestop kræver det nogle gange mere end ét forsøg. Det gode ved kommunernes behandlingscentre er, at lykkes det ikke i første omgang, så får man en chance til eller to, hvis det er det, der skal til, siger Anette Søgaard Nielsen.

    Kampagnen ’Få respekten tilbage’ starter tirsdag den 13. januar med tv-spots instrueret af filminstruktør Pernille Fischer Hansen. Filmen kan også ses på hope.dk, hvor man kan få yderligere information om kampagnen, teste om ens alkohol forbrug er for højt, og læse mere om de kommunale behandlingscentre.

    På kommunens hjemmeside www.solrod.dk kan man desuden læse mere om kommunens gratis alkoholbehandling.

     

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.