Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Munkekærskolen får bygget flere lokaler

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. februar 2024 KOMMUNE

    Byrådet har frigivet 17,9 mio. kr. til en udbygning af Munkekærskolen, hvor ønsket blandt andet er at bygge flere lokaler. Det forventes, at projektet kan gå i gang i starten af september.

    Munkekærskolen står over for en udbygning og renovering. I byrådssalen er der hele bordet rundt blevet nikket til at frigive 17,9 mio. kr. til selve udbygningen, der har det overordnede formål at forøge skolens kapacitet. Projektet forventes at kunne starte først i september og indebærer blandt andet at lave minimum fem nye lokaler på skolen.

    Den samlede, planlagte renovering af Munkekærskolen indebærer også at skifte skolens tage, men for nylig blev der fundet asbest i tagplader og i ubenyttede loftrum på skolen. Det har givet grund til at dele udgifterne op.

    ”Vi har i byrådet valgt, at de forventede ekstra udgifter til at få skiftet taget og afskaffet tagpladerne med asbest på en forsvarlig måde vil blive finansieret i en ny, særskilt politisk sag, så de nye udgifter ikke tager alle pengene til udbygningen af skolen. Derfor går de 17,9 millioner kr. altså udelukkende til selve udbygningen. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af det færdige projekt med at etablere nye lokaler på Munkekærskolen, så det var vigtigt for os, at de her midler alene gik til den nødvendige kapacitetsudvidelse af skolen, der skal sikre, at der også er plads til skolens elever i nærmeste fremtid. Desuden er målet med udbygningen at give Munkekærskolen bedre undervisningsfaciliteter i hverdagen, så vi sikrer, at skolen har de bedste forudsætninger for at levere en god undervisning. Vi ser derfor meget frem til, at udbygningen står klar,” siger Regine Hovmøller, der er formand for Familie- og uddannelsesudvalget.

    Tilbygning mellem udskolingen og mellemtrinnet

    Helt konkret bliver der med udbygningen lavet en tilbygning mellem udskolingen og mellemtrinnet på Munkekærskolen, som skal sikre en bedre sammenhæng mellem bygningerne. Skolen kan foruden minimum fem nye lokaler også se frem til at få nye grupperum og fællesarealer samt flere toiletter.

    Det er også en del af projektet, at dele af skolens eksisterende bygninger skal bygges om, så der skabes sammenhænge mellem de nye bygninger og de eksisterende. Der vil desuden i forbindelse med den planlagte udskiftning af skolens tag blive lavet mulighed for, at der kan etableres udearealer på dele af taget.

    I forbindelse med etableringen af tilbygningen er det også en del af det samlede projekt at renovere skolekøkkenet. Pengene til renoveringen af skolekøkkenet vil blive søgt frigivet i en særskilt politisk sag til foråret.

    Det samlede projekt med udbygning, udskiftningen af taget og renoveringen af skolekøkkenet sendes i udbud i starten af marts 2024 og forventes at være færdigt til skoleårets begyndelse i august 2025.

    Fakta
    Byrådet har på byrådsmødet den 30. januar 2024 godkendt byggeprogrammet for en udbygning af Munkekærskolen. Rådighedsbeløbet til kapacitetsudvidelsen på 17,9 mio. kr. er afsat i budgettet for 2024 og 2025.

    I budgettet for 2022 blev der afsat 5,6 mio. kr. til renoveringen af tagene på Munkekærskolen, men i november 2022 søgte administrationen om at få midlerne overført til budgettet for 2023, hvor projektet blev udvidet til også at indeholde en kapacitetsforøgelse af Munkekærskolen med henblik på, at skolen fik mulighed for bedre og større undervisningsfaciliteter.

    Byrådet godkendte i februar 2023, at der skulle frigives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til rådgivningsbistand til udarbejdelse af et projekt for tagudskiftning og udbygning af Munkekærskolen. I august 2023 godkendte byrådet, at der skulle frigives 15 mio. kr. til udskiftning af taget på Munkekærskolen, da det var nødvendigt at fremskynde arbejdet. Projekterne med tagrenovering og undervisningsfaciliteterne på Munkekærskolen er samlet en pulje på 35,9 mio. kr. fordelt over årene 2023, 2024 og 2025.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.