Torsdag den 9. april kl. 19-21 inviterer Ældre Sagen Solrød til et spændende og informativt foredrag om slidgigt – den mest udbredte gigtsygdom i Danmark.
Af Ældre Sagen
Foredraget afholdes i salen i Solrød Aktivitets- og Fritidscenter og henvender sig til alle, der ønsker mere viden om sygdommen, dens symptomer og mulighederne for behandling og forebyggelse.
Foredrag med fysioterapeut Mark Abildhauge
Aftenens oplægsholder er Mark Abildhauge, fysioterapeut m.m., som vil dele sin faglige viden og erfaring med slidgigt.
Slidgigt (også kaldet artrose) rammer mange danskere – særligt med alderen – og kan medføre smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i led. Men der er heldigvis meget, man selv kan gøre for at lindre symptomer og bevare en aktiv hverdag.

Under foredraget vil Mark Abildhauge blandt andet komme ind på:
Hvad slidgigt er, og hvorfor det opstår:
- Typiske symptomer og diagnose
- Behandlingsmuligheder
- Træningens betydning
- Hvad du selv kan gøre i hverdagen
- Der vil desuden være mulighed for at stille spørgsmål.
Læs mere om Mark Abildhauge og foredraget samt tilmeld dig via linket på foreningens hjemmeside.



