Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Referat af 3. etape fra Aabenraa til Vejle

    0
    By Lotte Bøgevig on 30. juli 2016 NYHEDER

    Michael Valgren vinder Kongeetapen. Tinkoff-rytteren tager 3. etape af PostNord Danmark Rundt og kører sig i den blå førertrøje

    Kongeetapen på årets PostNord Danmark Rundt bringer rytterne ud på en 180 km lang etape med 1.800 højdemeter fordelt mellem Aabenraa og Vejle – flere af dem på løbets velkendte og frygtede 21. pct. stigning på Kiddesvej i målbyen.

    Et talstærkt publikum sender kl. 12.55 feltet ud på etapen, som traditionelt påvirker klassementet, og der er igen angreb fra kilometer 0. Ryttere fra Riwal Platform Cycling, Coloquick Cult og Astana forsøger at slippe væk, men bliver hentet af Tinkoff og Team PostNord Danmark. Masser af udbrud og gruppedannelser i front af feltet – på et tidspunkt også med løbets førende rytter Daniele Benatti fra Tinkoff.  Men alt bliver kørt ind.

    Først efter 21 km kommer der et hul med holdbarhed. Det er kreeret af Aimé de Gendt, Topsport Vlaanderen, Michael Carbel, Stölting Service Group, Lukas Pöstlberger, Bora Argon, og Nicolai Brøchner fra Riwal Platform Cycling, som har kørt sig 3,33 foran feltet. Faktisk var Torkil Veyhe fra Team PostNord Danmark også med til at skabe udflugten, men han rammes af en punktering. Over de næste kilometer får han på imponerende vis kæmpet sig op til frontgruppen, som efter 37 km har 4,46 ned til feltet, hvor Tinkoff sidder i front og holder snor i udbruds-kvintetten.

    Den snor bliver længere og længere, mens hyggestemningen breder sig i feltet. Og efter 56 km er der hele 5,35 op til de forreste ryttere. Etapens første Changing Diabetes Bakkespurt – der er fire i alt – venter efter 58,8 km, og første mand over bakken erMichael Carbel, Stölting Service Group, som kan sætte 10 point i banken.

    Feltet fortsætter med at køre tilbagelænet, og kvintetten i front fortsætter med at øge deres forspring, som efter 69 km er oppe på 6,21 og efter 80 km 6,52. I feltet trækker Tinkoff fortsat sammen med Wanty-Groupe Gobert, og lige bag dem ligger Virtu Pro-Veloconcept med løbets nuværende nummer 2, Mads Würtz Schmidt.

    Virtu Pro-Veloconcept afblæser eftermiddagshyggen og får over de næste ti kilometer barberet en god luns af forspringet, som med ca. 90 km til mål er mindsket til 4,42. Den anden Changing Diabetes Bakkespurt køres med 65,5 km til mål. Og måske er det den forestående spurt, der får Gatis Smukulis, Astana, til at stikke fra feltet, da der resterer 72 km.

    Kvintetten i front ligger 2,14 foran feltet – og med 1,57 ned til Smukulis – kort før passage af bakkespurts-porten, som Nicolai Brøchner fra Riwal Platform Cycling passerer som den første. Imens er Sebastian Lander, One Pro Cycling, kommet op til Smukulis, og duoen har 1,45 til de forreste kort før etapens første Riwal Pointspurt. Først rytter over stregen er Torkil Veyhe fra Team PostNord Danmark.

    Med 52 km til mål når Smukulis og Lander op til de fem i front, som nu har 1,25 ned til feltet. Kort før dagens 3. Changing Diabetes Bakkespurt – med 46,4 km til mål – stikker Lukas Pöstlberger, Bora Argon, fra front og sikrer sig 10 point i bakkekonkurrencen. Nicolai Brøchner tager de 6 point og fører efter dagens pointindsamling bakkekonkurrencen. Pöstlberger holder tempo og sikrer sig også de 10 point i dagens 4. og sidste bakkespurt med 40,8 km til målstregen. Han ligger nu nr. 2 i bakkekonkurrencen.

    Med 32 km til mål har feltet indkørt dagens udbrud, men ind mod rundstrækningen i Vejle dannes en ny frontgruppe med fem mand, bl.a. Mads Pedersen, Stölting Service Group. De fem rammer Kiddesvej med 21. pct. stigningen med 7 sek. til feltet, hvor både deres gruppe og det jagende felt splittes. Mads Pedersen kommer først op og krydser målstregen med 7 sek. ned til de næste ryttere. Den afstand holder han på hele første rundstrækning. Han bliver faktisk først hentet på Kiddesvej, hvor den danske mester Alexander Kamp, Stölting Service Group, stikker og krydser målstregen solo. I feltet arbejder Tinkoff, Wanty-Groupe Gobert og Astana, så feltet splittes igen. Daniele Benatti kan ikke følge med og taber PostNords blå førertrøje. På den sidste klatring op ad Kiddesvej træder Michael Valgren, Tinkoff, frem og igennem og vinder etapen foran Alexander Kamp og Marco Marcato, Wanty-Groupe Gobert

    Efter 3. etape er stillingen i løbets konkurrencer sådan:

    PostNord Danmarks blå førertrøje: Michael Valgren, Team Tinkoff

    Riwals Pointtrøje: Daniele Benatti, Team Tinkoff

    Changing Diabetes Bakketrøjen: Nicolai Brøchner fra Riwal Platform Cycling

    Skodas Ungdomstrøje: Gillio Ciccone, Bardiani-CSF

    Julemærkefondens Fighterkonkurrence vindes af Torkil Veyhe fra Team PostNord Danmark

    Danas Holdkonkurrence: Wanty-Groupe Gobert

    Løbets resultatlister kan ses på postnorddanmarkrundt.dk

    I dag køres 4. etape af PostNord Danmark Rundt i Nyborg. Det er løbets enkeltstart, som er på 19,6 km. Rytternes ensomme kamp mod den tikkende sekundviser er oftest afgørende for det samlede klassement. Der er start på Torvet og mål på Strandvejen ud for Havnepladsen. Første rytter sendes af sted kl. 14.50, og sidste rytter krydser målstregen ca. kl. 17.25.

    Af Grethe-Birgitte Friis Jakobsen

     

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Tag med tilbage til 90’erne

    Kan du huske for 25 år siden?

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    Nye hjerner og maskiner i Havdrup: Lokale unge trækkes ud af værelserne med brætspil og cirkustricks

    Tag discotøjet på til familiegudstjenesten

    Klumme af Brian Mørch

    Skolebørnene var med til at indvie Munkekærskolens nye tilbygning

    Kronik af Emil Blücher

    Havets Folkemøde: Bølger af begejstring og en sejr for en levende Køge Bugt

    Klein & Adamsen rykker tættere på kunderne med ny butik i Viby

    Væggelus kan være en ubehagelig feriesouvenir

    Solrød Cykelcenter har holdt hjulene i gang i 50 år

    Nyt fra Havdrup kirke

    Udstilling på Portalen – Lysets rejse

    Gå-Holdet i Solrød

    Solrød Bibliotek og Kulturhus går et efterår i møde fyldt med utrolig mange fantastiske arrangementer!

    Kom til Havets Folkemøde og oplev en folkefest i vandkanten

    Fra landbrugsjord til klimasikring og natur: Solrød-projekt vækker national interesse

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    25. august 2026

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    25. august 2026

    Tag med tilbage til 90’erne

    24. august 2026

    Kan du huske for 25 år siden?

    24. august 2026

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    24. august 2026

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.