Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Præsten flyver 7.000 km til et nyt job

    0
    By Lotte Bøgevig on 5. september 2022 NYHEDER

    Carsten Mølgaard Hansen har fået job som præst i Danish Lutheran Church (Den danske kirke) i Vancouver i Canada. Kirken er en af 48 i organisationen Danske Sømands- og Udlandskirker.

    Til november flytter han med sin hustru Camilla og to-årige søn Bjørn til Burnaby, som er en forstad til Vancouver. 1. december starter han i sit nye embede, og dermed er fem års virke som præst i Solrød Sogn forbi.

    ”Det her er mit første præstejob, og jeg føler, jeg har fået en drømmestart på mit arbejdsliv. Til tider har det været som en legeplads, hvor jeg har været med til at starte nye tiltag som sing along-gudstjenester og streaming af konfirmationer. Jeg har haft præstekollegaer, der har givet mig frie tøjler, og som jeg har delt teologisk fundament med, og menighedsrådet har bakket mig op”, fortæller Carsten Mølgaard Hansen på sit kontor i Solrød Strandkirke.

    Han har fået et rigtigt godt forhold til mange af de familier, hvis børn han har døbt og konfirmeret, forældre, han har bisat samt par, der er blevet gift. Og ikke mindst til den faste menighed, som kommer til søndagsgudstjenester i Solrød Strandkirke.

    ”Det var dejligt at blive taget så godt imod, for nogle i menigheden kunne godt have tænkt: ”Hvad skal vi med sådan en ung præst?” Jeg synes, at jeg har fået stor anerkendelse og ros for mit arbejde de seneste fem år, og der er blevet sat pris på at få noget ungdommelighed ind i kirken”, siger Carsten Mølgaard Hansen, der var 27 år, da han holdt sin første prædiken i Solrød Strandkirke.

    Det har ikke været en nem beslutning for ham og hans hustru at rykke teltpælene op, flytte 7.000 km fra Solrød Landsby til Burnaby og vinke farvel til familie og venner i Danmark.

    ”Der er aldrig et godt tidspunkt til at sige op fra en stilling, man er glad for. Men pludselig opstod der en situation, hvor vi ikke havde en masse forpligtelser, og så var det oplagt at slå til. Min hustru og jeg er meget glade for at vandre, og der er masser af dejlig natur i British Colombia, som også ligger i samme tidszone som Californien, hvor min søster bor. Lige nu er det hele så nyt, men vi glæder os meget til at komme derover. Vi har set, hvor vi skal bo og mødt en del mennesker fra kirken, og de tog meget godt imod os”, fortæller Carsten Mølgaard Hansen, der kommer til en stat med 15.000 danskere eller efterkommere af danske indvandrere.

    I Den danske kirke i Vancouver kommer der cirka 60 til de engelsktalende gudstjenester og 40 til de dansktalende. Carsten Mølgaard Hansen står for begge dele, så han ved godt, hvad han skal lave hver eneste søndag i årene fremover.

    ”I Solrød har vi over 150 konfirmander hvert år. I Vancouver får jeg måske fire, som bor meget spredt – nogle 11 timer fra Vancouver. En anden væsentlig forskel er, at kirken er 100 procent selvfinansieret. De skraber selv alle de penge ind, der er behov for”, siger Carsten Mølgaard Hansen.

    Den 13. november kl. 11 prædiker han for sidste gang i Solrød Strandkirke. Bagefter kan alle, der har lyst til at sige farvel og ønske ham god vind, være med til afskedsreception i konfirmandlokalerne.

    ”Jeg vil gerne takke for den tillid, jeg har mødt som præst i Solrød Sogn de seneste fem år. Det har været så tæt på en dans på roser, som det kunne være. Nu venter en ny og anderledes dans, som jeg og min familie ser frem til med spænding”, slutter han

    Kilde: Solrød Sogn

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Havdrup Brugsforening, har 140-års fødselsdag den 1. Maj 2026.

    Flotte præstationer af SSB’s ungdom ved DM for hold

    Lego Build the Change på Solrød Bibliotek

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Gymnasium i markant fremgang – klar til i alt 10 klasser

    DMI gæster Solrød: Oversvømmelser i Danmark og klimatilpasninger i Solrød

    En legende rejse med Sarvin Asa på Solrød bibliotek og Kulturhus

    3 spændende kunstnere i Solrøds Kulturhus

    ”Vi tager huset tilbage”- og nu renoverer vi det”

    Indlæg af Carl Andersen

    Læserbrev af Per Dahlin (V)

    Skovrejsning på kirkens jord begynder NU

    Solrød Kunstforening og Billedskole fejrer sit 20-års jubilæum og åbner dørene til en helt særlig forårsudstilling!

    Solrød Strand Badminton Klub indgår treårig strategisk partnerskabsaftale med eksisterende sponsor.

    En stærk kvinde fra Ravn by Ravn er gået bort – Diane Andersen

    Gå-Holdet Solrød: Fællesskab, motion og plads til flere

    Hvordan forstår Putin verden – og hvad med den russiske befolkning?

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Kom til børneteater på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    15. april 2026

    Havdrup Brugsforening, har 140-års fødselsdag den 1. Maj 2026.

    15. april 2026

    Flotte præstationer af SSB’s ungdom ved DM for hold

    14. april 2026

    Lego Build the Change på Solrød Bibliotek

    14. april 2026

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    14. april 2026

    Solrød Gymnasium i markant fremgang – klar til i alt 10 klasser

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.