Af Morten Scheelsbeck, politisk ordfører, De Konservative i Solrød
Venstres lokale byrådsmedlem i Solrød, Ivar Haugaard-Hansen, forsvarer i et læserbrev i de lokale medier i disse dage det høje skattetryk, som borgerne her i kommunen må indrette sig efter. Særligt grundskylden, som vores lokale borgere betaler alene for at få lov til at blive boende i deres egne huse, hører i kroner og ører til blandt landets højeste.
Senest steg grundskyldsregningen yderligere for de solrødske familier ved årsskiftet, og en gennemsnitsfamilie betaler nu over 20.000 efter skat i grundskyld for at blive boende i eget hus.
Hele tre borgerlige partier i Solrød – De Konservative, Liberal Alliance og Grundejerne – tilbød faktisk i efteråret Venstre, at vi sammen fik lempet en smule på grundskylden. Vi havde ellers finansiering klar til at modvirke den automatiske stigning, der nu har ramt boligejerne.
Det tilbud takkede Ivar Haugaard-Hansen og Venstre dog nej til – i øvrigt uden så meget som overhovedet at ville forhandle om det – og derfor kom grundskyldsstigningen fra årsskiftet som en uønsket gæst til de solrødske familier.
Ivar Haugaard-Hansen undskylder sig med, at der skam er kommuner rundt omkring i landet, der flænser deres borgere endnu mere – og ja, det er da rigtigt nok, men det skal bestemt ikke betyde, at vi bare lader stå til.
Ivar Haugaard-Hansen anklager i samme læserbrev et konservativt forslag fra Christiansborg om at ville fastfryse grundskylden for at være til ulempe for borgerne i Solrød. Det er dog noget sludder. For hvis grundskylden havde været fastfrosset fra statens side, var den selvsagt ikke steget, som den gjorde ved årsskiftet – og sammenholdt med vores lokale konservatives ønske om en lavere grundskyld her i kommunen havde det været en økonomisk gevinst for alle boligejere i kommunen.
En anden ting, der til gengæld er til ulempe for borgerne i Solrød, er den skattestigning, som Venstre sammen med regeringen i Folketinget vedtog i juni sidste år. Samlet set hævede Venstre og regeringen faktisk bundskatten med samlet set 17 milliarder kroner frem mod 2020.
Dét er en ulempe for danskerne, for løsningen på danske familiers trængte økonomi er ikke at trække endnu flere penge ud af dem – det er at lade dem beholde en lidt større del af deres egne penge.