Borgerne skal tages alvorligt og det arbejde der bliver lagt i borgerinddragende grupper skal indarbejdes loyalt overfor deltagerne.
Det var overraskende så godt Venstres spidskandidat, Borgmester Niels Hörup, mener det går med borgerinddragelsen i Solrød Kommune i forbindelse med debatten under uret på TV2 Lorry. Specielt forstemmende blev det dog, da borgmesterens henvisning var til at en lokalplan var blevet ændret som følge af bemærkninger fra borgere i Havdrup, om trafikale forhold der på ingen måde var gennemtænkte.
Det forstemmende er at en offentlig høring af lokalplaner ikke er noget udover det sædvanlige, det er et lovkrav. Det må derfor som en selvfølge forventes, at en ansvarlig og kompetent myndighed lytter til relevante bemærkninger og justere tilsvarende i en plan. Tilsvarende vil en myndighed der har styr på reglerne også vide, at man ikke kan udarbejde lokalplaner, hvor der indgår ændringer udenfor lokalplanområdet, det burde være en selvfølge.
I HavdrupListen ser vi borgerinddragelse, som at man på et meget tidligt stadie inddrager borgere således, at de kan komme med deres erfaringer og idéer til udvikling af områder i kommunen. Om det er på overordnede niveauer som kommuneplanen eller på det mere nære i form af lokalplaner, eller når der skal drøftes trafikale løsninger. Derfor mener vi også, at det er gammel vin på nye flasker at tale om borgerlaboratorier eller om mere borgerinddragelse.
For man har allerede og har haft initiativer, hvor borgerne har været inddraget fra en tidlig fase. Men som det er i dag, så foregår ”borgerinddragelsen”, som en blåstempling af det forslag, som administrationen forelægger, og der skal væsentlige fejl eller mangler til, at det ikke bliver som administrationen forelægger det. Borgerne skal involveres inden det første bogstav i en plan er sat, så de har mulighed for at sætte deres reelle aftryk på nye planer og dermed udviklingen i kommunen. Ligesom forvaltningen skal på loyal vis overfor udvalgene fremsætte forskellige løsningsforslag på baggrund af de inputs der kommer. Det skal de for at de nye planer er kvalificerede og dermed sikre helhedsorienterede løsninger.
Det det reelt set drejer sig om, er at forvaltningen tager borgerne alvorligt, og forpligtes til at forholde sig til forslag der stilles af borgerne, og ikke bare hælde dem ned af brættet. Hvis en borgers problemer adresseres og afvises af administrationen, skal forvaltningen komme med alternativer til de problemstillinger borgerne oplever. Så når en borger f.eks. har problemer med at passere en kantsten i en overgang i kørestol, så er det fordi borgeren oplever et problem, og der bliver problemstillingen ikke løst, ved at forvaltningen oplyser at det jf. loven godt må være en kant på 2 cm, hvilket i øvrigt så heller ikke er i overensstemmelse med de seneste vejledninger på området.
Hvilket leder over i den anden ende af spektret for en forvaltningsopgave nemlig at vejlede korrekt. En myndighed skal sikre at loven overholdes, men en myndighed skal også tage borgeren i hånden og vejlede korrekt og på en forståelig måde, om hvad en afgørelse kan have af betydning eller hvordan man kan komme videre.
Derfor skal der ske en kulturændring i den måde administrationen arbejder på, og den kulturændring kan kun ske, hvis den øverste politiske ansvarlige også anerkender, at der skal gøres noget. Det lader desværre ikke at være tilfældet med den nuværende. Det vil vi i HavdrupListen arbejde for, at der sker noget ved i den kommende valgperiode.
Kilde: Bo C. Christiansen – Byrådskandidat for HavdrupListen ved KV21