Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    PASNINGSGARANTIEN ER REDDET

    0
    By Lotte Bøgevig on 30. marts 2022 NYHEDER

    Her er en dugfrisk nyhed, som vi er glade for at kunne dele med jer! Vi har landet et bredt forlig blandt fire af byrådets partier, som dels udvider kommunens dagtilbud betragteligt både nu og her og i årene, der kommer, og som samtidig redder pasningsgarantien til glæde for alle børn (og deres forældre) i Solrød Kommune.

    NY, STOR, POLITISK AFTALE UDVIDER DAGTILBUD OG REDDER PASNINGSGARANTI I SOLRØD KOMMUNE

    Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og HavdrupListen er over weekenden nået til enighed om en bred politisk aftale, der giver en kapacitetsforøgelse af dagtilbudsområdet med op til 386 pladser frem mod 2025. Derudover fastholdes pasningsgarantien.

    Baggrunden for den ekstraordinære aftale er dels et overraskende højt børnetal og dels det forventede pres på kommunen grundet ukrainske flygtningebørn.

    Forligspartierne mener, at situationen kræver lokal, ansvarlig, fremtidssikret handling i årene frem og er derfor enige om, at der i Solrød Kommune skal være institutionspladser til både danske børn og til ukrainske flygtningebørn.

    Forligspartierne erkender samtidigt, at det endelige omfang af Ruslands invasion af Ukraine fortsat er ukendt, og at konsekvenserne for Solrød Kommune, herunder mangel på pasningsmuligheder, kan blive mere vidtrækkende, end vi forestiller os i dag. Forligspartierne er derfor enige om at undersøge alle nødvendige tiltag for at imødekomme et stigende kapacitetsbehov som følge af flygtningebørn fra Ukraine.

    Solrød Kommune oplever fortsat positiv vækst og udvikling, og især børnefamilier er glade for at flytte til Solrød Kommune. Solrød skal være det bedste sted at leve og bo, og for et være på forkant med tilvækst af både danske børn og ukrainske flygtningebørn er følgende initiativer aftalt mellem forligspartierne.

    KAPACITETSFORBEDRINGER I DE NUVÆRENDE INSTITUTIONER (estimeret 36 pladser)

    For at fastholde kvaliteten i vores eksisterende dagtilbud er der i budgettet for 2022 aftalt, at der skal foretages kapacitetsforbedringer og kapacitetsforøgelse i nogle af vores eksisterende dagtilbud. Det drejer som bedre udnyttelse af eksisterende bygningsmæssige rammer. Fornuftige forbedringer til glæde for forældre, børn og ansatte. Der er afsat 5.2 millioner kroner.

    UDVIDELSE AF NATURBØRNEHAVEN (estimeret 50 pladser)

    I budgettet for 2022 blev det aftalt, at naturbørnehaven skal udvides. Det kræver forbedring af eksisterende forhold. Forligspartierne er enige om, at udvidelsen senest skal være færdig i 2023 men vil undersøge muligheden for at fremrykke ibrugtagelsen, hvis kapacitetsbehovet ændres. Estimeret udgift på 5.5 millioner kroner.

    FREMRYKNING AF INSTITUTIONSBYGGERI FRA 2024 TIL 2023 (estimeret 150 pladser)

    I budgettet for 2022 blev der aftalt anlæg af en ny, integreret daginstitution i strandområdet. Forligspartierne er enige om at fremrykke byggeriet af den nye, integrerede daginstitution, hvis forventningerne til kapacitetsbehovet ændres. Der er afsat 34.6 millioner kroner.

    MIDLERTIDIGT PAVILLONBYGGERI (estimeret 150 pladser)

    Forligspartierne er enige om, at et midlertidigt pavillonbyggeri kan blive en nødvendighed ved stigende kapacitetsbehov. Usikkerheden som følge af Ruslands invasion af Ukraine tilsiger det nødvendige i at have en midlertidig pavillonløsning parat, som kan iværksættes med relativt kort varsel. Estimeret udgift på 4.0-6.0 millioner kroner. Omkostningerne for Solrød Kommune er estimeret til samlet set mere end 50 millioner kroner

    Venlige hilsner fra gruppeformændene fra forligspartierne,
    Jonas Ring Madsen (Socialdemokratiet)
    Niels Hörup (Venstre)
    Jan Færch (Det Konservative Folkeparti)
    Christian Vang (HavdrupListen)

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.