Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Ole har drevet virksomhed i 25 år fra det gamle Havdrup Hotel: Det er byens bedste kontor

    0
    By Lotte Bøgevig on 22. august 2023 NYHEDER

    I 1997 skulle Ole Schou finde et sted til sin IT-virksomhed i Havdrup. Det var ikke helt let, men han endte faktisk med at finde byens bedst placerede kontor, som han selv kalder det.

    IT-virksomheden Storage Management A/S fik et lokale på det gamle Havdrup Hotel på Hovedgaden 16 og Møllemarken – ved siden af SuperBrugsen og Havdrup Station.

    – Jeg var selv flyttet til Havdrup i 1985 og havde børn i skolen, så det gav mening at finde et lokale i byen. Så jeg sparkede døren op og fik et lokale, og det har givet virkelig mange sjove oplevelser i løbet af årene, siger Ole Schou, der netop er flyttet ud af lokalerne, da ejeren selv skal bruge hele erhvervslejemålet i stueetagen til domicil for sin virksomhed Ejendomsteam ApS.

    Bygningen ligger på Møllemarken, og vejen har fået sit navn, fordi den helt tilbage i 1840-1880 var et møllested med købmandshandel og gæstgiveri. Det brændte i 1880, men blev genopbygget som Havdrup Hotel. Det brændte så igen i 1928, men allerede et par år efter stod det klart som hotel igen.

    – Jeg er ikke klar over, hvor lang tid det blev drevet som hotel, men da jeg flyttede hertil i 1985, var der ikke hotel mere. Jeg har fået fortalt historier fra ældre borgere om dansesalen, og der blev nogle gange slået på næven, når der var bal, siger Ole, der også viser række billeder, der viser bygningen både før og efter de to brande.

    Lavede vinklub i kælderen

    Da Ole Schou åbnede sin virksomhed i bygningen i 1997, var den ejet af Havdrup Invest ApS.

    – Vi lavede faktisk en vinklub sammen. Der var en lav kælder som blev ombygget til et ”vinslot”, hvor vi lavede en kælderindgang, og så solgte vi vin, og vi afholdt i flere år vinsmagninger og ”fredags-vinbar” i vores vinklub, som havde 100 medlemmer. Den blev styret af min hustru Maja, når hun havde fri fra biblioteket i Havdrup om fredagen. Det var fantastisk hyggeligt, siger Ole, der dengang havde hele stueetagen til sin virksomhed.

    På første sal var der klublokaler, hvilket der stadigvæk er. I løbet af årene har der boet alle mulige forskellige slags mennesker.

    – Der har været nogle sjove typer imellem. Både mennesker, der indtog meget alkohol og almindelig sjov tobak. Der har boet personer af mange forskellige nationaliteter. Endda også ung mand, som blev kendt medskyldig i frysekumme-mordet og en ”afdanket” prostitueret. Den sidstnævnte sprang flere gange frem mellem de parkerede biler med en bamse i hånden og forskrækkede os efter vinsmagningerne. Det var egentlig lidt vildt. Men der har virkelig været mange forskellige mennesker, siger Ole.

    Bylivet i Havdrup var i fokus

    Han understreger, at det i alle årene har været et rigtig godt sted at have kontor. Lokalerne var pæne, og kunderne, der kom besøg, var altid vildt imponerede over atmosfæren. I alle årene har Ole kunne kigge ud på bylivet i Havdrup og følge med i det hele.

    – Der sad jo de samme mennesker på bænken hver dag. Jeg kan huske mange forskellige typer, og pludselig var de ikke på bænken længere, og så vidste man jo godt, hvad der var sket. Den sidste, som jeg ikke har set længe, er en, der blev kaldt ’hold-kæft-Michael’, som snakkede løs hele tiden som regel med en øl i hånden. Men han flyttede ned til Solrød på et tidspunkt, så måske går han rundt dernede endnu, siger Ole og fortsætter:

    – Jeg har set en masse mennesker, jeg kendte, og jeg har set unge, der mødtes på deres knallerter eller samledes på de forskellige siddepladser for at hygge og feste. Nogle gange lidt højlydt. Der var været børnefamilier og alle dem, der skulle handle i Netto, i SuperBrugsen og hos Hanna. Jeg elskede at sidde der om aftenen, og når man forlod kontoret ofte sent, var der helt stille og nærmest idyllisk – som et helt stemningsbillede.

    Fra livligt til stille kontor

    Ole Schou har lige haft 25-års jubilæum med Storage Management, men han går ikke på pension endnu. Han har stadigvæk en del kunder i sin virksomhed, som nu bliver passet fra det nye kontor beliggende på matriklen på privatadressen.

    – Jeg har droslet væsentligt ned i timer. Men det er klart, at det er lidt hårdt at gå fra et livligt kontor i byens centrum til stilhed her på det nye kontor ved mit hjem. Jeg synes, der er er rigtig meget sjæl i det gamle stationshotel, og det savner jeg selvfølgelig, siger han.

    Hans IT-virksomhed har beskæftiget sig med datalagring. Storage Management hjælper altså kunderne med backup- og storagesystemer, hvor man centraliserer og sikrer firmaernes data. Han har også rådgivet kunder inden for emnet, og virksomheden har haft op til 25-30 konsulenter ansat eller fast tilknyttet.

    Firmaets motto har altid været, at ’Data er firmaets hjerte – så pas på det!’

    Byens hjerte

    Siden Ole Schou åbnede sin virksomhed i det gamle stationshotel, har der været fire ejere af bygningen igennem årene. Han glæder sig til, at der igen kommer liv i bygningen, som er en erhvervsejendom med mulighed for at have klublokaler med fælles køkken, bad og toilet på 1. salen.

    – Om lidt er der jo Havdrup Høstfest, og det er jo virkelig hyggeligt hvert år. Der har familie og venner altid lige kunne bruge kontoret til at holde en lille pause, og det bliver jo så anderledes i år, siger Ole, der slutter:

    – Havdrup er en dejlig by, og vi har en utrolig flot plads midt i byen. Jeg har været heldig at være en del af den i mange år, og jeg vil selvfølgelig stadigvæk komme meget i området og følge udviklingen her i byens hjerte.

    Kilde: Viborher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.