Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Solrød Kommune

    Nyt unge-projekt på trapperne: Fokus på trivsel hos LGBTQIA+-unge

    0
    By Lotte Bøgevig on 13. oktober 2022 NYHEDER

    Solrød Bibliotek og Kulturhus har fået lidt over 87.000 kr. til et læsefællesskab for unge regnbuepersoner. Det skal bl.a. hjælpe de unge LGBTQIA+-personer med øget selvværd og accept.

    Der er kun få officielle tilbud til unge regnbuepersoner på Sjælland, og det betyder, at de unge i mindre kommuner og udkantsområder i højere grad er overladt til sig selv bl.a. med risiko for ensomhed og lavt selvværd til følge. Det vil Solrød Bibliotek og Kulturhus nu lave om på med projektet RegnbueREP.

    Solrød Bibliotek og Kulturhus har nemlig søgt Slots- og Kulturstyrelsen og fået 87.250 kr. til et lokalt læsefællesskab for unge LGBTQIA+-personer mellem 15-25 år.

    “Det er et spændende og anderledes projekt, som forhåbentlig kan være med til at skabe et stærkt fællesskab hos kommunens unge LGBTQIA+-personer. Mange unge menneske tumler med at føle sig anderledes og uden for fællesskabet, og hvis man af den ene eller anden årsag adskiller sig fra det store flertal, kan det være endnu sværere at føle sig tilpas med sig selv,” siger Morten Scheelsbeck formand for Kultur-, idræts- og fritidsudvalget.

    Projektet fokuserer bl.a. på fællesskab, spejling og afstigmatisering. Det består af et forløb à 10 gange to timer, hvor der fx vil være et foredrag af drag queen og foredragsholder Mizz Privileze, en samtalecafé, en workshop med emnet “Din indre drag” og en identitetsworkshop. Hele forløbet sluttes af med en dagstur til Aalborg for at besøge Buens Bogcafé – Danmarks eneste LGBTQIA+-boghandel. Forløbet afholdes på forskellige steder, som det kun er deltagerne, der får viden om, og tilmelding til forløbet er anonymt.

    Har det svært

    En rapport fra Nordisk Ministerråd om ‘Helbred, velvære og levevilkår blandt unge LGBTI-personer i Norden’ viser, at LGBTIQIA+-unge kæmper med ringere fysisk og psykisk helbred end deres jævnaldrende. Samtidig viser rapporten, at LGBTIQIA+-unge er mere udsatte for fx chikane, vold, fordomme og diskrimination. Det kan betyde, at de unge føler, at det er nødvendigt for dem at skjule deres identitet, og det kan fx skabe ensomhed og et forvrænget selvbillede.

    Det skal det lokale Solrød-projekt være med til at gøre op med, og projektet styres igennem af litteraturformidler på Solrød Bibliotek og Kulturhus, Liv Clausen, som selv er queer-person.

    “Jeg selv er vokset op i et udkantsområde med langt til repræsentation og fællesskab. Det skal være lettere at være ung LGBTIQIA+-person i 2022,” siger Liv Clausen, som samtidig fortæller, at alle de, der er involveret i projektet, er LGBTIQIA+-personer.

    “Der ligger en tryghed for de unge i at vide, at vi, der er en del af projektet, er ligesom dem. Det kommer til at være et trygt, rart og anerkendende rum at være i,” siger Liv Clausen, som fortæller, at hvis man har spørgsmål til forløbet, er man meget velkommen til at kontakte hende på lcl@solrod.dk eller tlf. 56182805.

    Fakta

    Et flertal i byråd godkendte på byrådsmødet den 12. oktober 2022, at Solrød Bibliotek og Kulturhus kan modtage penge fra Slots- og Kulturstyrelsen til et LGBTIQIA+ projekt målrettet unge. Liberal Alliance undlod at stemme.

    Projektet starter op i november 2022, og der kommer bl.a. til at være information om projektet og tilmelding på Solrød Bibliotek og Kulturhus og på www.solbib.dk.

    Projektet finder sted på en måde, så deltagerne får stor indflydelse på forløbet, og det er planen, at projektet både skal føre til et fast fællesskabstilbud, som de unge selv kan stå for, og flere LGBTQIA+ materialer på Solrød Bibliotek og Kulturhus.

    LGBTQIA står for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Queer, Intersex/Interkøn, Akønnet/Aseksuelle/Aromantiske.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Tag med tilbage til 90’erne

    Kan du huske for 25 år siden?

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    Nye hjerner og maskiner i Havdrup: Lokale unge trækkes ud af værelserne med brætspil og cirkustricks

    Tag discotøjet på til familiegudstjenesten

    Klumme af Brian Mørch

    Skolebørnene var med til at indvie Munkekærskolens nye tilbygning

    Kronik af Emil Blücher

    Havets Folkemøde: Bølger af begejstring og en sejr for en levende Køge Bugt

    Klein & Adamsen rykker tættere på kunderne med ny butik i Viby

    Væggelus kan være en ubehagelig feriesouvenir

    Solrød Cykelcenter har holdt hjulene i gang i 50 år

    Nyt fra Havdrup kirke

    Udstilling på Portalen – Lysets rejse

    Gå-Holdet i Solrød

    Solrød Bibliotek og Kulturhus går et efterår i møde fyldt med utrolig mange fantastiske arrangementer!

    Kom til Havets Folkemøde og oplev en folkefest i vandkanten

    Fra landbrugsjord til klimasikring og natur: Solrød-projekt vækker national interesse

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    25. august 2026

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    25. august 2026

    Tag med tilbage til 90’erne

    24. august 2026

    Kan du huske for 25 år siden?

    24. august 2026

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    24. august 2026

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.