Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Ny specialambulance i Region Sjælland

    0
    By Lotte Bøgevig on 16. juli 2016 NYHEDER

    En specialambulance er sat i drift i Nykøbing F. til sikker transport af for tidligt fødte babyer i kuvøse, intensivpatienter samt svært overvægtige patienter. Dermed kører der nu to af de specialdesignede ambulancer i Region Sjælland, i syd og nord.

    Med udgangspunkt i Nykøbing F. skal specialambulancen sørge for sikker transport af akut syge og tilskadekomne, når det gælder de største, mindste og mest komplicerede intensive patienter.

    Specialambulancen tager sig især af overflytninger, når en patient skal flyttes fra et sygehus til et andet for at modtage særlig behandling.

    – 500-600 gange årlig overflytter vi i Region Sjælland med ambulance patienter til andre sygehuse enten internt i regionen eller udenfor regionen. Her har vi stor glæde af specialambulancen, som er ekstra stor og specialdesignet med en masse ekstraudstyr, fortæller Benny Jørgensen, præhospital direktør i Region Sjælland.

    – Den ekstra plads betyder, at der kan være op til fem behandlere, som kan tage sig af patienten. Patienterne har bedre forhold, og medarbejderne i ambulancen har optimale arbejdsforhold. Blandt andet kan medarbejderne arbejde og behandle patienten, mens de sidder fastspændt.

    Blåt lys til baby

    Specialambulancen er udviklet i Region Sjælland af en gruppe sygeplejersker, læger og fagfolk, og specialambulancen i Nykøbing F. er den anden af sin art i Danmark. Den første specialambulance har base i Holbæk, hvor den siden indsættelsen i januar 2015 dagligt har kørt med patienter.

    Overflytning af intensiv-patienter har tegnet sig for hovedparten af specialambulancens transporter – godt 65 procent af kørslerne. Men ikke mindst når det gælder mor/barn-transporter, har specialambulancen også givet store fremskridt.

    – Når et barn i kuvøse transporteres i en almindelig ambulance til et andet hospital for at få særlig behandling må moren, som måske stadig er sengeliggende, som hovedregel transporteres på anden vis på grund af mangel på plads og udstyr. Og der kan gå timer, før en ny ambulance kan komme af sted med moren. Det er en svær situation for forældrene ikke at kunne følge med og vide, hvad der sker med barnet. Nu kan vi transportere mor og baby sammen, siger Benny Jørgensen.

    Specialambulancen er også udstyret med blåt lys i bårerummet, så baby og mor ikke bliver stresset, da lyset har en påvist terapeutisk virkning.

    Vandt arbejdsmiljøpris

    Når det gælder de meget overvægtige patienter, kan den specialdesignede båre gøres meget bred og klare op til 400 kilos belastning. Samtidig kan behandlernes stole drejes og skubbes frem og tilbage, så de sidder bedst muligt i forhold til situationen.Anæstesiologisk Afdeling på Holbæk Sygehus og Præhospitalt Center i Slagelse blev sidste år belønnet for deres innovative samarbejde med at udvikle Region Sjællands nye specialambulance, da projektet blev den første modtager af regionens nystiftede Arbejdsmiljøpris.

    Benny Jørgensen fortæller, at der med al sandsynlighed vil komme flere specialambulancer til i Region Sjælland i de kommende år:

    – Dette er den rigtige vej at gå i forhold til fremtidens ambulance. Vi giver patienter og behandlere optimale forhold og har også kun fået positive tilbagemeldinger på vores specialambulance i Holbæk.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    Solrød Center fylder 50 år – og hele 2026 bliver én stor fejring

    7. januar 2026 startede Gå-Holdet Solrød med “nytårskur”.

    Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?

    Udstilling i Portalen

    Borgmesterens nytårshilsen

    Seniorbowling i Køge Bowlingcenter.

    Røde Kors: Julehjælp til over 225 børnefamilier i Solrød og Greve

    Havdrup Skovby får 150 boliger på Nældevej, Skræppevej og Løvetandsvej

    Fra vision til handling: Nu er visionsplanen for Solrød Center på plads

    Lokal kunstner Birgith S. Ibsen åbner årets første udstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Boliger i stueetagen og maks. 30 km/t. Hovedgaden i Havdrup skal være attraktiv og styrke det lokale handels- og byliv

    Mød Peanut – vores firbenede ven i kampen mod rotter

    En varm julehilsen og et strålende tilbageblik fra Viborher.dk

    En hjertevarm afsked for Solrød Gymnasiums rektor Bjarne Thams

    Ingen skal sidde uønsket alene juleaften: Juleværter efterlyses på Julevenner

    December nyt fra Havdrup Kirke

    Mandagsnærvær og morgenmeditation er en succes

    W. Johansen Havdrup hædret som gazelle: “Den bedste reklame er tilfredse kunder”

    Klumme af Brian Mørch

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    16. januar 2026

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    15. januar 2026

    Solrød Center fylder 50 år – og hele 2026 bliver én stor fejring

    9. januar 2026

    7. januar 2026 startede Gå-Holdet Solrød med “nytårskur”.

    9. januar 2026

    Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?

    30. december 2025

    Udstilling i Portalen

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.