Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Lokalt campingcenter fejrer 45-års jubilæum

    0
    By Lotte Bøgevig on 25. marts 2022 NYHEDER

    Når Østsjællands Camping Center i år kan fejre, at det er 45 år siden, de slog dørene op, bliver det også en markering på en ny æra.

    Tommy og Karen Rasmussen, der åbnede centeret i sin tid, trækker sig nemlig helt tilbage til pensionistlivet og overlader trygt forretningen til de to døtre, Susanne og Lisbeth.

    – Generationsskiftet har været undervejs i noget tid, men nu er det tid til at trække en streg i sandet på den måde, at vi nu har overtaget helt, siger Lisbeth Kamper Rasmussen, der ejer campingcenteret, der ligger på strandvejen i den sydlige del af Solrød.

    Centeret åbnede i 1977, da Lisbeths morfar havde brug for noget at hygge sig med.

    – Min mor er bogholder, og min far er mekaniker. Men min morfar skulle have lidt at se til, så de åbnede forretningen og importerede en række vogne, og så er det jo bare vokset siden. Min morfar døde dog kort tid efter og nåede derfor ikke at være med i så lang tid, fortæller Lisbeth.

    Et sommerhus på hjul

    Campinglivet har da også altid være en stor del af livet for Lisbeth Kamper Rasmussen og resten af familien.

    – Siden 1960’erne har min familie – både mine forældre og deres søskende – camperet. De har både ligget fast, men også kørt rundt, og vi vintercamperede faktisk meget. Det er ikke så almindeligt, men det kan man sagtens. Det er jo en slags sommerhus på hjul, siger Lisbeth.

    Der er da også sket en del med campingvognene siden 1977. Hvor vognene dengang typisk var uden varme, er der i dag centralvarme, gulvvarme og mange andre lækre features. Men der findes også vogne, der er ’back to basics’, som Lisbeth kalder det.

    – Det er jo virkelig den store fordel ved camping. Du kan gøre lige præcis det, du vil. Du kan købe en lille vogn eller den helt store model, og når den først er sat på bilen, kan du både køre til højre og venstre – og lige hvorhen du har lyst til, siger Lisbeth.

    Corona har givet flere kunder

    Hun forklarer, at der i de seneste par år har været en større interesse for at købe campingvogne.

    – Corona har jo gjort, at vi har ændret vaner, og det virker ikke helt som om, at vi ændrer dem igen, selvom vi nu kan flyve ud i verden. Jeg tror, det er kommet for at blive, at man gerne vil holde ferier i sit nærområde, og danskerne har fået øjnene op for oplevelser i Danmark. Rent klimamæssigt er det også en fin ferieform, forklarer Lisbeth Kamper Rasmussen, der peger på, at man kan køre en hel familie på campingferie til Sydeuropa og tilbage igen med samme klimaaftryk som én flybillet tur/retur til Sydeuropa koster i CO2.

    Herudover mærker de også en stigende tendens til, at folk gerne vil dyrke naturen og fritidsinteresserne ved f.eks. at tage på campingferie for at cykle eller ro kajak og på den måde har egen soveplads med.

    De syv gode år

    Ifølge Lisbeth Kamper Rasmussen passer det meget godt, at der er syv gode år og så syv dårlige år i campingbranchen. Og lige nu er de syv gode i hvert fald i gang, siger Lisbeth, der selv tager sig af salg af campingvogne og bogholderi i virksomheden.

    Søsteren Susanne tager sig af udstyr og værksted, og så er der i alt 11-12 ansatte. Men trods generationsskiftet vil Østsjællands Camping Center fortsætte på samme måde, som det altid har kørt.

    – Det kommer til at være, som vores kunder heller tiden har kendt til, siger Lisbeth.

    Er man interesseret i at blive ejer af en campingvogn, kan man erhverve sig en brugt for 50.000 kr., mens en ny koster fra omkring 150.000 kr. Efterfølgende kommer der forsikring og vægtafgift, der løbende skal betales – men ellers har man altså sit eget sommerhus på hjul.

    Kilde: Viborher.dk

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.