Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Kurs mod DM i matematik

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. september 2020 NYHEDER

    På Køge Handelsgymnasium er fire elever fra forskellige årgange og klasser gået sammen om at analysere ’Big Data’ om danskernes levemåde i 2020. Dommerne belønnede gruppens arbejde og præsentation i regionsfinalen, og de fire elever er nu sendt videre mod en ny opgaveløsning til DM-finalen i næste måned.

    ”Vi kendte ikke hinanden, før vi meldte os til konkurrencen, men det har faktisk været rigtig spændende at arbejde sammen på tværs af studieretninger og årgange, og vi har fået meget ud af at sparre med hinanden. Jeg meldte mig, fordi jeg er glad for matematik, og synes det lød spændende at skulle behandle store mængder af data,” fortæller Cecilie Kragskov, der går i 3.x og læser Business Mathematics på Køge Handelsgymnasium. Hun løste opgaven sammen med klassekammeraten Jonas Ammonsen, Mehmet Simsir fra 2.u (Business Economics) og Magnus Skovborg Andersen fra 2.c (IBS – International Business Studies).

    Opgaven bestod i at analysere et kæmpe excel-ark med data indsamlet af det anerkendte statistik- og analysebureau Voxmeter. På baggrund af danskernes besvarelser i dataene, har gruppen selv skulle vælge deres fokus for opgaven.

    En balancekunst

    ”I starten var det svært at begrænse opgaven, men vi valgte at sætte fokus på at finde ud af hvem, der primært varetager indkøb i en husstand. Først lavede vi en test, der går ud på at afprøve en hypotese, for at komme frem til et svar. Vi opsatte to hypoteser, og kom frem til, at der var sammenhæng mellem hvem der står for indkøb og køn. Dernæst fandt vi ud af, at der er flere kvinder end forventet, der altid står for indkøbene i husstanden,” forklarer Cecilie Kragskov.

    Regionsfinalen blev afholdt virtuelt fire omgange foran fire forskellige dommere torsdag den 17. september. DM-finalen i matematik foregår i 24 timer den 30.-31. oktober, hvor eleverne indlogeres på Scandic i Lyngby den 30. oktober (red: hvis situationen med covid-19 tillader det), og skal arbejde med en helt ny opgave.

    ”De er simpelthen så seje, og de har arbejdet så motiveret sammen om opgaven i deres fritid. De er virkelig gået i dybden med det faglige indhold, og de havde fuldstændig styr på det, der skulle siges i deres virtuelle præsentation for dommerne. Her havde de blot 5 minutter til at fremlægge, og de valgte at gå rundt om bordet og skiftes til at tale foran pc og mikrofon. De har kun haft 14 dage til at omforme deres præsentation fra fysisk til virtuel,” fortæller Nicoline Maibomm Nielsen, der underviser i matematik og som har været tovholder på DM-deltagelsen på Køge Handelsgymnasium.

    Kilde: KHS

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    Postkort fra Vinden

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    Rytmik, grin og aftensmad: Nyt tilbud til småbørnsfamilier

    Rektors debut i farverigt optog

    Monstertegneworkshop på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Solrød taber terræn i kampen om virksomheder og arbejdspladser

    Falck skal drive det operative beredskab i Køge, Solrød og Stevns

    Veteraner samlet om dart, respekt og sammenhold

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    ”Når Frederik bliver konge, så stopper jeg med at arbejde”

    Beat og Brøl i Dinosaurland

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Tag med tilbage til 90’erne

    Kan du huske for 25 år siden?

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    Nye hjerner og maskiner i Havdrup: Lokale unge trækkes ud af værelserne med brætspil og cirkustricks

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    10. september 2026

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    10. september 2026

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    10. september 2026

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    8. september 2026

    Postkort fra Vinden

    8. september 2026

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.