Skær ned på administrationen
Jeg sad og bladrede lidt tilfældig i min kalender, og det slog mig, at vi allerede er i august. Årets sidste sommermåned, og hvor blev sommeren dog af?
Regnen har hamret ned gennem ret lang tid, og ude på markerne kører de store høstmaskiner, og inden længe kan vi fryde os over høstmarkederne. Jeg elsker høstmarkeder, for her kan man være heldig at købe hjemmelavet marmelade og hjemmesyltede asier og agurker. Hjemme hos mig er der ikke overskud til at sylte, selv om vi er vilde med de lækre hjemmesyltede ting. Husmødrene slår fabrikkerne med flere længder.
Når efteråret for alvor sætter ind og vi kan skimte vinteren rundt om hjørnet, og så er det tid for årets kommunale budget.
Endnu ved vi ikke, hvad der bliver foreslået og skabt enighed om. Men lad det være sagt så stærkt som det, kan siges, at man ikke skal regne med min stemme, hvis flertallet på rådhuset begynder at skære i bevillingerne til børn, unge, skoler og ældre.
Jeg ved godt, det er hundedyre områder, og man kan fristes til at skære et par skiver salami, men ikke om de så skriger og skaber sig, vil jeg være med til at forringe forholdene for de grupper, der faktisk er kommunernes primære områder.
Børn, unge og ældre skal være det vigtigste
Vi skal sørge for, at børnene har ordentlige og trygge rammer i institutionerne, og hvis der mangler personale, så ansæt da for dælen nogle. Det samme med skoler og ældreområdet. Jeg har hørt hvisken i krogene om, at det ikke er til at skaffe kvalificeret personale, men hvis man giver dem en anstændig løn og sørger for ordnede arbejdsforhold så hjælper det lidt.
Det er i årenes løb blevet dyrere og dyrere at drive en kommune. Og misforstå mig endelig ikke, for selvfølgelig skal vi have velkvalificerede medarbejdere – og det har vi skam også.
Hvad sker der, hvis man planter en lille mynteplante i et hjørne i haven? Svaret er, at den bliver større og større – og den formerer sig helt vildt. Pludselig er der mynte overalt.
På samme måde kommer der flere og flere slags personale til. Min kæphest er, at hvad i alverden skal en af landets mindste kommuner bruge en kommunikationsafdeling til? De lokale medier kan sagtens informere borgerne om, hvad der sker på det politiske plan.
Eller hvad med jurister? Eller eksterne konsulenter af enhver slags?
Selvfølgelig er der situationer, hvor forvaltningen har brug for eksperthjælp. Men hvorfor laver vi ikke en aftale med nabokommunerne om at abonnere på eksperter efter behov.
Jeg kan også få øje på en besparelse ved ikke at sende byrådsmedlemmer på flere årlige kurser i Aalborg, hvor der skal bekostes fly og indkvartering.
Jeg ved godt, at det ikke er så let, som det kan synes. Men jeg synes, vi som politikere i det mindste bør diskutere, om vi bruger for mange penge på administration og for få på de områder, hvor vi skal sikre borgerne.
Brian Mørch
Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti.