VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • Solrød Center
    VIBORHER – Solrød

    Iværksætterne i Greve er gode til at skabe job

    0
    By Lotte Bøgevig on 7. juni 2016 NYHEDER

    Nye job i Greve skabes ikke bare af store, veletablerede virksomheder men også af borgere, der springer ud i en tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende. Nye tal udarbejdet af Center for Vækstanalyse for Vækstforum Sjælland viser, at jobskabelsen i iværksættermiljøet lå væsentlig over regions- og landsgennemsnittet i 2013, hvor iværksætterne i Greve efter to års eksistens i gennemsnit havde skabt to job hver. Også på etablerings- og overlevelsesraten ligger Greve højt.

    Iværksætterne i Greve skaber ikke bare nye job til sig selv men også til andre borger. De seneste tal for iværksætteriet i Greve viser en vedvarende stigning i iværksætternes beskæftigelse. Således havde virksomheder etableret i Greve i 2011 gennemsnitligt skabt to job efter to år mod halvandet job for Region Sjælland som helhed og 1,6 job på landsplan.Etableringsraten, der ligger på 7,2 procent, er lidt over regions- og landsgennemsnittet, hvilket også gør sig gældende for overlevelsesraten, der efter to år er på 81,7%.

    – Som borgmester kan jeg ikke være andet end glad og stolt over, at mange Greveborgere med en god forretningsidé og en iværksætter i maven lykkes med at etablere og udvikle en sund og levedygtig forretning, der skaber nye arbejdspladser i kommunen. Udviklingen er i tråd med de visioner og aktiviteter, vi som en del af vores vækstpolitik har fokus på i Byrådet og ikke mindst i ErhvervsCentret, der blandt andet via Greve-Solrød Erhvervsservice gratis leverer vejledning, sparring, information til nyetablerede iværksættere samt henviser til andre specialister i forretningsudvikling, udtaler Pernille Beckmann.

     LETO Leasing ekspanderer igen og har store vækstambitioner med base i Greve
    En af Greves mange erhvervsdrivende, som trives i kommunen, udvider og er i vækst, er 36-årige Martin Tambour. Han ejer og leder LETO Leasing, der leaser nye erhvervsbiler ud, blandt andet til små og mellemstore håndværksvirksomheder. LETO Leasing har nu fire måneder inde i 2016 præsteret en rekordomsætning på 15 millioner. Firmaet blev stiftet under finanskrisen i 2010 med kontor i ErhvervsCentret på Korskildelund 6 i Greve Main.

    – Da jeg skulle etablere mit nye firma, kiggede jeg efter et pænt og professionelt sted med en fantastisk service, en god stemning og altid kaffe på kanden – og en reception, der tager imod mine gæster og pakker. Jeg har ikke fortrudt mit valg. Alt det praktiske i ErhvervsCentret fungerer tip top. Det giver mig en ro, så jeg kan koncentrere mig om at drive min forretning, understreger Martin Tambour med et stort smil og fortsætter: Jeg har også valgt at leje kontor i ErhvervsCentret, fordi ErhvervsCentret har den bedste beliggenhed på Sjælland i et af Greves mest attraktive erhvervsområde. Her er pænt, rent, roligt og grønt, og infrastrukturen er i top, så vi kan komme hurtigt rundt på hele Sjælland. Det betyder meget, da vi ofte får gæster på besøg og selv kører meget ud til vores kunder.

    Trods udfordringer med at skaffe likviditet hos bankerne har LETO Leasing klaret sig gennem finanskrisen uden røde tal på bundlinjen. Kunderne udskifter typisk en leaset bil efter fire år og vender tilbage til LETO Leasing for at indgå en ny leasingaftale. Og det går så godt med økonomien, at Martin Tambour nu søger to nye sælgere med erfaring inden for salg og finansiering. Planen er, at antallet af medarbejdere på kontoret i Greve skal op på otte mand inden 2018. Når det er på plads, vil Martin Tambour udvide med et kontor i Odense og på sigt resten af landet.

    – Det har været hårdt at starte nyt firma op med finanskrisen. For hver gang, jeg skaffer en kunde, der bestiller en ny erhvervsbil, skal jeg hente finansiering til ca. 200.000 kr. Men jeg har via et godt samarbejde med min gode kollega klaret skærene under finanskrisen. Men vi har også haft store tab, fordi vi måtte afskedige nogle medarbejdere, der var fejlrekrutterede. Derfor har jeg nu valgt at få et rekrutteringsfirma til at finde to kolleger med den helt rigtige profil. Det er dyrt at ansætte de forkerte, og jeg har ikke selv tid til at kigge 300 ansøgninger igennem. Desuden har jeg indset, at jeg ikke selv er god nok til at rekruttere de rigtige folk, udtaler Martin Tambour, der er uddannet inden for revisionsbranchen og har mange års erfaring inden for leasing og finansiering.

    Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed, der er daglig leder af ErhvervsCentret i Greve, glæder sig over, at det går godt for nyetablerede selvstændige i Greve, og at Greve Kommune bare inden de sidste år tre år har haft 24 gazeller på Børsens gazelleliste. Heraf er flere virksomheder, der har eller har haft kontor i ErhvervsCentret, bl.a. Logistikkompagniet, Gilead Sciences Denmark og Satcom 1.

    – Det er dejligt, at det lokale erhvervsliv blomster, og at de borgere, der er sprunget ud som selvstændige har kunne holde skindet på næsen, udtaler Tina Charlotte Koeffoed, der har stor føling med, hvordan det går med iværksætteriet i Greve, idet ErhvervsCentret huser iværksættermiljøet Vækstfabrik Greve.

    Jobskabelse 2 år efter etablering, gennemsnit 2010-2013

    Kilde: VækstVilkår 2016

     Gazeller i Greve

    I efteråret 2015 blev følgende seks Greve-virksomheder kåret som gazeller af Dagbladet Børsen: Gilead Sciences Denmark Aps, Grafisk Rådgivnings Aps, Mt Gulvdesign Aps, Primero A/S, Renas A/S og S.A.I. Danmark A/S.

    I de sidste tre år har Dagbladet Børsen uddelt 24 gazeller til virksomheder i Greve Kommune, heraf er flere gengangere:

    Arburg A/S, B. Kastrup Transport Aps, Danlube A/S, Ejendomsselskabet Lunikvej 40 ApS, Entreprenørselskab Casa Concept ApS, Firebrand Training Nordic A/S, Gilead Sciences Danmark ApS, Gtd Transport ApS, Hedebogård A/S, Logistikkompagniet ApS, Nicobelli ApS, Satcom1 ApS, Sortimo A/S, Sydkystens Kranservice ApS, Td-K A/S.

    Kilde: Børsens Gazelleliste

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Ny helhedsplan vil løfte idrætsområdet i Solrød Kommune yderligere

    Festlig lyserød lørdag i Solrød og Havdrup

    Solrød Center har fokus på at være på forkant med detailhandlens udvikling

    Æbledag i Bibliotekshaven

    K: Vi indfører deltidspladser i dagtilbud i Solrød Kommune

    Nyt fra Jersie Kirke

    Nyt fra Havdrup kirke

    Kronik: Åbenhed og borgerinddragelse – hvad er status?

    Bredt flertal i byrådet har aftalt budgettet for 2024-2027

    Fremtiden ser lys ud for Spotlight A/S, der har deres lager med lamper i Solrød Landsby

    Klumme “Der skal hugges hæle og klippes tæer uden bedøvelse”

    Vil du med til fernisering i Solrød Kunstforening,

    Kaffen smager nu engang bedre når man kender historien bag.

    Det kører for elevatorspecialisten C.C. Montage-Teknik ApS, der holder til i Havdrup

    Klinik Inessa flytter til større og mere moderne lokaler

    Bag disken – SoMe

    Vibe Lauth: Syngende frisør med kæmpe livsglæde

    Prinsessearrangement for livstruende syge piger

    SMÅ TOG KØRER I GREVE

    Konservative i Solrød går konstruktivt til budgetforhandlingerne

    ANNONCE
    TILMELD NYHEDSBREVET

    ANNONCE
    FACEBOOK
    Vi bor her
    ANNONCER
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    28. september 2023

    Ny helhedsplan vil løfte idrætsområdet i Solrød Kommune yderligere

    28. september 2023

    Festlig lyserød lørdag i Solrød og Havdrup

    28. september 2023

    Solrød Center har fokus på at være på forkant med detailhandlens udvikling

    28. september 2023

    Æbledag i Bibliotekshaven

    27. september 2023

    K: Vi indfører deltidspladser i dagtilbud i Solrød Kommune

    1. februar 2014

    Solrød Kommune søger forpagter til kioskerne

    2. februar 2014

    Varmens dag

    10. februar 2014

    Netto udvider butikken i Solrød Center

    12. februar 2014

    Lone Hertz holder foredrag om livskvalitet

    19. februar 2014

    Ny ŠKODA Yeti

    ANNONCE
    ANNONCER
    TILMELD NYHEDSBREVET

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2023 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.