Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    I den blinde vinkel

    0
    By Lotte Bøgevig on 9. marts 2015 NYHEDER

    Bo Dagelykke fra Ejby blev af uforklarlige årsager blind i 2007 og måtte opgive sit arbejde som elektriker.  Tiden efter er gået med at skole om – og fornylig blev han færdigudlært fra Køge Handelsskoles skolepraktikforløb på Praktikcenter Køge med topkarakteren 12. Nu er jagten på fast job indledt.

    ”Inden jeg begyndte på Praktikcenter Køge havde jeg en tro på, at mulighederne for at finde arbejde var til stede trods mit manglende syn. Tiden i Praktikcentret har kun styrket den tro,” siger Bo Dagelykke, som nu er udlært kontorassistent med administration som speciale.

    ”Lige da jeg begyndte, havde jeg det som om, jeg var faldet ned fra Mars: Jeg oplever det, når jeg kommer et nyt sted. Der er berøringsangst, når man kommer med et handicap. Det skyldes uvidenhed og usikkerhed, men når først vi kommer i gang, får jeg hurtigt bevist, at jeg kan udføre det samme som alle andre – og jeg har forcer at trække på i kraft af erfaringer og tidligere jobs,” siger Bo Dagelykke.

    ”Tiden i Praktikcenter Køge har givet mig mulighed for at færdiggøre min uddannelse i rammer, hvor jeg som elev har haft gode betingelser til at præge hverdagen: I Praktikcentret gør man meget ud af, at det skal fungere som en ordinær læreplads i en virksomhed. En af fordelene ved at være her, er der er der plads til at begå fejl. På en ordinær læreplads bliver man ikke sluppet løs på samme måde, før en grundig oplæring har fundet sted. I praktik er en del ”learning by doing” – man kan kvaje sig og selv rette op på fejlen – det er der stor lærdom i. Det er menneskeligt at fejle – men det er fejl, der gør os klogere og dygtigere,” siger Bo Dagelykke.

    ”Jeg skal indrømme at jeg var i tvivl om det at starte i praktikcenter, for jeg havde hørt enkelte nedladende bemærkninger om skolepraktik. Alternativet var at vente på en elevplads, men de hænger desværre ikke på træerne, så jeg begyndte i praktik med åbent sind og så det som en mulighed for at gøre uddannelsen færdig. Alternativet ville være et spildt grundforløb. Men her fik jeg valuta for pengene: Man kommer vidt med at være proaktiv, være nysgerrig, opsøgende og engageret i sit arbejde. Et godt resultat kommer man ikke sovende til – og som med så meget andet, har man stor indflydelse på det færdige resultat,” siger Bo Dagelykke.

    Korsvej. Hvad nu?
    ”Hvad fremtiden bringer kan man jo kun gisne om, men jeg har et brændende ønske om at blive ansat i en virksomhed i konstant udvikling. Et travlt sted, hvor man har gode muligheder – både som holdspiller og individualist – og kan jonglere med mange bolde i luften. En virksomhed, hvor jeg kan udvikle mig både fagligt og personligt,” siger Bo Dagelykke.

    ”Om det lykkes mig, er jeg ikke så sikker på mere. Jeg har i min elevtid været til 15 jobsamtaler, en del meget lovende. Men mange gange når det er lige ved at lykkes, bliver der alligevel sat en stopper for det – og jeg bliver præsenteret for en eller anden lam begrundelse. Det er svært at få chancen for at bevise arbejdsgivere modsat, når man ikke engang får en fod indenfor. Jeg håber på snart at møde en arbejdsgiver, der ikke lader sig begrænse af berøringsangst ved at ansætte en blind,” siger Bo Dagelykke.

    Ina Sanne Larsen, som har undervist Bo Dagelykke på Praktikcentret er ikke i tvivl om, at hun har mødt et menneske med særlige kvaliteter: ”Det er tydeligt, at vi står med en kandidat, som har lasten fuld af gode sager. Som industri-elektriker har Bo Dagelykke håndteret og faciliteret store projekter og er teknisk kyndig. Hans afsluttende fagprøve handlede om logistik, som er et svært emne. Men her var Bo helt på hjemmebane – og havde en hel del overvejsler og overblik over, hvad der skulle til for at løfte den slags opgaver i forskellige sammenhænge,” fortæller Ina Sanne Larsen.

    ”Bo Dagelykke lader sig ikke stoppe af, at tingene er svære, og han tager gerne udfordringer op uden at miste overblikket så at sige. Han arbejder målrettet med opgaverne, indtil de er løst. Den tilgang gør, at han bliver fagligt dygtig inden for de områder, han kaster sig over. Ellers er han et venligt og behageligt menneske at arbejde og være sammen med. Vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover.”

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Frivillige skaber fællesskab over maden i Den Frivillige Café

    Her blev Thomas udlært – nu er han selv mester på værkstedet

    8 ER FUNDET – NU MANGLER VI BARE 3

    ”Det er vigtigt at holde et sikkerhedsnet under borgerne”

    SOLRØD CENTER FEJRER 50 ÅR MED TRE STORE JUBILÆUMSDAGE

    Solrød Kommune: “Vores ønske er at gøre beredskab til noget, vi taler om sammen”

    B-Bikes inviterer hele lokalområdet til Halloween – og samler ind til Julemærkehjemmene

    Solrød Family Outdoor får donation på 5.000 kroner

    Mere tid til at være barn – vi øger tiden i børnehaven

    En masse glade cyklister indtog Centergaden i Solrød Strand

    Timber Team Racing byder Sandmaster Danmark velkommen som ny i Seven Racing

    Jonas Ring Madsen: “Vi prioriterer velfærd og stærke fællesskaber”

    Et enigt byråd står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Debatindlæg: Hvis du måtte ændre tre ting ved folkeskolen – hvad skulle det så være?

    5.000 spark og højt humør i Solrød Idrætscenter

    Efterårsfernisering på Solrød Bibliotek og Kulturhus – 20 år med kunst og mangfoldighed

    Gå-Holdet Solrød jagtede trolde i Hedeland

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    23. september 2026

    Frivillige skaber fællesskab over maden i Den Frivillige Café

    23. september 2026

    Her blev Thomas udlært – nu er han selv mester på værkstedet

    22. september 2026

    8 ER FUNDET – NU MANGLER VI BARE 3

    22. september 2026

    ”Det er vigtigt at holde et sikkerhedsnet under borgerne”

    21. september 2026

    SOLRØD CENTER FEJRER 50 ÅR MED TRE STORE JUBILÆUMSDAGE

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.